Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 7. november 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organfov »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
Nfk 31. KRISTIANIA 7. NOVEMBER 1919. 32. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris åv kr. 12.00 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 16.00. Betalingen erisgges
forskudsvis. — Annonoepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm.
Reservert plads tillæg av 3 øre pr mm. Uteniandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Kristiania by’s elektricitetsforsyning. Av direktør Norberg Scbulz. — Den Internationale Elektrotekniske Kommission. — N.E.F.s
Medlemsfortegnelse.
elektricitetsforsyning.
Schulz i N. 1. F.’s Kristianiaavdeling den 24. okt. 1919.)
Samtlige sporveie i Kristiania drives med elektrisk
energi fra elektricitetsverket, og elektricitetens anven
delse i det almindelige transportvæsen tiltar lor hver
dag. At elektricitetsforsyningen spiller en avgjørehde
rolle i byens daglige liv, er herefter ganske aapenbart.
Ansvaret for den overveiende del av byens belysning
paahviler elektricitetsverket. Byens samlede industri
er helt og holdent avhængig av elektricitetsverket —
naar vi naturligvis bortser fra de forholdsvis faa be
drifter som faar sin kraft fra Akerselven.
Det er sagt saa temmelig regelmæssig paa hvert
punkt av verkets utvikling, at byen paa det nærmeste
er elektrificert og at det væsentlig vil være byens
jevne vekst som vil øke behovet. Denne synsmaate
er ikke rigtig. Enhver forutgaaende beregning over
elektricitetsbehovet har vist sig hypotetisk, og det
synes nu klart, at forbruket i fremtiden blir meget
stort og at der i saa henseende vil stilles de største
krav til byens foretagsomhet og financielle ydeevne i
de nærmeste aar fremover. Elektricitet maa i stigende
grad erstatte andre energikilder, fordi varmeenergiens
pris er i sterk vekst og fordi tilgangen paa varme
energi synes at bli mere og mere begrænset.
Det ubestemmelige i fremtidens utvikling og den
nærliggende sandsynlighet for et enormt fremtidig for
bruk har medført, at foredragsholderen gjentagende
har fremholdt Kristiania kommunes ret til at sikre sig
indtil 1/\o av landets samlede vandkraft eller en del
av landets vandkraft svarende til befolkningens stør
relse. Dette forholdstal skulde gi ca. i mill. hk.
eller ca. 750000 kW levert i byen. Man vil let
steile iikeoverfor tanken paa fremtidig at fordele 750 000
kW i Kristiania by. Tanken er selvfølgelig ogsaa et
rent fremtidsperspektiv. Er imidlertid dette fremtids
perspektiv saa utcenkeligr1 Foredragsholderen mente:
nei og henviste til, at det første dampanlæg blev
betegnet som et »lilleputanlæg« i et av vore dagblade,
efterat verket hadde været 25 aar igang.
5
Kristiania by’s
(Utdrag av foredrag holdt av direktør Norberg
Kun fordelingen og salget av elektrisk energi i
Kristiania henhører under direktionen og den adm.
direktør. Foredragsholderen vilde derfor i første række
befatte sig dermed, men maatte i denne forbindelse
ogsaa berøre spørsmaalet om elektricitetsbehovet og
elektricitetstilførselen, som hittil har været varetat av
specialkomiteer med særskilt kontoradministration.
Elektricitetsverket blev bevilget i 1891 og anlagt
i 1892 som et litet dampverk, der imidlertid var det
første egentlige centralanlæg i Norge og et av de
tidligste i Europa. Det første forsøksanlæg med kraft
overføring — prøveanlægget Lauffen—Frankfurt —
blev utført efter at den første bevilgning var git til
elektricitetsverket i Kristiania.
Da dampverket i Kristiania sattes igang den 12.
dec. 1892 blev der tilknyttet ca. 3000 glødelamper.
Ved utgangen av 1893 var der ialt tilknyttet ca.
10000 glødelamper og 21 motorer. Nu — 27 aar
efter — er tilknytningen som vist i tredje kolonne i
tabel 1.
Tabel 1.
Anvendt i h»le
landet pr. S1/12
1917 (efter el
tilsyn, opgaver)
Herav i Kristiania
pr. 31. dec. pr. 30. juni
1917 1919
Antal batterier 5
Deres kapacitetkWh 19 162 12 645
Anvendt til motor
drift kW . . . . 343 273
Anvendt til elektr.-
kemisk drift . . 478 763
Install. glødelamper
* buelamper .
2 704 374
2815
motorer 34 963
ca. 29 000
593 600
1 »34
6 850
»3 1
12 645
35 5°9
640 326
1 092
7 8 5 6
Pr. indbygger inst.
glødelamper . .
Motorernes gjen.sn.
størrelse kW . .
1,08 2,35
4,25 4.5
Den gang — for 25 aar siden — var begiven
heten anset at være av international betydning. Selve
»Elektrotechnische Zeitschrifu lot sin chefredaktør,
Baurat Uppenborn, overvære prøverne og skrive en
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
10
2,45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
