Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 6. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organfor »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
34 KRISTIANIA 6. DECEMBER 1919. 32. AARG
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 12.00 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 16.00. Betalingen erlKggea
forakudavis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. late side 30 øre pr. mm.
Reservert plads tillæg av 3 øre pr mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indlnolcl :
Relativitet. Av justerdirektør Isaachsen. — Nogle bemerkninger om brandfare ved elektriske trefase slæperings motorer. — Brænd
sel kontra elektricitet. — >E.T.T.« som ukeskrift. — Direktør Meinich. — H. A. Jørgensen: Anvisning til bruk av regnestaven. —
Elektricitetsvæsenet. — Elektriciteten og industrien.
Relat
Av justerdirektør
»Den moderne videnskaps overlegenhet ligger i at
hvert av dens fremskridt er et skridt videre paa ab
straktionens vei. Vi bygger op en kemiens kemi, en
algebraens algebra. Vi fjerncr os fra naturen efter
som vi lodder dypere i den. Det er i sin orden, la
os fortsætte den vei. Livet naar vi tilslut gjennem
denne grænseløse dissektion, gjennem disse orgier av
dialektik. « Fysiken ialfald følger trolig den her av
Renan anbefalte vei. Aldrig har nogen eksakt viden
skab for alvor opstillet en teori, som med hensyn til
abstrakthet endog tilnærmelsesvis kan sammenlignes
med relativitetsteoriens nyeste fase.
Der er noget av mysteriets og den forbudne frugts
foruroligende, dragende charme ved relativitetsteorien,
naar man først gjør bekjendskap med den. Her er
en teori, som saa at si gjør nar av »den sunde men
neskeforstand«, og dog opstilles den av en fremragende
fysiker og mottas med begeistret tilslutning av en
række av tidens lyseste og skarpeste hoder. Desuten,
hvad man end mener om teorien, den gir en over
ordentlig enkel fremstilling og forklaring av endel
ondartede problemer, som uten dens hjælp kun med
yderste besvær kan mestres.
Det er ganske naturlig, at det paradoksale ved den
nye teori er traadt sterkt i förgrunden i de talrike
elementære fremstillinger av dens grundlæggende satser.
Det er imidlertid nyttig at holde en »samvittighets
granskning* angaaende det grundlag, som vi alle mere
eller mindre bevidst bygger vort fysiske verdensbillede
paa, særlig da grundlaget for mekaniken, som hittil
ialfald har været fundamentet for den hele lærebygning.
Efterhvert som man merker, hvor skrøpelig dette
grundlag har været, svinder mere eller mindre forbau
selsen og motstanden overfor Einsieins radikalisme.
Et træ bedømmes efter dets frugter, og efter dette
kriterium er Newtoris mekanik, den klassiske mekanik,
en av menneskeaandens stolteste bedrifter for alle
tider. Det 18de aarhundredes store matematikere fort
satte Newton’s arbeide, og Lagrange gav lærebygnin
gen dens endelige form, et monumentum aere peren
nius, uforgjængeligere end bronce.
i v i t e t.
D. Isaachsen.
Saa hændte hvad der saa ofte er hændt i viden
skapen. Da bygningen stod færdig og spiret var sat,
begyndte man at bekymre sig om grundmuren. Man
kunde med litt overdrivelse si, at det er skik og bruk
i videnskapen at bygge ovenfra nedad, først huset, saa
grundmuren. Det 19de aarhundrede rettet en ubarm
hjertig kritik mot alle videnskabelige grundmuré. Ma
tematiken maatte gjennem skjærsilden, hvordan skulde
saa mekaniken slippe fri? Men utenom, bak denne
store, frugtbringende kritik, hvor meget steril og hjælpe
løs kritik maa der ikke ha været. Hvor mange har
ikke været i samme nød som hin unge mand, der
fremla sine tvil og viderværdigheter for selve meka
nikens yppersteprest, d’Alembert, og fik det bekjendte
raad: »Gaa videre, unge mand, saa faar De nok troen
i hænde.« Psykologisk rigtig nok, men et skrøpelig
grundlag at bygge en eksakt videnskap paa. Og hvil
ken lærer i mekanik har ikke, naar han skulde »vei
lede« begyndere gjennem mekanikens aksiomer, New
ton’s tre love, hat følelsen av, at her løp han »seieris«,
og at det gjaldt at være kvik i vendingen, om han
skulde komme nogenlunde tørskoet over, saa d’Alem
bert’s psykologiske proces kunde begynde at virke.
Saa lærte vi jo noget om relativ bevægelse, til og med
at al bevægelse er relativ. Vi gjorde endog »hilse
bekjendskap« med den »sammensatte centrifugalkraft«
(Corioliskraften), en høist ubehagelig fremtoning. Men
alt dette relativistiske, utenfor de enkleste elementer,
blev snart glemt, fordi vi aldrig hadde bruk for det.
Vi fik hurtig d’Alembert’s tro i hænde og levet vel
tilmode i en »absolutistisk* mekanik.
Men la os nu begynde paa begyndelsen igjen og
med litt freidigere selvtillid end før gaa »-første middel«
om igjen.
Altsaa Newton’s første lov lyder: »Ethvert legeme
fortsætter sin bevægelse i ret linje og med uforandret
hastighet, saalænge det ikke av en ytre kraft tvinges
til at forandre sin bevægelsestilstand.« Oprigtig talt,
forstaar De nogetsomhelst av dette? Hvad vil det si,
at legemet bevæger sig i en ret linje? I forhold til
hvilket koordinatsystem? Er bevægelsen retlinjet for
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
