Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 17. november 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organfov »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
32. KRISTIANIA 17. NOVEMBER 1919. 32. AARG
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 12.00 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 16.00. Betalingen erltegges
forskudavis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 20 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm.
Reservert plada tillæg av 3 øre pr mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Norsk Elektroteknisk Förening. (Referat fra møtet.) Elektrisk opvarmning av brandstrøket i Bergen. — Landets elektricitetsforsyning
og forbruket av elektrisk kraft. — ETT.s redaktion. — Tekniske konsulenters förening.
Norsk
avholdt møte i Kristiania mandag 10. november under
ledelse av formanden, hr. direktør A. Bjerke.
Diskussionsemnet var: Elektrisk opvarmning av det
brændte strøk i Bergen.
Til at overvære forhandlingerne var indbudt Kri
stiania magistrat og formandskap, vasdragsdirektøren,
herværende medlemmer av elektricitetsforsyningskom
missionen samt medlemmerne av den komite, som
arbeider med programmet for det nye toldpakhus i
Kristiania.
Formanden mindet om, at tanken om elektrisk
opvarmning av brandstrøket i Bergen oprindelig var
utkastet av ingeniør Erik Berg, som hadde indlevert
et forslag til Bergens bystyre. Dette bevilget da ioooo
kroner til en nærmere utredning av saken og enga
gerte ingeniør Mohr til at utarbeide et detaljert pro
jekt som grundlag for sakens økonomiske bearbeidelse.
Denne redegjørelse blev senere oversendt en bedøm
melseskomite, bestaaende av arkitekt Schak Bull, kjøb
mand J. E. Mowinckel, ing. H. Theorell og tal. som
formand. Denne komite hadde fundet projektet an
befalelsesværdig, men hadde endnu ikke avsluttet sin
behandling. For nærværende hadde man oppe en plan
om at anvende systemet ved Folkehotellet i Bergen.
Ingeniør Kari ii/iohr holdt derefter et indledende
foredrag*)
Foredraget indlededes med en bemerkning om at
Bergens elektricitetsverk, likesom næsten alle elektrici
tetsverker her i landet, kunde levere betydelig mere
energi end det hittil har gjort. Det er kun .nogen
faa timer om aaret at elektricitetsverkets topbelastning
staar paa. I alle de øvrige av aarets timer er belast
ningen mindre. Dersom aarets maksimalbelastning
stod paa hele aaret, vilde Bergens elektricitetsverk
kunne leveret dobbelt saa store energimængder som
de verket hittil har leveret.
Der har været gjort mange forsøk paa at forøke
elektricitetsverkernes energiydelser ved at nyttiggjøre
de energier som kan erholdes ved anvendelse av de
ledige maskinkapaciteter. Men resultaterne har sed-
Elektroteknisk Förening
vanligvis ikke monnet meget. Man støter næsten be
standig imot den vanskelighet, at de »ledige« energier
væsentlig er disponible til tider, da der ikke er behov
for dem.
Ingeniør Erik Berg fremkom kort tid efter den
store brand i Bergen i 1916 med det dristige forslag,
at man burde opvarme de nye bydele som vilde bli
opført i brandstrøket ved hjælp av de ledige energier
som kunde erholdes fra Bergens elektricitetsverk.
Et av de første spørsmaal som meldte sig ved be
arbeidelsen av dette forslag, var spørsmaalet om, hvor
store energier Bergens elektricitetsverk kunde levere
for opvarmning.
Dette spørsmaal, likesom flere av de senere op
gaver, kunde lettest løses grafisk. Da tiden ikke til
lot nogen detaljert beskrivelse av alle de metoder som
var blit benyttet, henviste foredragsholderen til en
serie artikler, som blev offentliggjort ivaar i E.T.T.
Disse artikler gav en saapas indgaaende beskrivelse av
undersøkelserne, at alt væsentlig kunde studeres.
Der blev forevist oversigtskurver over elektricitets
verkets hittidige og fremtidige belastningsforbold. Fra
det relative forhold mellem disse kurver fik man et
overblik over al den ledige energi som i de forskellige
aar vil bli disponibel. Ved hjælp av opgaver over
maanedlige gjennemsnitstemperaturer for Bergen blev
man istand til at utregne, hvormeget av de ledige
energier kunde paaregnes anvendt til opvarmning.
Der fandtes at bli større energimængder disponibel
for opvarmning end hvad de senere utførte opvarm
ningsberegninger av nybygningerne i brandstrøket
krævet.
Ut fra disse samme kurver var man ogsaa istand
til at anslaa, hvor store paabygninger maatte bli ut
ført ved vandkraftanlæggenes reservoirer for at op
magasinere tilstrækkelig hydraulisk energi til en vinters
opvarmning. Efter konferance med ingeniør Emar
Monsen, som forestod vasdragsutbygningerne for Ber
gens elektricitetsverk, ansloges værdien av de ekstra
opdæmningsarbeider, som krævedes for en vinters
opvarmning av brandstrøket, til kr. 500 000. Denne
sum maatte altsaa forrentes og amortiseres av opvarm
ningen.
*) Projektet om opvarmning av brandstrøket i Bergen ved
elektrisk spildkraft er fremlagt i E.T.T. no. 6, 7, 14—17 d. a.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
