Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 17. november 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regning, men forøvrig ikke føle sig særlig opmuntret
til at spare paa den energi de har ret til. Spørs
maalet om en tarif som i høiere grad vilde opmuntre
til at spare paa den elektriske energi, er oppe, og
en saadan tarif vil kanske ikke la vente paa sig saa
længe. Som forholdene nu er, benyttes den elektriske
strøm mest mellem 6 og 9, da faar verkerne en top
belastning. Utenfor den tid vil de faa til disposition
ledig maskinkraft. Det borgelige behov vokser stadig
og vil vistnok komme til at faa et overordentlig stort
omfang, og da vil den ledige kraft bli formindsket i
forhold til elektricitetsverkets ordinære belastning. Maalt
i kW-timer stiger dog den ledige energi fremdeles
ret betydelig aar for aar tiltrods for dens relative för
minskning, sammenlignet med * det ordinære forbruk.
Men indføres der en tarif, som opmuntrer til spar
somhet, kan man være sikker paa at faa større topper
igjen. Efter den pris som kan beregnes efter ingeniør
Erik Bergs metode for opvarmning, skulde energi til
saadan anvendelse lønne sig bedre end levering til
mange slags teknisk bruk. I Bergen er prisen for
energi til borgerlig forbruk 120 kroner pr. kW
aar, og brukes denne energi det halve aar, skulde
prisen dreie sig om 3 øre, mens der förtiden kunde
betales omtrent det dobbbelte for elektricitet til op
varmning. Dersom opvarmningsanlæg etableres i større
skala, vil derved elektricitetsverkets budget bli betydelig
gunstigere stillet end nu, og det spørsmaal vilde da
reise sig hvad man skulde anvende det store over
skud til, om man eventuelt skulde reducere priserne
og la det borgelige behov faa elektriciteten billigere.
Formanden gav direktør Bache-Wiig fuldstændig
ret i den store betydning, som maatte tillægges sakens
økonomiske side. Den komite, som hadde behandlet
det foreliggende projekt, hadde bestræbt sig for at
opnaa billigere anlæg, blandt andet ved at kutte væk
den belastning som frembringes ved de laveste tem
peraturer. Det er klart, at dersom man isteden for
opvarmning fra -f 15 0 C. kunde dimensionere anlæg
gene for opvarmning fra f. eks. -j- 5 eller endda
høiere, da vilde anlægsomkostningerne forringes meget,
Den symbolske temperaturkurve for Bergen viser,
at man meget godt kan gjøre dette.
Elektrisk opvarmning1
av brandstrøket i Bergen.
Ingeniør Mohr’s interessante foredrag om dette
emne indeholdt desværre meget faa data ang. sakens
økonomiske side. Den originale maate, hvorpaa den
tekniske løsning var bygget, var av meget stor inter
esse, men en uttømmende økonomisk utredning vilde
for de fleste utenfor Bergens by være av vel saa stor
betydning.
Jeg vil dog med det lille materiale som staar til
min raadighet faa lov til at fremkomme med endel
bemerkninger, som jeg haaper foredragsholderen vil
være saa venlig at berigtige, saafremt de maatte være
bygget paa falske forutsætninger.
Videre vilde man ved at gaa over til det lukkede
system kunne opnaa større besparelse.
Man holder for tiden paa at utarbeide plan for
et forsøksanlæg, som er paatænkt for det nye kom
munale folkehotel i Bergen. Der vil her bli anledning
til at studere de økonomiske problemer indgaaende.
Overtoldkontrollør Reiersen bad oplyst om et saa
dant elektrisk opvarmningssystem paa en praktisk
maate kunde kombineres med et andet fyringssystem,
eller om elektricitetsanlægget var saa helt paalidelig,
at man kunde betro sig utelukkende til det uten
nogen dampreserve i bakhaand.
Formanden oplyste, at komiteen hadde regnet med
brændselsfyring repræsenterende 1 av den hele op
varmning. I Bergen var temperaturen sjelden under
-r 30, og da vilde brændselsfyringen repræsentere
5o°/o. Hvis det derfor kunde lykkes at bringe alle
disse interesser i brandstrøket under en hat, var der
ikke tvil om at anlægget til at begynde med kunde
startes med almindelige varmekilder, og ombygges
elektrisk, efterhvert som det krævedes. Man stod jo
der overfor den vanskelighet, at der i et av de
brændte kvartaler opføres en enkelt bygning, og det
er da meget vanskelig at fuldføre det hele elektriske
anlæg; en kombination er derfor paakrævet. Hvad
angik spørsmaalet om reserve, da viste det sig for
Bergens vedkommende, at stansninger i strømleverin
gen ikke dreiet sig om mere end kanske en time,
og ved en magasineringsmetode som den der her var
foreslaat, vilde man ha saa megen varme til disposition,
at man vilde ikke generes av nogen timers driftsfor
styrrelse. Man hadde i Bergen nu faat istand en
overenskomst om samkjøring av Samnanger, Herlands
fossen og Bjølvefossen med energitilførsel gjennem 3
særskilte ledninger, og efterhvert som disse anlæg
blev tilstrækkelig utbygget og strømleveringen foregaar
gjennem 3 forskjellige centraler i forskjellige vasdrag,
gjennem særskilte ledninger, vilde sikkerheten være
saa stor, at der ikke egentlig var behov for nogen
reserve for den elektriske opvarmning. En damp
reserve vilde da alene ha betydning for at kutte væk
spidserne.
Møtet, hævet.
Saavidt jeg forstod, vilde opvarmningen økonomisk
balancere ved en kokspris av ca. 1,35 pr. hl. Dette
under forutsætning av at strømprisen kun blev belastet
med en halv million til opdæmningsutgifter og en
bagatel for slit paa maskineriet, samt de direkte varme
tekniske og elektriske anlæg inden kvartalerne. Hvor
stor andel i kabelutgifterne var medregnet, vet jeg
ikke.
1. Er nu dette en rigtig beregningsmaate? Kunde
ikke den halve million i regulering bedre utnyttes ved
at opstille topdriftsmaskineri i Samnanger og derved
producere mere værdifuld strøm. Bergen er jo langt
fra fuldt elektrificert, saa at det maa skaffe sig strøm
tilgang andetstedsfra, fra længere borteliggende anlæg.
Samnanger er jo et ideelt topdriftsanlæg og kan der-
No. 32, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
