Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 9. oktober 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frekvensen for 220 kV fjernoverføringer bør være
60 perioder. For et almindelig fordelingssystem for
lys og kraft i byer og industricentra har 60 perioder
en avgjort overlegenhet over 25 perioder, hvilket bør
være bestemmende ved valg av periodetal for over
føringsanlæg der skal levere kraft til de nævnte øie
med. Høikapacitets lang-distance overføringer vil
utvilsomt spille en vigtig rolle ved elektrificeringen av
hovedjernbanelinjer, og i tilfælder hvor vekselstrøm
baner kommer i betragtning, kan anvendelsen av 25
perioder tilsynelatende stille sig foidelagtigere end av
60 perioder. Seiv i saadanne tilfælder antas det
imidlertid at hensynet til det almindelige og indu
strielle behov og til den fremtidige mulighet for sam
menknytning med andre anlæg vil føre til valget av
60 perioder.
Set fra et driftsteknisk standpunkt vilde anven
delsen av den lavere frekvens muliggjøre en bedre
spændingsregulering, men med synkronkondensatorer,
som maa ansees som en vigtig del av ethvert moderne
høikapacitets overføringsanlæg, er denne side av saken
ikke længer av nogen avgjørende betydning,
Andre, mere betydningsløse faktorer er større an
skaffelsesomkostninger ved 25 perioders utrustning,
mindre reaktans, større strømbryterydeevne og mindre
koronatap.
Yistnok kan det tænkes at man engang i frem
tiden vil anvende endnu høiere spænding end 220
kV og mulig maa opgi 60 perioder til fordel for en
lavere frekvens, for likestrøm eller andre revolutione
rende overføringsmetoder. Saadanne fjerntliggende
muligheter kan imidlertid ikke tas i betragtning.
Ved ledningsberegningen er antat følgende sam
tidig optrædende belastninger:
Vindbelastning 8 lb. (3,6 kg.) pr. sq. ft. (0,0,92 m.2)
tilsvarende en vindhastighet av 72 mi (ca. 11 5 km.)
pr. time.
Isbelastning i 1 in. (38 mm.) radial tykkelse paa alle
ledninger.
Temperatur o° Fahr. (ca. —l7 0 C.).
For beregning av max. pilhøide er antat en temperatur
av 120 0 Fahr. (ca. 49 0 C.).
Disse belastninger er betydelig større end de man
gaar ut fra ved beregning av almindelige fjernled
ninger, og det er litet sandsynlig at de nævnte be
lastninger vil optræ samtidig. Som tidligere nævnt
maa man imidlertid i betragtning av den økonomiske
betydning av en kontinuerlig drift regne med de
ugunstigste forhold.
Koronadannelse og koronatap er en vigtig faktor
ved beregning av ledninger for saa høi spænding. I det
følgende er forutsat:
Gjennemsnitlig spændvidde 1000 ft. ,(ca. 300 m.) (nor
mal barometerstand 28,9 in. (76 cm.).
»Stormfaktor« eller det procentuelle tidsrum under
hvilket ledningerne er utsat for øket koronatap
p.g.a. regn, sne, slud eller taake 12,5 %. Forhold
under stormperioder 28,4 in. (ca. 72 cm.) barometer
stand og gjennemsnitstemp. 550 Fahr. (ca. 12 0 C.).
Koronaforholdene vil forøvrig kræve specielt stu
dium for hvert enkelt tilfælde, særlig med hensyn til
»stormfaktoren«. Dette studium maa selvsagt strække
sig over et længere tidsrum, og observationer företas
ved en række stationer.
Ledningsmaterul. Med hensyn til ledningsmateriel
har man tre alternativer at vælge mellem nemlig:
Aluminium med staalkjerne
Kobber med staalkjerne
Helt kobber.
Aluminium uten staalkjerne har ikke tilstrækkelig
mek. styrke for de store spændvidder, som kommer
i betragtning. Derimot kan kobber anvendes enten
med eller uten staalkjerne. En kobberkabel med ind
læg av et andet material end staal kunde ogsaa an
vendes. Hampekjerne har f. eks. været brukt, men
erfaring synes at tyde paa en uheldig kemisk ind
virkning.
Forøvrig optrær en viss elektrolytisk virkning ved
kabler med staalkjerne. Denne er mindre generende
ved Al-kabler end Cu-kabler og kan forøvrig betyde
lig forringes ved galvanisering av staalkjernen.
For samme ledningsevne kan de relative . fysiske
fordele ved de tre typer opstilles saaledes:
Al-staal kontra Cu-staal:
Mindre koronatap p. g. a. større diam.
Skineffekt antagelig den samme
Større overflate utsat for vindbelastning, større stræk-
belastning og større indb. ledningsavstand.
Mindre strækspænd.
Mindre vegt.
Cu:
Større koronatap end begge ovennævnte typer,
Større ledningsevne,
Mindre overflate,
Mindre total strækbelastning,
Mindre vegt end Cu-staal,
Større homogenitet og større skrapværdi
Med hensyn til koronatap har Al-staal en større
relativ fordel ved mindre elektr. ledningsbelastning, som
kræver mindre kabeltversnit end større belastning.
I hvert enkelt tilfælde vil valget av ledningstype
avhænge av den økonomiske balance mellem material
omkostninger, tap paa grund av motstand, korona og
skineffekt, samt kablernes mek. karakteristiker.
Der skal nærmere betragtes en Al-staalkabel be
staaende av 716000 cir.mils (ca. 360 mm.2) Al og
93 000 cir.mils (ca. 47 mm.2) staal. Ledningens maks.
strækspænding er 17 300 lb. (ca. 7900 kg.). Naar
kablen som ny belästes til denne grænse, vil Al ha
passert sin elasticitetsgrænse, og er blit permanent
strukket. Hvis belastningen avtar, vil Al-traadene
løsne saaledes, at staalkjernen optar hele belastningen.
Herav fremgaar, at den sammensatte kabels karakte
ristik som ny skarp adskiller sig fra dens karakteristik
naar den er »strukket«. Ved kabler av saa store
tversnit er det nødvendig at ofre spørsmaalet om be
fæstigelsen av kablerne til isolatorerne større opmerk
somhet end ellers er paakrævet. Teoretisk bør led
ningerne belästes ensartet indtil elasticitetsgrænsen, og
226 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
