Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 17. november 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu var man altsaa kommet saa langt, at man viste
der var mere end tilstrækkelig ledig energi for op
varmning av brandstrøket. Desuten var fundet hvor
meget de ekstra utbygninger ved vasdragene vilde
koste. Taleren gjorde opmerksom paa at der foruten
den nævnte ekstra opdæmning intet behøvedes utført
hverken i vasdragene, kraftstationer, fjernledninger eller
sekundærstationer.
Det naeste skridt i undersøkelsen var at undersøke
de energioverføringer som maatte finde sted inden
hvert enkelt varmeanlæg. Det gjaldt at bestemme
disse forhold paa en saadan maate at man ved hjælp
av resultaterne kunde beregne de forskjellige elek
triske og hydrauliske og andre opgaver som trængtes
for den videre utarbeidelse av disse anlæg.
Ogsaa denne undersøkelse var i det væsentligste
et grafisk problem idet man maatte gaa ut fra aarets
største døgnbelastningskurve og derfrå utta den i det
samme døgn ledige energi.*)
I samme skala som denne ledige energi blev saa
opkonstrueret en kurve for det värmebehov som maatte
paaregnes for brandstrøkets nybebyggelse.
Dififerancen mellem disse to kurver blev en kurve,
som anga den energioverførelse som i et døgn maatte
ske i de av ingeniør Berg foreslaaede varmemagasiner.
Ved at integrere denne sidste kurve erholdes en kurve
som anga varme-opmagasineringens forløp i et døgn.
Efterat alle disse kurver var utarbeidet undersøktes
de relative forhold mellem dem. For disse forhold
blev opsat deres matematiske ligninger.
Nu var man kommet saa langt som det var mulig
at komme ved utelukkende at gaa ut fra elektricitets
verkets driftsforholde.
For at kunne fortsætte utredningen maa man finde
de maksimalværdier som den nævnte opkonstruerte
kurve for värmebehovet vil faa for de forskjellige op
varmningsanlæg som var paatænkt i brandstrøket.
Man maa nu ha fat paa problemerne fra en var
meingeniørs standpunkt og beregne värmebehovet i
brandstrøket. Den koldeste temperatur i Bergen ide
sidste femti aar har været ca — 15° C.
For sikkerhets skyld er antat at et døgn med en
temperatur av ~ 15 0 C. kan komme til den tid da
elektricitetsverkets døgnbelastning er maksimum og
hvor altsaa den ledige døgnenergi er minimum. Dette
vil bli den vanskeligste situation som kan indtræde
for opvarmningen.
Der er paaregnet at alle rum mellem kjelder og
loft i brandstrøket paa et saadant døgn skal holdes
opvarmet til en temperatur av 21 0 C.
Sedvanligvis gaar man jo sjelden over 180 C. men
for at medta i beregningerne virkninger av vind og
fugtighet indsættes 21 0 C. i beregningerne.
De foreliggende arkitektutkast, utført av arkitek
terne Georg Greve, Landmark og Liljenberg, anga
med stor nøiagtighet de bygningsforhold man kunde
paaregne for det gjenreiste brandstrøk. Tomtekart
*) Foredragsholderen antok som ledig energi den ekstra energi
som vilde erholdes ved døgndrift av maksimalbelastningen.
I de fleste aar vilde elektricitetsverket kunne anvende større
maskinkapaciteter til døgndriit end hvad der trænges til maksi
malbelastningen. Her regnes altsaa paa den sikre side.
over brandstrøket, som var utført av reguleringschefen
i Bergen, anga nøiagtig de væglængder man maatte
regne med mot gater og gaardsrum, samt takflater og
gulvflater. For varmetapere er benyttet de koeffici
enter som sedvanligvis anvendes hertillands for den
klasse bygninger som kommer til opførelse i de
brændte strøk.
Der forevistes tabellariske fremstillinger av disse
beregninger. Der var paaregnet utført et særskilt
varmeanlæg for hvert kvartal i brandstrøket. Den
samlede elektriske kapacitet av disse anlæg blev
ca. 15 000 kW.
Ut fra de nu fundne opgaver beregnedes det sam
lede energiforbruk for en vinters opvarmning av det
hele brandstiøk til 27,2 millioner kWh.
Foredragsholderen gik nu over til at beskrive de
elektriske anlæg og de varmeanlæg som i henhold til
forannævnte undersøkelser var blit planlagt for brand
strøket.
Energifordelingen til de forskjellige elektriske sta
tioner i brandstrøket, vil ske igjennem underjordiske
7500 volt trefasede blykabler. Disse vil bli anbragt
i et rørsystem under gaterne. Dette system, som nu
allerede er delvis utført i brandstrøket, vil muliggjøre
en hurtig indtrækning av nye kabler og utstrækning
av beskadigede kabler. Kabelnettet kan med lethet
forsterkes hvorsomhelst og konsumenternes behov for
elektrisk energi vil kunne bli tilfredsstillet til næsten
enhver tid.
Rørsystemerne er saaledes utført at man med
lethet kan omgaa hindringer i gaterne, f. eks. passere
ledninger for vand, gas, kloak etc.
Taleren antydet principerne for kabelforbindelserne
i gaterne saavelsom inden hvert kvartal og henviste
igjen til artikler i »Elektroteknisk Tidsskrift«, hvor pla
nerne er mere indgaaende beskrevet.
Under beskrivelsen av varmeanlæggene forevistes
planer hvor varmemagasinerne var konstruert av beton
i likhet med et anlæg som i 1914 blev utført for
»Husqvarna Vapenfabriks Aktiebolags« fabrikker i
Sverige.
Da komiteen for saklig bedømmelse av foredrags
holderens utredning var nedsat, viste det sig at komi
teens varmetekniske medlem hr. civilingeniør Hugo
Theorell fra Stockholm hadde planlagt Husqvarnaan
lægget. Hr. Theorell hadde senere utført andre store
anlæg med jernbeholdere istedenfor betonbeholder og
var kommet til det resultat, at jernbeholdere burde
foretrækkes for de for brandstrøket planlagte anlæg. Man
kan ved dem bl. a. gaa over til anvendelse til et lukket
system hvilket byder flere varmetekniske fordele, sær
lig med hensyn til undgaaelse av forrustning.
Desuten vil jernkjeler med lukket system gjøre
anlæggene billigere. Ved dette lukkede system vil
vandet i kjelerne komme til at staa under saa stort
tryk, som vandtrykket fra kvartalets høieste del av rör
systemet. Man vil da ogsaa kunne gaa til tempera
turer, som næsten motsvarer dette maksimale tryk.
Ved anvendelse av betonbeholdere maatte vandet i
disse, staa under praktisk talt kun det omgivende
lufttryk og vandtemperaturen kunde neppe paaregnes
til mere end 95 0 C.
256 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
