Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organfor »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
Nff. 35. KRISTIANIA 15. DECEMBER 1919. 32. AARG
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 12.00 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 16.00. Betalingen erlKgget
forskudsvis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. late side 30 øre pr. mm.
Reservert plads tillæg av 3 øre pr mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
IiadlnolcL :
Litt om elektrisk belysningsteknik. Av elektroing. F. B. Holmboe. — Skinnebremser. Av ing. Johan Dybwad. — Traadløs telefon
ved kraftoverføringsanlæg. Av overing. Joh. A. Haga. — Gummikalot for høispsendingsmontage. — Bergens tekniske mellemskole. —
Slciensfjordens mek. Fagskole. — Utnyttelse av Viktoriafaldene. — Bøker, kataloger etc.
Av elektroingeniør
Nutidens krav paa tekniske hjælpemidler har ogsaa
sat sit præg paa belysningsteknikken og takket være
den elektriske lampe i .forbindelse med de moderne
belysningsarmaturer maa man vel si, at man øiner maa
let: nemlig at erstatte dagslyset i den utstrækning
dette idetheletat lar sig erstatte.
Elektriciteten er for øieblikket den mest utbredte
energikilde for frembringelse av kunstig lys, men naar
man hører at seiv de bedste elektriske lamper kun
omsætter 5 —10 % av energien til lys, saa indser man
at der staar meget igjen før man har naadd det
økonomiske maal, hvorimot kultraadlampen, metaltraad
lampen og gaslampen gradvis har ført os i’de senere aar.
For den almindelige forbruker gjælder det at ut
nytte sit strømforbruk paa billigste maate ved hjælp
av den bedst mulige lysvirkning, og det var da min
hensigt med disse linjer at forelægge de metoder jeg
bruker, for at opnaa dette:
De lystekniske betegnelser som nedenfor benyttes
defineres saaledes:
Lysstyrken maales i Heffnerlys*) (normallys) h. 1. (hk),
og i hl utgjør lysstyrken i horizontal retning av
1 Heffnerlampe.
Lysstrømtætheten eller belysningen maales i lux og 1
lux defineres som belysningen paa et plan lodret
lysretningen i 1 m. avstand for 1 Heffnerlampe.
Lysstrømmen eller lysmængden maales i lumen og de-
fineres saaledes: 1 lumen er den lysmængde som
træffer en flate = 1 m.2 hvis belysning i hvert punkt
er 1 lux.
Praktisk seet lux (lx) enheten for den lysintensitet
der maa være tilstede for at man uten anstrengelse
av synet skal kunde utføre et bestemt arbeide.
Man bør for jevn fordelt belysning regne med
følgende gjennemsnitsværdier for indendørs belysning.
Finere arbeider (broderiarbeider, sætte
rier etc.) 100—150 lx.
Litt om elektrisk belysningsteknik.
F. B. Holmboe.
principper.
Tegnesaler, operationssaler, festsaler og
flottere butikker 100 lx.
Finmekaniske verksteder 80 »
Kontorer, koncertsaler, såloner 60 »
Maskinverksteder 50 »
Støperier og grovere montagearbeider 30 »
Lager, trapper, gange 10—20 »
Foruten disse fordringer til lysets kvantitet maa
der ogsaa stilles skarpe fordringer til kvaliteten. For
at naa disse bør belysningen planlægges efter følgende
1) Skarpe skygger maa undgaaes, likeledes blending.
2) Yægger og tak bør ha en moderat lysstyrke.
3) Lyskilden maa ikke avgi skadelige straaler, hvorfor
der maa företages skjønsomt valg av armatur.
4) Endelig skal pekes paa, at selve ledningsanlægget
maa utføres oversigtlig sikkert og billig.
Grundlæggende utgångspunkter for den projekte-
rende ingeniør er: Planer av lokalerne, opgaver over
hvad slags arbeide her skal utføres og paa hvilke ste
der i lokalet arbeidsmaskiner, skriveborde etc. tænkes
anbragt, samt endelig takets og væggenes farver. Paa
grundlag herav bestemmer man sig for valg av belys-
ningssystemer. Disse kan klassificeres saaledes:
1. Individuel belysning (som oftest kun direkte)
2. Almindelig (jevnt fordelt) belysning:
a) indirekte.
b) halvt indirekte.
c) direkte.
3. Kombineret belysning (blandet belysning av 1 og 2.)
Idealet for kunstig belysning er som nævnt dags-
lyset. Dette kan man tilnærmet kun naa gjennem
jevnt fordelt belysning. Utelukkende anvendelse av
individuel belysning er sjelden at anbefale tiltrods for
at man herved kun faar belyst arbeidspladsen (maski
nerne, skrivebordene etc.) og saaledes tilsyneladende
sparer paa energi. Ved anbringelse av større lampe
enheter faaes et mindre specifikt wattforbruk (watt/hk)
*) den saakaldte internationale enhet som anvendes i en
række lande er 10 °/0 større.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
