Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 19. oktober 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III f. Ny sak.
Christoffersen henledet bestyrelsens opmerksomhet
paa det store og landsvigtige arbeide som nu utføres
av den departementale Landselektricitetsforsyningskom
mission. Det handier sig her om store værdier og
store interesser. Muligens blir arbeidet godt og mu
ligens ikke. Ihvertfald bør der aapnes vor förening
adgangtilat gjøre sin indflydelse gjældende paa arbeidet.
Norsk Elektroteknisk Förening1.
Referat fra møte i Bergen den 7. oktober 1919.
Møte avholdtes i Bergen tirsdag den 7. oktober
i Ingeniørforeningens lokale.
Det aapnedes av föreningens formand, herr direktør
Bjerke, der meddelte, at föreningens sæte nu er i
Bergen.
Man gik derefter over til behandling av det for
slag, der var indkommet fra avdelingsingeniørerne
Hermod Petersen, M. L. Kristiansen og Johs. Storstrøm,
om oprettelse av en egen linje for svakstromsteknik ved
Norges tekniske høiskole.
Avdelingsingeniør Kristiansen redegjorde for for
slaget, der er indtat i sin helhet i referatet fra för
eningens sidste generalforsamling.*) Han omtalte
hvilke vanskeligheter svakstrømstekniken hittil har hat
for at skaffe sig vel utdannede folk i de høiere stil
linger og paaviste, at dette forhold vilde gjøre sig
stadig sterkere gjældende med den raske utvikling
denne del av tekniken har hat i de sidste aar. Han
meddelte i denne forbindelse endel spredte træk fra
de sidste aars opfindelser paa dette omraade, bl. a. at
den traadløse telefon er en kjendsgjerning og at ap
paraterne nu er handelsvare.
Han hævdet tilslut med kraft, at skal vi holde os
paa høide med utviklingen og opfylde dens krav, er
det nødvendig at der sørges for et tilstrækkelig antal
specialutdannede ingeniører i dette fag.
Ingeniør Fng uttalte sin glæde over at der endelig
var fremkommet et forslag i denne retning, da de
nuv ærende forhold ikke kunde vedvare.
Ingeniør Andersen uttalte tvil, om en svakstrøms
linje vikle faa den tilstrækkelige tilgang paa studerende
i konkurrance med sterkstrømstekniken, specielt da den
saa at si utelukkende gav adgang til statsstillinger.
Man maatte dog ikke opta hans uttalelser som rettet
mot forslaget, som han vilde støtte.
A vdelingsingeniør Kristiansen meddelte, at forslags
stillerne hadde drøftet disse spørsmaal, men hadde
fundet at der i industrien og i private bedrifter vilde
være nok av anvendelse for disse ingeniører til at
sklaffe den nødvendige konkurrance. Tanken om at
tidele telegrafister stipendium for at gjennemgaa linjen
hadde været fremsat.
Direktør Bjerke mente ogsaa at den kjendsgjerning,
at linjen for det meste kun gav adgang til statsstillin
ger, vilde virke hemmende paa tilgangen.
*) Se E. T. T. nr. 21, 1919.
Møtet hæve t.
*) Se E. T. T. nr. 20, 19x9.
Telefon 1605 — Redaktør: Berg-Jæger. — Daas gate no. 18.
Telefonbestyrer Meinich fremholdt, at svakstrøms
ingeniørerne vilde komme i klasse med statens øvrige
ingeniører, og saaledes ikke var værre stillet end disse.
Han fandt at forholdene inden svakstrømstekniken var
uholdbare, og at staten hadde størst interesse av at
stillingen bedredes. For at gi de tilstedeværende et
litet indblik i endel av svakstrømsteknikens hemmelig
heter, inviterte han föreningen til at bese Bergens
Telefonanlægs halvautomatiske telefoncentral, der nu
nærmet sig sin fuldførelse. Indbydelsen blev mottat
med glæde.
Bestyrelsen blev derefter enstemmig bemyndiget til
at indgaa til myndigheterne med de nødvendige fore
stillinger om oprettelse av en svakstrømslinje.
Direktør Bjerke redegjorde derefter for organisations
spørsmaalet og det grundlag, hvorpaa den forestaaende
avstemning vilde finde sted. Denne redegjørelse er
i det væsentlige indtat i »Elektrotekn. Tidsskr.« nr. 26.
Han meddelte derefter hvad der forelaa fra komi
teen ti) behandling av driftsbestyrer Traaholts forslag
om oprettelse av forskningsinstitut for elektriske krafi
ovetføringer.*) Komiteens standpunkt fremgaar av føl
gende skrivelse, der blev sendt »Centralkomiteen for
videnskabelig samarbeide til fremme av næringslivet> :
»Bekjendt med at den ærede Centralkomite i disse
dage er samlet til drøftelse av spørsmaalet om opret
telse av forskningsinstituter for forskjellige industri
grene, tillåter vi os herved at bringe i erindring det av
driftsbestyrer Traaholt fremsatte forslag om oprettelse
av et forskningsinstitut for kraftoverføringsproblemer.
Driftsbestyrer Traaholts forslag blev drøftet paa
vor förenings generalforsamling den 26. juni d. a., hvor
der blev nedsat en komite til at utrede spørsmaalet
og fremkomme med forslag til sakens realisation.
Komiteen er kommet til det resultat, at den maa gi
driftsbestyrer Traaholts tanke sin ubetingede tilslutning,
idet komiteen dog paa et saa tidlig stadium ikke
finder det formaalstjenlig at fremkomme med et de
taljeret forslag. Da saken bør sees i sammenhæng
med de av den ærede Centralkomite foreslaaede forsk
ningsinstituter vilde vi være taknemmelig, om vi kunde
holdes å jour med Centralkomiteens arbeide og saafremt
et institut for kraftledningsproblemer optas paa pro
grammet, at vor förening da maa faa øve indflydelse
paa dette instituts organisation. «
Redaktionen sluttet 17. oktober.
Morian Johanasen boktrykkeri.
Formatiden lovet at bringe saken videre for den
samlede bestyrelse. Han takket dernæst församlingen
for det talrike fremmøte og for den interesse hver
enkelt hadde utvist.
Christensen takket formanden for hans dygtige le
delse av forhandlingerne.
Møtet hæve t.
238 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
