Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 27. 29. september 1919
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normalisering av spændinger.
5. I forbindelse med den foran givne oversigt
over endel utenlandske forslag til standard- og nor
malspændinger bør nævnes, at der ogsaa hos os i lø
pet av det sidste aar er forekommet et par forslag
til normalspændinger.
Saaledes har igeniør Egil Berg i E. T. T. 1918 s.
88 foreslaat følgende normalspændinger.
220—7500—30 000—60 000–-1 20 000 — 200000 V.
Transformatorerne forsynes med ekstra-uttak for + 5%.
Til dette forslag har ingeniør J. C. Holst i E. T. T.
1918 s. 107 gjort endel bemerkninger og gir sam
tidig i en tabel en oversigt over de forskjellige spæn
dinger, som benyttes ved norske elektricitetsverker.
I E. T. T. 1919 s. 45 diskuterer ingeniør Jac.
Bøhle spørsmaalet om normalisering av spændinger og
overgang til benyttelse av apparater herfor.
*
Han søker paa den ene side at finde en spændings
række, som er basert paa forholdet av Z (som
Riidenberg) og paa den anden side at vælge spæn
dingsværdier, som mest mulig falder sammen med de
nu benyttede. Som praktiske normalspændinger fore-
slaaes da følgende: danne):
Foredrag av professor Fr. Jacobsen ved N. E. F.s generalforsamling i Trondhjem. (Forts, fra no. 24.)
130 — 220 — 380 — 650 — 1 100 — 2000—3500—
6000—10 500 —16 000—20 000—27 500—35 000 —
48000 — 60000 — 82 000 — 104 000 — 143 000—
180000 volt.
Mens ingeniør E. Bergs forslag efter min mening
har alt for /«« normalspændinger under 60000 volt
(kun 2 høispændinger), har dette forslag alt for mange
(11 høispændinger).
For at gi en lettere samlet oversigt over de i de
foran anførte lande hittil benyttede eller foreslaatte
normalspændinger har jeg i fig. 1 sammenstillet det
væsentligste av tabellerne 1 —4 — for spændinger op
til iic 000 V — i grafisk form. For større tydelig
hets skyld er benyttet logaritmisk maalestok.
Av denne grafiske tabel ser vi, at kun forbruks
spændingen 220 volt er normal i alle de 4 lande.
Derimot ingen av høispændingerne. Det sidste skyldes
imidlertid delvis forskjellig definition av begrepet
»normalspændinger». Tar vi hensyn hertil og til de
tillatte maksimale variationer, finder vi følgende over
ensstemmende normalspændinger (eller forslag til saa-
brukte sine penge saa rundhaandet til disse formaal,
var for ham noget ganske selvfølgelig.
Jeg har overhodet aldrig kjendt et menneske som
har kunnet gaa op i sin videnskap med den samme
hensynsløse henførelse som han. Forskertrangen var
en del av hans inderste væsen, den betok ham og
drev ham til arbeide langt utover det maal som en
menneskelig konstitution kan taale uten at slites ut for
tidlig. I hans øine var derfor ogsaa oprigtige viden
skabelige interesser den bedste anbefaling en ung mand
kunde bringe med sig.
Seiv hadde han som ung student avslaat fristende
tilbud om at forlate studierne og gaa over i praktisk
virksomhet, og for videnskapen hævdet han den samme
stolte idealisme gjennem hele sit liv.
Det er visselig endnu for tidlig at fælde den en
delige dom over hans gjerning. Dertil er for mange
av hans ideer ikke gransket tilbunds, enkelte ogsaa
bare løst skissert. For han hørte ikke — hverken i
sin videnskap eller som menneske — til de tilknap
pede eller karrige naturer.
Og hans betydning ligger ikke bare i saadanne
arbeider som er lagt frem for offentligheten og kan
granskes, men likemeget kanske i den inspiration og
arbeidslyst han har git os andre.
Han var en forsker av Guds naade, men som
forsker en impressionistisk kunstner som aldrig hadde
tid til at stille sine ideer op i nogen stram parade
linje. For der var altid nye tanker som fordret plads.
Og i disse hans tankers spor ser vi det gro.
En hel stab av elever er allerede i virksomhet, og
de vil fortsætte hans forskninger efter ham.
Nordlysstationen paa Haldde fik han seiv i sin
levetid utvidet til et permanent observatorium, og det
nye geofysiske institut paa Tromsø vil sammen med
dette kunne bli et centrum for det arbeide han satte
i verk og gav sin bedste kraft.
Det som han og hans elever og medarbeidere
allerede har utrettet paa dette omraade har flyttet
grænsen for vor viden langt fremover, og vi haaber
vi skal komme endda længer. Ikke mindst fordi det
sterkere økonomiske grundlag vort land har faat ved
den teknikkens raske utvikling som just han har en
saa fremtrædende andel i, har skapt større forstaaelse
og langt bedre kaar for videnskapen her i landet end
den hadde før. — Men ogsaa dette er for en væsent
lig del resultat av hans virke.
Hvad han saaledes har utrettet i sit livs 50 aar
vil merkes i vor videnskap og i hele vort folks ut
vikling i lange tider fremover.
Sit arbeide om verdnernes tilblivelse slutter han
med det ord av sin berømte lærer Henri Poincaré, at
»vor tænkning er som et lyn i en mørk nat« — med
henblik paa det mørke som var over jorden, og det
mørke som atter kommer naar resultaterne av al men
neskelig tænkning igjen gaar tapt.
Hans tanker og hans arbeide var just et saa
dant lyn.
Yi takker ham oprigtig for det og sier tilslut:
Ære over hans minde!
220 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1919/0232.html
