Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 19. oktober 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
torer og andre apparater. For beskyttelse mot høi
spænding har elektrolyse-avledere og saakaldte lyn
avledere fundet en utstrakt anvendelse ved anlæg med
lavere spændinger. Paa et 220 kV anlæg med jordet
nulpunkt antas ikke at der vil opstaa spændinger som
apparaternes isolation ikke vil kunne taale.
For beskyttelse mot høifrekvensvirkninger har serie
koblede induktiviteter været anvendt, og kombinationer
av induktion, kapacitet og motstand er foreslaat. Det antas
imidlertid, at en tilstrækkelig forsterkning av isolationen
vil være mere effektiv og samtidig mere økonomisk.
Med hensyn til transformatorerne vil spørsmaalet
om anvendelse av trefase- eller enfase-enheter først
opstaa.
Under hensyntagen til den størst mulige enkelhet
i stationen samt til økonomisk drift, vil transforma
torer av den største ydeevne som forholdene ved an
lægget tillåter, eller som er begrænset ved fabrikationen,
være at foretrække. Teoretisk synes der ikke at være
nogen grænse for en transformatorenhets ydeevne,
naar undtas en saadan størrelse, hvor forholdsreglerne
mot de mekaniske paakjendinger ved kortslutning blir
saa kostbare, at en økonomisk grænse vil fremstaa.
For nuværende fremholder fabrikerne at grænsen ligger
ved 50—60000 kVA for trefase- og ved 35 —40000
kVA for enfase-enheter. Kjerne og vikling for disse
transformatorstørrelser kan sendes sammenmontert fra
fabriken.
Set fra det ovennævnte standpunkt vil trefase
transformatorer være at foretrække.
Videre bør generator og transformator danne et
aggregat, hvilket er fordelagtig baade økonomisk og
driftsteknisk set. Skulde generatorens ydeevne over
stige den praktiske grænse for transformatorens yde
evne, anvendes en gruppe av tre enfasetransformatorer
eller av to trefasetransformatorer.
Tidligere har høispændingsgjennemføringer voldt
adskillige ulemper. Der er dog nu fremstillet tilfreds
stillende gjennemføringstyper der uten videre kan anven
des for 220 kV. Gjennemføringerne for oljebrytere og
transformatorer vil bli like og utvekselbare. De sidste
vil kun faa en gjennemføring pr. fase, idet nulpunktet
blir forbundet med beholderen. De besparelser, som
opnaaes ved at vælge stjerne- istedetfor trekantkobling
gjør sig særlig bemerket for transformatorernes ved
kommende. Mindre isolatorer er nødvendig i hele
transformatoren, og ekstra isolatorer er kun nødvendig
for den ene ende av viklingerne, istedetfor ved begge.
Kjerne og beholder er tilsvarende mindre, og virknings
graden er høiere, samtidig som oljebehovet er mindre
og gjennemføringerne kortere og lettere. Hvad av
kjølingen av oljen angaar, saa bør denne foregaa
utenfor oljekjelen, hvorved opnaaes følgende fordele:
Mindre og billigere oljebeholdere, bedre cirkulation av
oljen, bedre effektiv kjøling, oljen kan holdes absolut
tør ved at avstænges fra atmosfæren, likesom den let
til stadighet kan filtreres; kjølesystemet kan endvidere
være fælles for samtlige installerte transformatorer.
En vigtig del av anlægget er oljebryteren. Som
tidligere nævnt, bør al kobling foregaa paa høispæn-
dingssiden, da bryterne lettere kan konstrueres
for den høie spænding end for de store strømstyr
ker paa lavspændingssiden. 220 kV kortslutnings
strømstyrker er ikke uoverkommelige i en 220 kV
oljebryter, hvor stor klaring og bryteravstand er nød
vendig av hensyn til spændingen. Hvad brytnings
energimængderne angaar, saa vil disse kunne naa op i
3 —406000 kVA. To brytertyper er foreslaat. Den
ene er en massiv strømbryter, hvor hver fase er anbragt
i en bebolder av solid kjeleblik, med to brytere i
serie for lettere drift, og fire for større belastninger.
Kjelerne er ikke beregnet for at motstaa eksplosioner
i rummet over oljen, idet denne risiko bortelimineres
ved ventilation eller andre hjælpemidler for at undgaa
dannelse av eksplosive gasblandinger.
Den anden type har to brytere i serie pr. kjele
ved lettere drift og to kjeler i serie ved større belast
ning. Hver fase anbringes i et eksplosionskammer.
Luftbryterspørsmaalet er ved 220 kV anlæg av
forholdsvis underordnet betydning, idet saadanne bry
tere kun vil anvendes for at koble spændingen fra en
del av anlægget.
Hvad kraftmaskineriet angaar, saa bør som tidligere
nævnt generator og transformator danne en enhet,
hvorved undgaas lavspændte samleskinner og de
kolossale oljebrytere som vilde være nødvendige ved
generatorspænding. Den økonomiske laveste grænse
for et 220 kV anlæg ligger ved 100000—150 000 kW,
hvorved to eller tre generatorenheter blir nødvendige.
Synkronisering ved 220 kV vil kunne ske ved hjælp
av et statisk synkronoskop.*)
Transformatorstationer. Den sedvanlige type vil
sandsynligvis være saadanne for nedtransformering til
66 eller 110 kV, for hvilke baade primær og sekun
dær samleskinner er nødvendige. For 220 kV-siden
enkelt samleskinnesystem med opdelingsstrømbrytere,
og for sekundærsiden, hvor en viss elasticitet kan være
ønskelig, muligvis ringsamleskinner.
Synkronkondensatorer, hvis størrelse bestemmes av
220 kV ledningernes længde, vil bli opstillet for hver
transformatorgruppe. I almindelighet vil disse maskiner
tilkobles en tredje vikling i hovedtransformatoren,
hvilket er enklere, billigere og likesaa driftssikkert som
at tilknytte kondensatorerne til separate transformatorer.
220 kV transformatorer med en tredje vikling for 50%
av 220 kV viklingsydeevnen vil koste ca. 15% mere
end normale transformatorer med bare to viklinger.
I tilfælder hvor den sekundære understations spænding
ligger indenfor grænsen av anvendelige generator
spændinger, 11, 13 eller 22 kV., kan synkronkonden
satorerne tilkobles sekundærskinnerne.
Sikker drift av et 220 kV anlæg er avhængig av
et absolut paalidelig relæsytem i forbindelse med au
tomatisk utkobling av beskadigede dele av anlægget.
I betragtning av den sterke utvikling paa dette
omraade skulde dette spørsmaal dog ikke volde nogen
vanskeligheter. H. G.
*) Et saadant instrument findes beskrevet i E. T. T. nr. 24
1919.
No. 29, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
