Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 17. november 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiden tillot ikke nogen indgaaende omtale av de
økonomiske overslag som har været utført.
I gjennemsnit var omkostningerne for en varme
station beregnet til kr. 105,000. Denne sum inklu
derte ogsaa alt det elektriske utstyr, som hørte til
opvarmningen. I gjennemsnit krævedes for en varme
station en transformatorkapacitet av ca. 800 kW.
Det samlede kapitalutlæg, som beregnedes for alle
de for brandstrøkets opvarmning nødvendige anlæg,
androg til ca. 2,6 millioner kroner.
Opvarmningsanlæg med brændselsfyring, er pr.
kvartal i gjennemsnit anslaaet at koste kr. 51,000.
Heri er dog ikke medregnet skorstene som vel fortjente
at være medtat.
De driftsberegninger, som er utført, gir som resul
tat at man ved fuld drift av varmeanlæggene i brand
strøket, med et vinterforbruk av 27,2 millioner kWh
maalt paa 7 500 volt siden av varmetransformatorerne,
kan sælge denne energi til en pris av 1,35 øre pr.
kWh og derved faa alle driftsomkostninger betalt og
desuten faa dækket forrentning og amortisation av
alle de kapitaler som er paaregnet.
Der er kuri en ting, som ikke er medtat i denne
beregning og det er værdien av den del av vasdrags
energien som medgaar til opvarmning. Et vasdrags
værdi er imidlertid saa ringe i sammenligning med
utbygningsomkostningerne at den nævnte pris pr.
kWh praktisk talt ikke blir forandret, seiv om man
medtar en liberal del av vasdragsværdien.
For at kunne konkurrere rent økonomisk set med
denne elektricitetspris maatte eksempelvis gasverks
koks komme ned i en pris av kr. 1,34 pr. hl. og
bjerk i kr. 11,50 pr. favn.
Elektricitetsverket bør sælge sin ledige energi for
opvarmning til priser, som retter sig efter brændsels
priserne. Det fandtes mest hensigtsmæssig at rette
sig efter priserne paa gasverkskoks. For dette pris
forhold var utarbeidet flere alternative forslag. Av
disse har den sakkyndige komite anbefalet et prisfor
hold som forløper efter en anden grads ligning.
Minimumsprisen for elektricitet er sat til 2 øre pr.
kWh. Fra denne værdi stiger kWh prisen med av
tagende hurtighet til 10 øre pr. kWh hvilket ikke
overskrides. Som eksempel anførtes at med en pris
av kr. 6.80, som man i det sidste har hat pr. hl.
gasverkskoks i Kristiania, vilde elektriciteten til op
varmning koste ca. 8 øre pr. kWh, hvilket vilde være
en for konsumenterne fordelagtig pris.
Tar man imidlertid ogsaa sanitære og æstetiske
hensyn med i sammenligningen, saa vil den elektriske
opvarmning komme til at staa endnu betydelig gun
stigere end allerede antydet.
Man undgaar røk, sot, mere og mindre skadelige
gasarter. En by blir rensligere. Bygninger vil lettere
bevare sin naturlige farve. Metaldele i bygninger vil
forskaanes for indvirkning fra de ætsende gasarter,
som produceres ved flere forbrændingsanlæg. De
sanitære fordele vil vi endnu ha vanskelig for at for
staa. Først naar vi har faat nogen av vore byer helt
elektrificert vil vi med klarhet se tilbake paa de til
stande vi nu lever i. Der kan som eksempel paa
hvordan -vi for tiden har det nævnes at røken i Ber
lin kan paa en hverdag absorbere en tredjedel av
sollyset.*)
Taleren sluttet med følgende bemerkning:
>1 den tid jeg har arbeidet med disse opvarm
ningsspørsmaal har motstandere av den elektriske op
varmning meget ofte kommet med bemerkninger om,
at elektricitet bør anvendes til mere værdifuldt bruk
end opvarmning, man faar jo utnytte elektriciteten
meget bedre til f. eks. belysning, motordrift og lign.,
indvendes der.
Det forekommer mig at saadanne bemerkninger
kan besvares paa passende maate med følgende
lignelse:
Lad os tænke os at Bergens by hadde erhvervet
sig nogen uhyre jernleier beliggende etsteds nær byen,
gjerne der hvor byens vasdrag nu ligger. Saa kom
mer byens borgere sammen for at drøfte hvordan
man skal utnytte disse mægtige jernleier. En ganske
fornuftig, men kanske noget snevert tænkende borger
foreslaar at den nyttige erts bør anvendes til kun de
mest værdifulde gjenstande saasom finere verktøi,
kniver, smykker, urfjære og lignende, for derved,
mener han, vil man utnytte de uhyre jernleier paa
den bedste maate.
En anden borger med et videre og mere praktisk
utsyn erklærer sig enig med nævnte borger, forsaavidt
som at han gjerne gaar med paa at man fcrarbeider
saamange kostbare saker av jernertsen som man kan
faa en lønnende avsætning paa. Men desuten fore
slaar han at man ogsaa bør producere alle mulige
andre jernvarer, som det lønner sig at producere og
som der er behov for. Han mener at seiv saa grove
saker som jernbjælker for boligbygning, jernplater for
skibsbygning, jernbaneskinner og alt andet, som be
taler sig bør laves av disse uhyre jernleier.
Vi er vist alle enige om hvem av disse mænd
bør faa sit forslag gjennemført. Ingen vil vel nøle
med at gi den sidste borger ret.
Men sæt nu at hver eneste by i landet hadde
saadanne svære jernleier og sæt at der skulde være
det eventyrlige ved dem at jernetserne i uhyre strøm
mer kom glidende fra fjeldene og randt mot havet
hvor de forsvandt. Burde man da ikke helst paa
enhver optænkelig maate finde lønnende anvendelse
for de store værdier, som vi ellers lar rende væk?«
Formanden takket for det interessante foredrag.
Han kunde i alt væsentlig slutte sig til foredragshol
derens uttalelser om vandkraftens utnyttelse i vort land,
specielt til opvarmning; man vilde ellers neppe faa
vandkraften tilstrækkelig utnyttet. Man vilde vistnok
møte den indvending, at den elektriske opvarmning
vil falde for kostbar, men denne indvending kunde
dog kun tillægges en begrænset vegt, naar man tok
hensyn til priserne paa brændselsmateriale forøvrig.
— Tal. oplyste, at senere avdøde Haakon Haug hadde
fremholdt den opfatning, som ogsaa ingeniør Theorell
hadde sluttet sig til, at systemet burde forandres fra
aapent til lukket, hvorved undgaaes at man faar luft
i systemet og at rørene oksyderes. Det lukkede system
*) Ifl. P. R. Sollied: De vigtigste brændmaterialer og deres
varmeværdi.
No. 32, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 257
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
