Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 33. 27. november 1919
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
föreningen, saaledes at alle avstemninger avgjøres av
samtlige medlemmer og ikke gruppevis. — — —
I alle tilfælde, hvor det saaledes dreier sig om en
handling utadtil, skal ethvert medlem først ha adgang
til at avgi sin stemme.«
(I forbigaaende vil vi indskyte den bemerkning, at
det bør søges omhyggelig overvaaket, at denne for
utsætnlng mest mulig sker fyldest).
Man vil av det her anførte se, at holdningen inden
föreningen har været avgjort for en utvikling paa det
bestaaendes grund.
*
For at kunne gi svar paa det nu stillede spørs
maal er det nødvendig at søke at stille sig klart,
hvilken organisationsform bedst vil tjene föreningens
interesser.
I lovenes § i er rédegjort for föreningens art og
formaal.
Der nævnes først, at den er en landssammenslut
ning av elektroteknikere — altsaa av individer, ikke
av lokalforeninger. Og saa nævnes som formaal:
»i. Gjennem foredrag, diskussioner og fagpresse
at lette utveksling av erfaringer og kundskaper av
elektroteknisk art.«
Er der her noget, som tilsiger at bryte med den
bestaaende organisation? Foredrag og diskussioner
kan arrangeres ved lokale sammenslutninger like godt
uten nogen organisationsændring — ja i virkeligheten
lettere, idet landsforeningen vil ha adgang til at befordre
denne virksomhet ved at sørge for fordragsholdere paa
de steder i landet, hvor saadant maatte være paakræ
vet, og bidrage til utgifterne. Men den rikeste adgang
til at samles om foredrag og diskussion byder dog
hovedstaden, og det viser sig ogsaa, at til forenings
møterne i Kristiania møter frem et betydelig antal
utenys medlemmer. Naar foreningsmøterne holdes
utenfor Kristiania, blir altid antallet av de fremmøtende
medlemmer betydelig lavere.
Diskussionen i fagpressen berøres overhovedet ikke
av organisationsspørgsmaalet undtagen forsaavidt at det
altid viser sig vanskelig at faa utførligere referater fra
møter utenfor Kristiania; og for de mange medlem
mer, som ikke har adgang til at overvære møterne,
enten de nu holdes her eller der, er det disse refe
rater, som bringer meddelelser om, hvad der for
handles i møterne.
Vi kan ikke finde, at der er noget her i punkt i
i lovenes første paragraf, som kræver den foreslaaende
organisationsændring.
Punkt 2 lyder: At repræsentere den elektrotekniske
sakkyndighet overfor de offentlige myndigheter og ut
landet.« — Og i § 8 bestemmes, at »uttalselser og
beslutninger angaaende saker av offentlig natur skal,
hvis ikke styret i presserende tilfælde*) anderledes be
stemmer, avgjøres ved avstemning blandt samtlige med
lemmer. €
Vi har ikke set nogen begrundelse for, hvorfor det
av hensyn til dette formaal skulde være nødvendig at
gaa til organisationsforandring.
Og endelig har föreningen efter § i punkt 3 »at
foranledige og formidle samarbeide med andre orga
nisationer til varetagelse av fælles interesser.« Vi
spør: Hvad er der i denne opgave, som kalder paa
en förening bygget paa grupper i modsætning til en
fælles landsforening?
Nu maa det ogsaa erindres, at «Norsk Elektro
teknisk Förening» er ikke en standstortmtig — absolut
ikke. De enkelte medlemmer har her ingensomhelst
interesser utenfor de rent fagtekniske. Stillingen er
ikke den samme som ved en standsforening, hvor
muligens forholdene i de forskjellige dele av landet
kan tænkes at spille ind ved vurderingen av forelig
gende interessespørsmaal. De fagtekniske spørsmaal
kræver ikke nogen distriktsvis behandling av hensyn
til medlemmernes interesser i de forskjellige landsdele.
Föreningens opgave er ikke at vareta elektroinge
niørernes interesser — det besørger N. I. F. Dens
opgave er at vareta fagets interesser, og det synes
bedst at fyldestgjøres ved en fælles landsforening.
Saaledes staar det for os, efter hvad der hittil
föreligger i denne sak. Vi sier, som vi har sagt før,
at vi indtar ikke noget steilt standpunkt i saken, vi
bøier os villig for overbevisende argumenter; men
det har ikke lykkedes os hittil at faa øie paa nogen
reel principiel nødvendighet for paa nærværende tids
punkt uten anden erfaring end den, som hittil före
ligger, at gaa til en radikal omstøpning av den saa
nylig stiftede landsforening. Og kun en bydende
nødvendighet burde kunne foranledige en saa indgri
pende operation.
1 et indlæg om organisationssaken i vort tids
skrifts no. 16 d. a. skrev hr. professor Bragstad bl. a.:
»Det kunde være fristende i tilslutning til oven
staaende spredte bemerkninger at fremkomme med en
mere saklig utredning av organisationsspørsmaalet set
fra deres synspunkt, som ønsker en forandring. Dette
saa meget mere som diskussionen efter min mening
hittil tildels har været mere præget av » sentiment «
end rent objektivt og nøkternt syn paa saken. I be
tragtning av at disse spørsmaal skal optas til behand
ling ved den nær forestaaende generalforsamling, fin
der jeg dog for øieblikket at kunne avstaa herfrå, idet
jeg haaper at de mundtlige forhandlinger vil bringe
forstaaelse og klarhet i de reiste spørsmaal og i de
til grund for samme Kggende motiver.«
I det foreliggende referat fra generalförsamlingen
’) Uthævet her.
264 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1919/0276.html
