Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 6. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anførte i sin betænkning, at den fandt Assurancekomi
teens bestemmelser for detaljerte til at passe ind i
de almindelige installationsforskrifter. Man fandt dog
at forskrifterne trængte en supplering paa nævnte punkt
og foreslog følgende paragraf indtat som tilføielse til
bestemmelserne ang. installationer i rum, hvor der
findes let antændelige stoffe:
»Der tillätes kun anvendt kortslutningsmotorer
eller motorer der er helt ildsikkert indkapslet. Even
tuelle aapninger for tilførsel og avledning av kjøle
luft til motorerne maa anbringes og beskyttes saaledes
at ikke træavfald eller lign. brændbare stoffe kan fø
res med av luften eller kanalerne bli tilstoppet.
Igangsætning og regulerings-apparater maa ha sine
kontaktbaner helt nedsænket under olje eller ildsikkert
indkapslet. Bevægelige ledninger maa være forsynet
med staalarmering.
I rum hvor der forkommer letantændeligt støv
som i spinderier, reperbaner m. v. maa motorernes
eventuelle kjøleluft tilføres og avledes til støvfri luft
gjennem ildsikre og lufttætte rør. Igangsætnings
og regulerings-apparater maa ha sin kontaktbane helt
nedsænket i olje eller være luftæt og ildsikkert ind
kapslet. Indkapsling av brytere og sikringer maa
likeledes være helt lufttæt.«
Man synes saaledes at være fuldt opmerksom paa
sakens betydning paa de rette steder. Det eneste
som mangler er at forskrifternes efterlængtende utgi
velse engang maa finde sted. Indsenderen har rigtig
nok som det sees feilagtig betegnet dem som forskrif
terne av mars 1919. Som statsforskrifter har det
forskriftsforslag han aapenbart sikter til dog endnu
ikke set dagens lys. Naar dette vil ske tør vi ikke
ha nogen formening om. Fra kompetent hold har
vi meddelelse om at de föreligger trykt i tjerde kor
rekturavtryk, men herfra og til selve utgivelsen kan
veien være længere og trangere end mange aner.
Brændsel contra elektricitet.
Et meget vigtig problem for vor samfunds-hushold
ning er utnyttelsen av de uhyre energimængder vi har
til vor forføining som elektrisk »spildkraft«. Dette
problem er i de sidste aar blit særlig aktuelt ved de
nuværende voldsomt høie brændselspriser. Da det ikke
er antagelig at disse priser skal synke nævneværdig
i et overskuelig tidsrum, maa spørgsmaalet elektrisk
opvarmning ved spildkraft tages op som en av de vig
tigste opgaver vi har at løse. Efter den statistik, som
er utgit av de norske elektricitetsverkers förening faar
man en gjennemsnitlig belastningsfaktor for 1917 for
byernes elektricitetsverker av 0.34. I aaret 1910 var
belastningsfaktoren 0.35. Disse tal taler for sig selv.
Hvorfor tar ikke elektricitetsverkerne selv op denne
sak? Der er uhyre energimængder som kan nyttig
gjøres til verkernes egen fordel.
Efter beregninger, som er foretat for elektrisk op-
varmning av de nye kvartaler i Bergen, viser det sig
at brændselspriserne maa ned i ca. 1jt> av de nuvær
ende priser forat kunne konkurrere med elektrisk spild
kraft.
Vi maa faa praktisk anvendelige apparater for op
magasinering av den elektriske spildkraft, saaledes at
hvert hjem kan faa benytte den ledige kraft. De
magasineringsovner, som hittil har været frembudt i
markedet, har hat for liten magasineringsevne i for
hold til sin pris og vegt.
Et energisk arbeide paa dette felt vil kunde spare
samfundet for enorme unødvendige utgifter til dyre
kul og sløseri med arbeidskraft ved fremskafifelse av
brændsel.
T. B.
Direktor Peter Meinicli
fyldte 2. december 50 aar.
Direktør Meinich er inden de kredse, vort tids
skrift vender sig til, en saa vel kjendt personlighet,
at det er overflødig her at gjenoprulle billedet av hans
interesserte, dygtige og indflydelsesrike virksomhet i
det tekniske föreningsliv, i den elektrotekniske bedrift
og i det komunale liv hertil har han i den seneste
tid føiet et par vakre mindeblade ved sit fortjenst
fulde arbeide paa et helt andet felt, nemlig for Kri
stianias musikliv (den nye musikpaviljon og oprettelse
av norsk opera).
Vi bringer jubilanten post festum vor hilsen med
ønske om, at der endnu maa times ham mange gode
arbeidsdage.
Elektroteknisk: Tidsskrift
som ukeskrift?
Hr. redaktør!
I tilknytning til notisen i Deres ærede blad nr. 33
angaaende forhøielse av aarskontingenten, tillåter man
sig at foreslaa, at der samtidig blir tat under over
veielse at la »Elektroteknisk Tidsskrift« utkomme 4
gange maanedlig, istedetfor som nu kun 3 gange.
Da »Elektroteknisk Tidsskrift« jo nu er organ
baade for »Norsk Elektroteknisk Forening« og »Norske
Elektricitetsverkers Forening« er det av stor betydning
at ha et fast ukeblad som centralblad for elektroteknik.
Det vilde interessere mange at bli meddelt den
ærede redaktions bemerkning til dette forslag.
Kristiania den 28. november 1919.
Ærbødigst
A. T. T/i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
