Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 9. oktober 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faa staten med paa den store bevilgning, som vilde
være nødvendig om vi straks skulde foreslaa oprettet
instituter for alle disse forskjellige grupper. Ved at
gape for vidt kunde vi ødelægge saken. Vi fandt det
derfor rigtigst at indskrænke os til at foreslaa nævnte
4 som de første og for vore næringer antagelig de
vigtigste. En medvirkende aarsak dertil var forøvrig,
at vi antok de foreslaatte videnskabelig-tekniske atta
cheer vilde bjælpe paa forholdet ved at rapportere
hjem, hvad der foregaar i alle store land, og at der
som nævnt ved vore eksisterende instituter kunde ut
føres forskjellig forskningsvirksomhet. Dette gjaldt
ogsaa kraftinstitutet. En elektroingeniør som teknisk
attache i f. eks. Amerika vilde formentlig kunne gjøre
stor nytte paa dette omraade. Og ved hjælp av at
tacheinstitutionen kunde man kanske ogsaa faa utdannet
eksperter, et meget vigtig moment vedkommende forsk
ningsspørsmaalet. Desuten gik vi i Centralkomiteens
utvalg ut fra, at et forskningsinstitut vedkommende
kraftoverføringsanlæg maa være i nær tilknytning til
den tekniske høiskole og at det derfor kanske vilde
være den naturligste vei at bygge videre paa det in
stitut som man allerede har der. Men bvorom alting
er, saa bør dette spørsmaal forberedes sammen med
eller i fase med planlægg@5sen av den øvrige forsknings
virksomhet her i landet.
Det forslag som er fremsat av driftsbestyrer Traa
holt er av Industriforsyningsdepartementet oversendt
Elektricitetskommissionen og Elektroteknisk Förening
til uttalelse. Likeledes er det oversendt Centralkomi
teen til behandling. Det har været meningen at ut
valget skulde anmode elektrotekniske professorer om
at være tilstede i utvalget under sakens behandling
der. Disse vil formentlig eventuelt ogsaa bli med
under sakens behandling i selve Centralkomiteen til
høsten. Endvidere vil antagelig departementet nedsætte
220 000 volt
I Amerika er kraftoverføringsanlæg med iio kV
spænding ikke længer sjeldne, og flere anlæg arbeider
ogsaa med 150 kV. Ifølge en artikel i »A.I. E. E.
Proceedings« av A. Silver, skulde imidlertid seiv disse
spændinger være for lave for en økonomisk over
føring av meget store energimængder over lange di
stancer, hvorfor der foreslaaes at man som næste
skridt gaar til anvendelse av 220 kV overførings
spænding. — Hvorfor netop denne spænding er valgt,
begrundes dermed at den skul le antas at tilfredsstille
de øieblikkelige industrielle behov samt omtrent svare
til den forventede utvikling av kraftoverføringsanlæg
gene i et betragtelig tidsrum. Endvidere er denne
spænding høi nok til at sikre økonomisk fordel, men
dog ikke høiere, end at man kan bygge paa tidligere
erfaringer.
Anvendelsesomraadet for den foreslaaede spænding
er selvfølgelig ikke stort, idet denne væsentlig kom
mer i betragtning ved overføring av kraft fra damp
centraler i kuidistrikterne eller fra store vandkraft-
institutet for malmopberedning. (Sluites.)
kraftoverføringer.
specialkomiteer til behandling av planer f r de enkelte
instituter.
Under disse omstændigheter mener jeg at saken
er under saa bra förberedelse, at det vil være tilstræk
kelig her generelt at fremholde betydningen av et
forskningsinstitut for kraftoverføringsanlæg — uten at
fremsætte et specielt forslag angaaende organisationen
av institutet eller at vedta en resolution, som tar sigte
paa en bestemt løsning.
Professor Jacobse?i fremholdt, at den her forebragte
sak stod i et nært forhold til høiskolen, saa nært, at
dennes trivsel direkte avhang av en heldig ordning.
Man bør fra første stund av her faa klare linjer. Efter
de opgaver som institutet skal løse burde det være git
at det maa ligge ved høiskolen. Naar man ikke al
lerede nu ved høiskolen kan løse alle de opgaver som
kan tænkes at forekomme, saa skyldes dette uteluk
kende mangelen paa pengemidler. Det er nemlig al
tid saa her i landet, at til en bestaaende institution
er det yderst vanskelig at faa penge, men naar det
handler sig om oprettelsen av noget nyt spiller milli
onerne ingen rolle.
Der synes dog at være en stor forskjel paa Traaholts
forslag og de av dir. Larsen nævnte forskningsinstituter.
Vedr. kraftledningsproblemerne saa blev hovedop
gaven her at samle erfaringer indenlands. Hvis elek
tricitetsverkerne og disses mænd vilde delagtiggjøre
høiskolen i sine erfaringer, saa kunde skolen bringe
disse til studenterne og fremtidens mænd. Vi har ikke
raad til at holde konkurrerende institutioner, hvorfor
man bør være yderst forsigtig med at foreslaa oprettet
saadanne. Seiv om dette ikke er tilsigtet, er faren
nær forhaanden.
Dette elektrotekniske forskningsinstitut bør derfor
sortere direkte under høiskolen paa samme maate som
anlæg til endestationer ved vigtige industricentra eller
til knutepunkterne av sekundære fordelingsnet.
Paa grund av de kolossale energimængder som et
220 kV anlæg vil repræsentere, og den derav følgende
betydning av en kontinuerlig drift, maa der til et
saadant anlæg stil les overordentlig høie fordringer med
hensyn til driftssikkerhet; en omstændighet der vil ha
en avgjørende indflydelse paa projekteringen.
Med hensyn til belastningen pr. 220 kV strøm
kreds, anslaaes denne fra 100000 —125 000 kVV. En
mindre belastning end 100000 kW vilde ikke være
økonomisk. Nogen øverste grænse for belastningen,
d. v. s. for det punkt hvor man maatte anvende flere
strømkredse, er ikke fastsat, idet antallet av strøm
kredse vil bli valgt med henblik paa den størst mu
lige driftssikkerhet og ikke paa den bedste økonomi.
Hvor i det følgende en bestemt overføringsdistance
betragtes, er som eksempel va’gt en avstand av 250
miles (ca. 400 km.). Den økonomiske rækkevidde for
220 kV er hvad overføringsdistance angaar meget stor.
No. 28, 1919 t. I. KK T KUTEKN1SK 11 DSsK Kl r 1 225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
