Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 19. oktober 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at anbringe en metalkappe eller -ring paa det led der
ligger nærmest ledningen.
Paa enkelte punkter av ledningen maa man av
hensyn til de større mekaniske belastninger anvende
to eller tre. isolatorkjeder. Angaaende spændingsfor
delingen paa parallele isolatorkjeder er der imidlertid
saa vidt bekjendt endnu ikke foretat undersøkelser.
For at beskytte isolatorerne mot beskadigclser ved
overslag, bør anbringes utladningshorn. Samtidig be
skyttes ogsaa ledningen mot at brænde av, likesom
resikoen for gjennemslag forringes. De foranstaaende
betragtninger knytter sig til normal linjefrekvens 60
perioder. Ved høifrekventssvingninger og spændings
bølger er isolatorernes spændings-karakteristik en helt
anden. Den formodning har været fremsat, at ved
ledninger som arbeider nær koronagrænsen, vil høi
frekvenssvingninger, der sedvanlig kun repræsenterer
smaa energimængder, forsvinde i koronaen. Man maa
dog regne med forstyrrelser fra høifrekvens, seiv om
ledningen er tilstrækkelig isolert til at motstaa lav
frekvens-overspændingen.
En hyppig aarsak til driftsforstyrrelse ved anlæg
med cementerte isolatorer, er sprængningen av disse,
der ofte først optrær efter en tids forløp. Dette fæ
nomen har været meget omdiskutert, og det er ikke
helt klart enten det skyldes elektriske eller kemiske
virkninger eller forandring av selve cementkittet. Der
skulde imidlertid være meget som talte for anvendelse
av ucementerte isolatorer.
Meget lovende synes en forholdsvis ny isolatortype
at være, der bestaar av en trækjerne, isolert med
kompound og omsluttet av en klokkeformet porcellæns
kappe. Den har stor mekanisk styrke og har allerede
fundet en begrænset anvendelse ved iio og 150 kV
fjernledningsanlæg.
Ved konstruktion av befæstigelsesklemmer for 220
kV fjernledninger maa undgaaes skarpe kanter som kan
gi anledning til koronadanelse, endvidere maa klem
mefne omgis av passende formede hylser. Ved stræk
klemmer for avspændings- og endemaster m. v. fast
klemmes kabelens kjerne for sig.
Ledningsmaster. Paa grund av den store lednings
avstand, ca. 20 ft. (6 m.j, der er nødvendig væsentlig
av hensyn til isolatorernes store længde, vil man van
skelig kunne anbringe mer end et ledningssæt paa en
og samme mast. Som konstruktiosmaterial har man
valget mellem træ og staal, dog vil træ i almindelig
het ikke være økonomisk. Hvad mastetype angaar,
saa vil den stive og stabile type være bedst egnet.
Det er almindelig ved projektering av fjernledninger
at konstruere en serie standardtyper av forskjellig styrke
for forskjellige spændvidder og vinkler. Ved 220 kV
anlæg er det av stor økonomisk betydning, at ha flest
mulig standardtyper at vælge imellem. For at bestemme
mastehøiden, maa man først kjende profilet, og gaar
saa ut fra en bestemt ledningsavstand fra marken.
Denne bør være ca. 25 fot (7,6 m.) i flatt terræn,
hvilket for de fire spændvidder 500 ft. (169 m.), 700
ft. (215 m.), 800 ft. (242 m.) og 1000 ft. (300 m.),
svarer til mastehøider av henholdsvis 47 ft. (14,3 m.),
57 ft- (i7,3 m-), 6 3 ft- (19. 2 m-) og 8° ft- (2 4,3 m.j.
Stationsutrustning. Man blir ved kraft- og trans
formatorstationer stillet overfor to slags problemer,
nemlig de der direkte skyldes den høie spænding 220
kV, og saadanne, som opstaar ved behandling av de
forholdsvis enorme energimængder, som ’ et saadant
anlæg repræsenterer.
Fra et fabrikationsmæssig standpunkt set, skulde
spændingen 220 kV ikke volde nogen vanskeligheter.
Enkelte fabriker har endog utarbeidet typer for denne
spænding og er istand til at paabegynde fabrikationen
paa kort varsel.
Hvad utrustningen av stationer angaar, saa bør
hovedprincipet være enkelhet og styrke heller end
elasticitet og anvendelse av vidtgaaende beskyttelses
forholdsregler.
Paa grund av maskin- og transformatorenheternes
størrelse kan ingen reserve opstilles, hvorved imidler
tid forutsættes, at tilstrækkelig reserve er disponibel
i de lokale kraftstationer i nærheten av de resp. be
lastningscentra.
Saavel generatorer som transformatorer maa ha høi
reaktans. Endvidere maa transformatorerne ha rikelig
isolation og et effektivt oljecirkulationssystem og olje
bryterne stor mekanisk styrke. Lavspændte samleskinner
og paralleldriftsanordning undgaaes. Al kobling, au
tomatisk eller manuel, bør foregaa paa transformato
rens høispændingsside. De energimængder, som kommer
i betragtning, er nemlig saa store, særlig under anor
male forhold, at strømstyrken ved lavspænding vilde
foraarsake uforholdsmæssige paakjendinger av brytere
og andet materiel.
Alle 220 kV transformatorer faar stjernekobling
med jordet nulpunkt. De høie spændinger og store
ledningslængder kunde, hvis høispændingssiden ikke
var jordet, resultere i ukontrollerbare svingninger.
Mens jording ved ledningens ene ende vilde bedre
dette forhold, vilde større driftssikkerhet og stabilere
spændingsforbold opnaaes ved jording av alle transfor
matorstationer. Det kan være av interesse at notere,
at spænding mot jord paa et 220 kV jordet anlæg
(127 kV) vil bli mindre end for visse eksisterende
trekantkoblede anlæg. Nulpunktet bør jordes uten
indkobling av motstand, hvis hensigt er at begrænse
jordstrømmen ved överledning. For lavere spændinger,
hvor sterke magnetiske paakjendinger vil optræ, er den
nævnte forholdsregel berettiget, men ved 220 kV.,
hvor kortslutningsstrømmen er relativt liten og foran
staltninger for at klare paakjendingen lette at træffe,
vil omkostningerne ved anordning av jordingsmotstand
ikke staa i forhold til de opnaadde fordele.
Hvad overspændingsbeskyttelsesanordninger angaar,
da er saadanne helt overflødige, idet selve apparater
og maskiner bygges tilstrækkelig sikre. For 220 kV
vilde en overspændingsbeskyttelse ogsaa falde forholds
vis kostbarere end for lavere spændinger, og dens
effektivitet være mindre.
Overspændingsbeskyttelsen er av to hovedtyper,
nemlig den som har til hensigt at beskytte mot ab
normale spændinger ved normal- eller lavfrekvens, og
den som er bestemt at beskytte mot høifrekvenssving
ninger eller spændingsbølger der kan foraarsake høi
spændingspaakjendinger paa viklingerne i transforma-
234 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
