Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 29. september 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nærværende. Den er for dristig til ikke at komme
utenfor det sandsynlige i enkelte punkter. Men om
saa er og seiv om det kommer til at vise sig at han
i mange stykker saa feil, forekommer det mig at han
har trukket frem mange merkelige kjendsgjerninger og
med en likesaa merkelig intuition likesom anet en
vældig elektrisk proces i verdensrummet — en proces
hvis betydning for kommende tiders forskning meget
vel kan bli av den art at saadanne »bud fra solen«
som han mente at faa med den store solflekgruppe
jeg har talt om, blir like vigtig for os som det »stjerne
budskap« Galilæi følte han tok imot, da han med sin
kikkert for første gang kunde utforske himmelrummet.
Men det er som vi vet ikke bare i fysikken og
i den kosmiske fysik, likemeget ogsaa i teknikken at
Birkelands plog har brutt nyt land. Hans indsats her
er saa velkjendt og dens betydning ligger saa klart i
dagen at jeg ikke behøver at stanse længe ved den.
Naar det imidlertid for enkelte kan se ut som
om forbindelsen mellem geofysikeren Birkeland og den
praktiske elektrokemiker er ganske svak, saa man kan
tænke han kom over i dette nye arbeidsfelt nærmest
ved en tilfældighet, maa jeg hævde et andet syn.
Under vort samvær paa nordlysekspeditionen drøf
tet vi saa mangen engang hans drøm, og det var
hans drøm, at han for egne midler kunde bygge sig
et godt laboratorium og ha omkring sig en stab av
unge medarbeidere.
Og den tanke laa likesom og gjærte i ham — et
raad han hadde faat av sin engelske ven, den frem
ragende fysiker og elektrotekniker Silvanus P
. Thomp
son — at han kunde skaffe sig midler til alt dette
ved at anvende for nogen tid sine evner og sine
kundskaper paa løsningen av tekniske problemer.
Det var ihvertfald én av hans grunde for, at han gav
sig ikast med saadanne.
Og han var udmerket rustet for dem.
Fra sin studenttid hadde han som jeg har nævnt,
en sjelden grundig træning i matematisk tænkning, i
de 3 første grundlæggende lære- og arbeidsaar efter
embedseksamen hadde han naadd det begyndende
mesterskap i teoretisk fysik just paa det omraade,
som i denne forbindelse er av størst betydning — de
elektriske svingninger og det elektromagnetiske felts
egenskaper — just den moderne elektrotekniks grund
lag. Han eiet paa dette felt en aandelig modenhet
og et skarpsyn, saa han ofte med intuitiv klarhet
kunde gjennemskue vanskeligheter, hvor mangen prak
tisk elektrotekniker kanske ikke kunde finde frem.
Og endelig hadde han gjennem sine studier over
katodcstraalerne det grundigste kjendskap ogsaa til
denne del av den moderne fysik og dermed ogsaa
til elektrokemiens dypeste kilder.
Hertil kommer hans merkelige kombinationsevne
og idérigdom og hans enestaaende evne til at se med
sine egne øine.
Han eiet just det fond av positiv viden og viden
skabelig træning paa den ene side og den friske
seerevne paa den anden side, som en betingelsen for,
at den enkelte iagttagelse kan slaa ned og utløse
skapende kræfter.
Derfor kunde han saa let fatte de vældige mulig-
heter som laa skult i det kjendte eksperiment med
kvælstoffets oxydation ved hjælp av den elektriske gnist,
det som først Cavendish og senere saa mange hadde set
før ham. Derfor kunde han ogsaa dra fordel av sit
uheld her i denne sal med den elektromagnetiske
kanon og lære av den tilfeldige kortslutning, som ved
den leilighet ødela hans nærmeste forhaabninger, at
fremstille den elektriske flammebue som anvendt i
dette gamle Cavendish experiment gjorde det om til
Birkeland-Eydes epokegjørende metode til oxydering
av kvælstof.
Mange hadde set det før ham og latt det fare,
hos ham tændte iagtagelserne en idé som blev til en
verdensbedrift.
Det sier sig imidlertid seiv, at hele det vældige
tekniske apparat — for ikke at tale om det admini
strative — som maatte bli uttænkt og prøvet i alle
sine detaljer, forinden oxydationen av luftens kvælstof
ved hjælp av den elektriske lysbue kunde træ frem
som en i praksis brukbar og konkurrancedygtig fabrika
tionsmaate, kan ikke være nogen enkelt mands verk.
Og jeg kjender for min del ikke til — hvad forøvrig
heller ingen kan vite — hvilke særlige fortjencster
han har hat for detaljlösningen av den store opgaves
mange tekniske og videnskabelige sider. Dette er
heller ikke saa magtpaaliggende at vite. Den betyd
ning har Birkeland ihvertfald hat, at uten ham kunde
det hele neppe blit til.
Men saa kom heller ikke dette store resultat, eller
denne hans andel i resultatet som nogen vederlagsfri
gave. Det krævet tvertimot av ham personlig et til
svarende stort arbeide -— et arbeide som bokstavelig
talt gik paa livet løs.
Fra sommeren 1903, da de begyndende forsøk
med salpeterfremstillingen blev sat igang ved Frogner
kilens fabrik i Kristiania med det beskedne kraftfor
bruk av 25 hk. og til vaaren 1907, da allerede
30000 hk. var tat i den nye industris tjeneste levet
han formelig i tekniske problemer av en eller anden
art — ikke bare saadanne som stod i direkte forbin
delse med salpeterfabrikationen, men ogsaa andre. I
Patentskrifterne fra disse og senere aar tinder man
nok av beviser herfor. Og mange av de ideer, som
der er deponert, rak han ikke at bearbeide.
At han samtidig med denne rastløse og intense
virksomhet paa teknikkens omraade kunde holde sam
men alle traade i sine nordlys- og jordmagnetiske
forskninger og publicere sit store verk om magnetiske
storme og jordmagnetismens oprindelse, er næsten
ufattelig og vidner mer end noget andet om hans
usvigelige interesse for de sidstnævnte spørsmaal.
Det var løsningen av disse spørsmaal som han
trods sin glimrende indsats i teknikken betragtet som
sin egentlige livsopgave, den han stadig vendte til
bake til.
Men ogsaa tekniken med alle sine vidunderlige
muligheter grep ham, og den skaffede ham ogsaa om
sider saadanne økonomiske resourcer, at han i sine
senere aar kunde virkeliggjøre sin ungdoms drøm om
at knytte til sig assistenter og medarbeidere, skaffe
sig de forskningsmidler som han trængte og tilslut
ogsaa bygge sig sit eget laboratorium. At han ogsaa
No. 27, 1919 ELEKTRO TEKNISK TIDSSKRIFT 219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
