Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 27. november 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu brukte system med kun en fordelings-høispænding
og da at vælge denne høiere, eller at gaa over til
anvendelsen av a fordelings-høispændinger ved at
indføre en ny mellemliggende høispænding. Jeg an
tar at den sidste vei vil bli mest benyttet, idet over
gangen da blir langt lettere at gjennemføre end om
man vælger den første vei. — Man vil da fra hoved-
Tversnitsberegning’
av trefase-lysledninger.
Ved de aller fleste lavspændte fordelingsnet til
knyttes de enkelte lyskonsum enfaset. Som oftest er
dette forbundet med skjævhet i strømfordelingen og
i spændingsfaldet. Der skal her angis en metode
baseret paa superpositionsprincippet til nøiagtig bereg
ning av spændingsfaldene over de enkelte faser i en
vilkaarlig belastet lysledning (ohmsk belastning).
Man tænker sig trefasesystemet erstattet av tre
enfasesystemer, og regner ut spændingsfaldene i hver
av disse. Man regner ut, efter figur i, spæn-
Fl9. /.
dingsfaldet over fase i og ’2 som om- kun belastnin
gene A og D var tilstede, og over fase 2 og 3, som
om bare B var tilstede, og over fase 1 og 3 som
om bare C var tilstede.
Ved nu at sammensætte de spændingsfald som
indvirker paa fase 1 — 2 og 3, kan de virkelige
spændingsfald findes. Superpositionen företas som
følger: For spændingsfaldet over fasene 1 og 2 har
vi f. eks. (fig. 2).
Fig. 2, a) Fase 1 og 2 belastet alene fremkalder
i fase 1 spændingsfaldet fi’12 , i fase 2 spændingsfaldet
6’31, retningen fremgaar av figuren. Da der ingen
antagelse er gjort om ledningstversnittene behøver
ikke e’12 være lik e’21 .
Fig. 2, b) Fase 1 og 3 belastet alene fremkalder
spændingsfaldene e’ 3 og e31 • «31 har ingen indflydelse
paa fasene 1 og 2, e’18 indvirker paa fase 1 med et
beløp x= e’13 cos 6o° = \ e’13 .
Fig. 2, c) Fase 2 og 3 belastet alene fremkalder
spændingsfaldene e32 og e23 • e’ 2 har ingen indfly
delse paa fasene 1 og 2, indvirker paa fase 2
med et beløp: y — e’23 cos 6o° = e23 .
Er nu alle faser belastet, faaes totale spændings
fald over faserne 1 og 2:
«1 a = «1 a + 4«i 3 4" «a 1 4“ 3
Ti ii li i]
sekundærstationen føre energien gjennem jordkabler
til et passende antal tertiære fordelingstransformator
stationer, hvor den nedtransformeres til den nu be
nyttede fordelingshøispænding (som efterhvert bør søkes
forandret til nærmest høiere liggende normalspænding).
Fra disse tertiære fordelingsstationer føres saa energien
til det bestaaende høispændingskabelnet. (Forts.)
/er enkelt længde, J?(i/)la er summen av strøm
momenter, fremkaldt av tilknytninger mellem fasene
1 og 2. Man finder:
£ia = + 4" _|^,(Z 0i2 + 5^’(^)23(’
fi a3 = 7)ä3 4-(*oib}
fil3 ==!_^"|^’( 4’i’^, 4" 1^(2/)i3 -)— 23J
Ved disse formler kan nu spændingsfaldet over de
forskjellige faser findes til et hvilketsomhelst punkt
paa ledningen, idet de forskjellige (il) summeres fra
strømkilden til det punkt, hvor spændingsfaldet skal
søkes.
Det i almindelighet forekommende tilfælde er, at
alle faser har likt tversnit, og at kun det maksimale
spændingsfald skal kontrolleres. Vi har da (fig. 2)
«’21 = «’i 2 > «13 = «31. «28 = «3 1 °s spændingsfaldene
blir nu:
Nu er:
£’a = • 2>-012 «X =A ‘
/.i/ 1 *Sr 1
All 2 2
1 *
f’/\ Fi9. 2. X/C\t’
’s/ \ * /vY/*
*-2/ r ’v / ’ykj/
2 a 32 å 3
1
\ J
C.
I
268 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
