Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 27. november 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J_\ YCj\ i irv>/-;\ i yt:i\ første ledd, og dette maksimale spændingsfald optrær
12 y.q \ 12 ~T sL v ii3 v 22 J over de faser som indekserne antyder.
e __L| 2 £ [il) _j_ i[2[il) 4- E[il) 1} Eksempel. Det nødvendige tversnit skal utregnes.
2 3 yn I ’ ’23 * 2 L V ’12 1 V /13JI „ , r-» -i .
1 > «= 3 O/0. E—2 20 volt.
fi13 == “{22’(z7)l3 4- i[^(^)23 + 2, (Z’/)l2]} Man finder:
= 3 • 2 5° + 5 ’ 370=2600
— | z7) 23 = 3>5 *3°o 4- 4 • 500 = 3050
I 2[il} =6,8-440 —j— o,5 - 55°= 3267
— wo ——
j ~ 370 “| . Herav er 2[il)13 størst, det maksimale spændings
.— gso ~j | I fald optrær derfor over fasene 1og3, og man har
» U ! L-j -j Lj— / til bestemmelse av tversnittet:
-j I <jj ||<| | * ?= 7z{’I(,v),,+im ’ +i:(’V>*»]J
3 ** 5 6’ 8 + °’ s 100 f Ä , , , ,
g= 22Q - | 2 • 3267 4- 0,5(26004-3050)1
Fig. J .
q 25 mm2.
Herav er det størst som har størst faktor 2[il) i S. Feiring.
Beregning’ av kortslutningsstremme
i vekselstrømnet.
Forfatteren anvender denne beregningsmaate paa
det i fig. 1 viste ledningsanlæg, hvor de procentuale
reaktanser for generatorer, transformatorer og ledninger,
basert paa en energimængde av 10000 kVA, er ind-
Ved de sVære energimængder som et moderne
storkraftanlæg repræsenterer, foraarsaker kortslutninger
voldsomme paakjendinger av oljebrytere og elektrisk
maskineri forøvrig, hvorfor det er av overordentlig
betydning at kunne forutberegne de optrædende kort
slutningsstrømstyrker, hvorved man sættes istand til
at vælge de rigtige bryterstørrelser, og projektere en
effektiv overstrømbeskyttelse.
W. W. Lewis angir i »General Electric Review»
en metode til beregning av kortslutningsstrømme som
skal gjengis i det følgende.
Det forutsættes at strømkredsens reaktans hoved
sakelig er bestemmende for kortslutningsstrømmens
størrelse, og bortses fra virkningen av motstand og
kapacitet. Herved forenkles regningen, og resultatet
gir kun en noget større kortslutningsstrøm end om
motstånds- og kapacitetsvirkning var medtat. Egen
induktiviteten av generatorer, transformatorer og led
ninger forutsættes at være bekjendt, og omregnes til
induktivt spændingstap, i alm. uttrykt i procent av
spændingen mot jord, idet der gaaes ut fra en be
stemt energimængde i kVA. Efter at de forskjellige
reaktanser er fundet, beregnes den samlede reaktans
fra generatorerne til kortslutningsstedet, og det antas,
at kortslutningsstrømmen som flyter gjennem denne
samlede reaktans, frembringer 100 procent spændings
tap fra generatornulpunktet til kortslutningsstedet. Er
saaledes den totale reaktans 100 procent vil der flyte
en strømstyrke lik den normale. For enhver anden
reaktans vil strømstyrken være saa mange gange den
normale som 100 dividert med den totale reaktans.
Kortslutningsstrømmen resp. energien kan uttrykkes i
ampere eller kilovoltampere.
tegnet. -1 og 2 er kraftstationer; kortslutningsstedet
ligger ved A. Den samlede reaktans fra 1 og 2 til
A maa først beregnes.
6.2 + 3 = 9.2
3,3 4- 1,52 = 4,82
— .—. £5-q — 1
— £00 —
— WO
£JQ
300 *””J |
r ?son 1 i
i i ii li i ifff
•3 S 6 & V- r,
Station /
(j) 3.54%
r jo/ M\lvv\ 1 7
“‘/"wvw VvVJWV J/°
3%
KORTSlUTNIMG 3.03% 305 %
1.43% 1 * l- r -l
.—-|(zj to%
0.75 % ’ 7..6%
’ 6* 0%
0 %
153% /53%
maIma 7 a°/
vwvvvv r v /o
O2.5%o
Station Z
Fig. 1. Kortslutning ved A.
No. 33, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
