Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 7. november 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 spalter lang artikel om anlægget. Han ansaa det
som en ærefuld opgave, hvorav den tyske industri
kunde være stolt, at ha bygget verker i de store
skandinaviske byer.
Kanske man derfor om nye 25 aar vil anse de nu
værende bestræbelser for smaapuslerier — tilføiet
foredragsholderen.
Det brændende spørsmaal er derfor om ikke Kri
siidfiia by bør sikre sig mere vandkraft for sin frem
tidige elektrisitetsforsyning end den allerede har? For
tiden har Kristiania ialt 264 200 turbinhk. som jevn
drift.
Erhvervelse av mere vandkraft for fremtidens behov
maa i og for sig være försvarlig, saalænge driften kan
bære de med indkjøpene förbundne omkostninger. Tap
paa saadan erhvervelse vil neppe opstaa, seiv om frem
tiden skulde aapne ukjendte veie for utnyttelse av
verdens energiforraad.
Foredragsholderen hadde ved flere anledninger
gjort forsøk paa at realisere denne tanke.
Foredragsholderen foreviste derefter en række lys
billeder fra de nuværende anlæg.
Sekundærstationen ved Ankertorvet er efterhaanden
(fra 1898—1900 av) utviklet til et moderne omfor
mer-, fordelings- og akkumulatoranlæg av ganske be
tydelig størrelse (fra 20—40 000 kw.) Det samme
er tilfælde med dampstationen. Fra et forholdsvis
litet anlæg (i 1892) er denne vokset til en relativt
betydelig station (10—12000 kw.)
Det eneste vandkraftanlæg som elektricitetsverket
endnu disponerer er kraftanlægget ved Hammeren.
Efterat en i 1897 nedsat komite hadde overtat det
hverv at skaffe kommunen den fornødne vandkraft,
blev verkets paagaaende undersøkelser av JRaanaafos,
Kykkelsrud, Kaggefos m. v. indstillet. I 1898 fore
slog foredragsholderen imidlertid at - indkjøpe Nord
marksfaldene og at anlægge et kraftanlæg indrettet
for sporveisdrift ved det nederste fald.
Faldene egner sig fortrinlig for døgnregulering
forenet med eventuel tilbakepumpning. Ved hensigts
mæssig utnyttelse er der antat at kunne utvindes
indtil ca. 15,000 kw. i begge fald. Hammer-anlægget
var efter tidens forhold et meget interessant anlæg,
der blev utført under ledelse av elektricitetsverkets
driftsbestyrer i den korte tid av 2 aar fra bevilgning.
De av kommunen i Kykkelsrud kjøpte 20,000
kw. oVerføres gjennem en fjernledning med 1 trans
formatorstation i Askim og 1 ved Tøien.
Fra hovedstationerne føres energien gjennem hoved
kabler ut til fordelings- og understationerne, hvorav
der ialt nu findes 170.
Der planlægges anordning av nye hovedstationer
i de østre, vestre og nordre bydele med tilhørende
tilførsels- og fordelingsledninger. Disse nye planer
tar sigte paa fordeling av nye betydelige energikvanta
(muligens 100,000 kw. eller derover).
Salget av energien og pristarifspørsmaalet behand
ledes av foredragsholderen paa grundlag av den av
häm utarbeidede rentabilitetsteori. *) Denne hadde
hittil arbeidet med erfaringerne fra synkende elektrici
tetspriser. Nu stod man overfor problemet med sti
gende priser — som følge av pengeværdiens synken.
Der forelaa tilstrækkeligt materiale i foredragsholderens
tidligere undersøkelser til at opta ogsaa dette spørs
maal og han skulde senere komme tilbake dertil.
Foredragsholderen fremhævet at elektricitetsforsy
ningen i Kristiania er et i og for sig meget stort
foretagende, som er utført under alle de vanskelig
heter, som en usedvanlig hurtig utvikling nødvendigvis
har medført.
Forbruket har endnu ikke naadd nogen tilstand
av rolig vekst. Det maa tvertimot paaregnes at vokse
sterkere end hittil. De tekniske hjælpemidler har
derimot efter al sandsynlighet naadd en viss grad av
praktisk brukbarhet. Man maa derfor ruste sig for
at løse de opgaver, som i den nærmeste fremtid vil
foreligge. Som en vigtig erfaring vilde da foredrags
holderen nævne, at det hittil har været vanskelig i tide at
faa erhvervet den arbeidshjælp, som verkets enestaaende
vekst har krævet og fremdeles kræver. Hensynet til
kommunens samlede administration og dens mange
avdelinger samt de særdeles indviklede »konsekvenser»
for hele dette store apparat har medført, at arbeidet
med selve elektricitetsverkets utvikling ikke er kom
men til sin ret.
Eksempelvis diskuterte kommunestyret den 10.
decbr. 1896 spørsmaalet om lønnen for elektricitets
verkets daværende eneste ingeniørassistent. Lønnen
var kr. 2400 og foresloges forhøiet til 2800 med 1
alderstillæg. Denne lønsforhøielse blev avslaat. Assi
stenten opsa derefter sin stilling høsten 1899 saaledes
at driftsbestyreren blev alene som fast ingeniør ved
driften av dampverket og bygning av Hammer
anlægget.
Hensynet til konsekvenserne og de øvrige kom
munale administrationer har ogsaa senerehen gjort det
vanskelig at skaffe verket arbeidshjælp i forhold til
bedriftens utvikling og den selvsagt tyngende arbeids
byrde. Saa sent som vinteren 19x8—1919 hadde
elektricitetsverket en tid 1 teknisk avdelingschef i
stadig funktion istedetfor de 5, som verket ansaa
nødvendige. En avdelingschefstilling var inddradd
mot verkets forslag, oprettelse av en ny saadan var
avslaat og en stilling var ledig paa grund av døds
fald. Den 4de avdelingschef opsa høsten 1918 sin
stilling efterat verkets forslag om regulering av lønnen
fra kr. 9000 til 10000 var avslaat og lønnen var
fastsat til kr. 6500—8000. For at faa stillingen
besat maatte den nye avdelingschef gis en begynder
løn av kr. 10,000. Avdelingen forberedte og utførte
meget store og betydningsfulde millionutvidelser av
anlæggene foruten det daglige arbeide med driften.
Utilstrækkelig arbeidshjælp og derav følgende over
bebyrdelse av et ukomplet personale har uundgaaelige
konsekvenser.
Den som har set hvilken indgripende økonomisk
betydning f. eks. ingeniørernes arbeide har for de
tekniske bedrifters økonomi, trivsel og fremgang vil
av hele sit hjerte maatte ønske at forstaaelsen herav
maa komme hurtig og sikkert inden alle ofentlige
etater. En rigtig vurdering av arbeidskrav og arbeids
ydelse er grundbetingelsen for ethvert foretagende, og
*) Se Elektr. Tidsskrift 1918 no. 16 side 130 m. v.
UB ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 101S, No. ai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
