Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 17. november 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg mener at erindre, at jeg i diskussionen nævnte,
at jeg antog utgifterne pr. kW sank omtrent propor
tionalt med kvadratroden av den kraftmængde, som
fordeles.
Hvis saaledes 1000 kW kan fordeles for kr. 200
pr. kW-aar, kan 2000 kW fordeles for omtrenl kr. 142
pr. kW-aar, 3000 kW for kr. 115 pr. kVV-aar og 4000
kW for kr. 100 pr. kW-aar.
Denne regel kan selvsagt ikke gjøre krav paa no
gen absolut rigtighet, men den angir omtrent i hvilket
forhold fordelingsomkostningerne synker, hvilket ogsaa
blir bekræftet gjennem de opgaver, som J. C. H. frem
lægger i sin artikel i E.T.T. no. 30 for iaar.
Det sees nemlig at kurverne 1 og 2 i fig. 2, der
angir resultatet av endel av ing. J. C. H. foretagne
beregninger, omtrent følger denne regel.
Efter kurve 1 er saaledes prisen pr. kW-aar
henholdsvis ca. 320 220 180 160 140 kr.
ved fordeling av 100 200 300 400 500 watt pr. hode,
mens det efter ovennævnte regel
vil bli ca. 320 225 184 160 142 kr.
Kurve 2 viser omtrent samme forhold.
Det er denne synken av prisen pr. kW med det
stigende forbruk, som jeg har henvist til som et av
de momenter, der kan berettige, at man regner med
et stort forbruk i fremtiden, seiv om anlæggcne blir
dyrere end hittil.
Men det er selvsagt ikke det samme som at si,
»at økonomien har det ingen fare med«.
I samme artikel anføres endvidere, at resultatet av
mine beregninger rent generelt gir et resultat av ca.
1 hk. pr. individ.
At dette er resultatet av mine beregninger, kan
jeg heller ikke være enig i. I slutten av mit foredrag
fremholdt jeg, at »disse beregninger viser, at behovet
ikke er proportionalt med indbyggerantallet. Det
gjennemsnitlige behov pr. indbygger i byerne blir saa
ledes ca. 50 % større end i bygderne. Det samlede
behov inden de enkelte amter varierer mellem omtrent
0,5 og 0,9 kW pr. indbygger og inden de enkelte
byer og bygder betydelig mere.«
Ved at gjennemgaa de av mig fremlagte og se
nere offentliggjorte tabeller vil man finde, at mine
beregninger for en hel del bygders vedkommende gir
mellem 300 og 400 watt pr. indbygger, for enkelte
endog under 300 watt. For en del bygder gir bereg
ningen henimot 1 kW og for flere byer over 1 kW
pr. indbygger.
Resultatet av mine beregninger er saaledes ikke,
at behovet kan sættes til ca. 1 hk., men tvertimot at
det ikke er proportionalt med indbyggertallet. Det er
saa mange andre faktorer, som spiller ind, og det er
dem, jeg har forsøkt at ta i betragtning ved mine be
regninger.
Dernæst maa jeg faa berigtige en anden misfor
staaelse av mine beregninger, som kommer frem i den
omhandlede artikel, og som jeg ogsaa paa andet hold
har merket, nemlig den at jeg skulde mene, at man
straks skulde kunne opnaa en saa stor belastning som
de beregnede behov. Misforstaaelsen kommer anta
gelig av, at jeg for korthets skyld har benyttet beteg
nelsen: behov i 1910 resp. 1920. Aarstallene beteg
ner kun, at beregningen er utført paa grundlag av
folkemængde, antal husholdninger, gaardsbruk m. v.
i de omhandlede aar, og beregningen angir, hvad der
saa at si skulde til for at «mætte» landet med elek
trisk energi til de omhandlede øiemed, og det vil der
selvfølgelig hengaa mange aar, inden man kan opnaa.
Seiv har jeg derfor aldrig foreslaaet, at disse tal skulde
lægges til grund for dimensioneringen av den første
utbygning av et kraftanlæg eller fordelingsanlæg men
kun at man ved planlæggelsen bør ha for øie, at man
senere maa kunne utvide anlægget henimot det be
regnede behov.
Den maate, hvorpaa mine beregninger er blit be
nyttet ved planlæggelsen av Nord-Trøndelag. elektrici
tetsverk, anser jeg i det hele tat som et meget følge
værdig eksempel.
Mine beregninger blev her förelagt arbeidskomi
teen, som reviderte disse under hensyntagen til sit
indgaaende kjendskap til de lokale forhold, den øko
nomiske evne og utviklingsmuligheterne i de forskjel
lige herreder. Resultatet herav er, at anlægget nu
planlægges for et kraftforbruk av ca. 19600 kW,
hvorfra gaar ca. 5600 kW, der er dækket ved be
staaende anlæg, saaledes at nyanlægget faar at levere
ca. 14 000 kW.
Anlægget planlægges med det for øie, at man
senere maa kunne utvide til ca. 40 000 kW, der
paaregnes naaet omkring 1940, og fremtidig for hen
imot 120000 kW.
Hele fylket med byerne har nu omtrent 87 000
indbyggere, og mine beregninger viste et behov av
ca. 60 000 kW.
Med runde tal er saaledes komiteen i Nord-Trøn
delag kommet til, at anlægget straks bør dimensione
res for ca. 1fs av det av mig beregnede behov, at
man i løpet av ca. 20 aar vil komme op i omtrent
det dobbelte herav, samt at man maa ha for øie, at
forbruket fremtidig kan stige til omtrent det dobbelte
av det behov, jeg har beregnet paa grundlag av fol
kemængde m. v. i 1920.
Paa denne maate maa mine beregninger benyttes.
De maa kritisk gjennemgaaes av lokalkjendte folk i
hvert enkelt tilfælde. Det var netop for at mulig
gjøre dette, at jeg foranlediget, at Elektroteknisk För
ening ikke alene utgav resultatet av beregningerne,
men ogsaa samtlige tabeller med de statistiske data,
hvorpaa de er baseret.
Det vil herav forstaaes, at jeg gjerne ser, at mine
beregninger av kraftbehovet blir kriticert, men jeg
maa be om, at mine tal, resultater og uttalelser blir
rigtig referert.
Jeg maa idag indskrænke mig til disse bemerknin
ger, men haaber senere at faa anledning til at komme
tilbake til enkelte andre punkter i den nævnte artikel.
Jeg vil dog straks faa bemerke, hvad der forøv
rigt ogsaa fremgaar av ovenstaaende, nemlig at jeg
er enig med J. C. H. i, at det av mig beregnede
behov kan sies at betegne den asymptote, som kraft
forbruket vil bevæge sig henimot og neppe nogen
sinde naa,
Dette følger forøvrigt ogsaa derav, at det er-be
hovet, som fremkalder forbruket, og ikke omvendt.
Kristiania 7. november 1919.
Jacob Nissen.
No. 32, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 261
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
