Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 29. oktober 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
i\e 30.
ii
MWMl.AMa 29. OKTOBER 9 9. 32 vAtHi.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 12.00 aarlig, ibcregnet postporto. Fursendt til utlandet umler Korsb and kr. 16 00. Betalingen erljegges
forskudsvis. —• Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr mm. Iste side 30 øre pr. mm
Reservert plada tillæg av 3 øre pr mm Uienlandske «nnoncer 3 øre ere nr. mm.
Indtiold
Landets elektricitetsforsyning og forbruket av elektrisk kraft. — Beskyttelsesanordninger ved rusningsprøver. — Norsk Elekir. teknisk
Förening. — Elektricitetsvæ^enet.
Landets elektricitetsforsyning
I. Forholdet melle.m det antatte forbruk pr. individ
og anlægsomkostningerne.
Det første hovedspørsmaal som melder sig ved
enhver planlæggelse av en elektrificering, det være sig
i det store eller det smaa, er altid hvormeget kraft
skal der distribueres. Har man en bestemt kraft
mængde at fordele over et fastsat omraade, saa er
resten av opgaven meget enkel at løse.
Det har da derfor ogsaa været gjentagende drøftet,
hvad man maa regne med som et antageligt forbruk,
naar landets almindelige elektrificering skulde behandles.
Disse antagelser er dog alle saavidt forskjellige og
svævende, at man ikke kan si at spørsmaalet paa
nogen maate er løst. De angivne tal er nærmest et
uttryk for vedkommendes mere pessimistiske eller opti
mistiske syn paa saken, særlig det sidste.
Ingeniør Jacob Nissen har for et aars tid siden
fremlagt endel meget omhyggelige beregninger paa
grundlag av statistiske data over folkemængde, antal
husholdninger, areal dyrket mark, m. v., et arbeide
som er meget værdifuldt og vistnok nu ålment be
nyttes, naar det handler sig om de enkelte distrikters
elektricitetsforsyning. Rent generelt gir hans beregning
et resultat av ca. i hk. pr. individ, alle almindelige
forbruk medregnet (dog ekskl. storindustri).
Under den diskussion, som paafulgte ing. Nissens
fremstilling, da han fremla sine beregninger for Elek
troteknisk Förening, tillot jeg mig at paapeke, at ing.
Nissens tal og beregninger hadde sin væsentlige be
tydning som værende den asymptote, utviklingen sta
dig vilde bevæge sig henimot, dog uten nogensinde
at naa.
Feilen ved disse saavelsom alle lignende tidligere
ansættelser er, at de ser helt bort fra det økonomiske
moment som her spiller ind og altid vil spille en av
gjørende rolle. Mine indvendinger blev dengang fra
foredragsholderen og andre møtt med den uttalelse,
at økonomien hadde det ingen fare med, idet naar
først folk fik øinene op for elektricitetens nytte, vilde
forbruket bli saa stort, at prisen kunde sættes ganske lav.
Her er man da ogsaa efter min mening kommet
og forbruket av elektrisk kraft.
til selve kjernepunktet i spørsmaalet om elektrificerin
gen, et punkt som man maa komme til klarhet over
inden man gaar til de svimlende millionutbygninger,
som nu planlægges i det ene fylke efter det andet
kun paa basis av en svævende ansættelse av forbru
ket, som med like stor ret kan sættes til 50 watt pr.
hode som 1000 og 2000 watt pr. hode, som nu
oftest sker.
Der sees som regel bort fra at elektriciteten er en
handelsvare, hvis omsætning utelukkende er avhængig
av dens egen værdi i forhold til prisen samt folks
betalingsevne. Dette gjælder kanske i særlig grad
elektriciteten, hvis anvendelse utover et visst minimum
oftest er en luxusvare mere end en nødvendighetsar
tikel, ihvertfald sammenlignet med mat, klær og andre
livsförnödenheter. Elektriciteten kan nemlig altid er
stattes med andre let transporterbare varer som kul,
ved, torv, bensin og petroleum.
Ved takseringen av elektricitetens værdi maa man
selvsagt ta hensyn til dens mange sekundære fordele
som besparelse i arbeidshjælp og lign., som er enhver
bekjendt gjennem de mangehaande utredninger som
her föreligger. Det er kanske ikke saa let at bedømme
denne side av saken, men man maa dog i disse for
hold kunne støtte sig til de erfaringer, man har gjort
i de 30 aar, elektriciteten allerede har eksistert i
hjemmene. En større vanskelighet ligger da i, at
elektricitetens værdi avhænger i saa væsentlig grad av,
hvormeget man skal kjøpe. For et litet kvantum kun
til belysning kan man betale en ganske høi pris, f. eks.
gjerne optil 500 kr. pr. kW. Skal man ta mere end
ren belysningsstrøm, f. eks. til kokning og varmtvand,
kan man ikke betale saa meget, høist 200 kr. pr.kW.,
og skal man endelig ta betragtelig mere, som til op
varmning og gaardsmotorer m. v. i nogen nævneværdig
utstrækning, kan prisen neppe sættes høiere end 50
til 100 kr. pr. kW. Strømmens værdi vil saaledes
være en funktion av det kvantum som skal benyttes.
Jeg skal forsøke at sætte dette forhold op som en
kurve. I tarifferne er der jo som regel sat forskjellige
priser for de forskjellige formaal, hvilket gjør det
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
