Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og mindre forgrenet ledningsanlæg. For de steder
i lokalet hvor man behøver særlig kraftig lys kan an
lægget suppleres med individuel belysning. Resultatet
blir, at man faar et »kombineret« belysningssystem.
Naar spørsmaalet gjælder hvorvidt der kan benyt
tes indirekte eller direkte belysning, saa er lokalets
utstyr her det avgjørende. Uskikket for indirekte
belysning er værelser, hvori man har aapninger i taket
f. ex. for overlys. — Uten at fordømme den indirekte
belysning saa vil jeg dog fremholde, at den blir mere
og mere fortrængt av den halvt indirekte belysning,
fordi denne sidste byr paa mere hensigtsmæssig arma
tur og betydelig bedre lysutbytte. Den indirekte be
lysning har sin styrke i et skyggefrit lys, men saavel
armaturer som tak og vægger kræver et omhyggelig
renhold, som man sjelden kan gjøre regning med.
Elektriske fordelingsanlæg bygges nu som oftest
for 220 volt. Vore lamper er ogsaa almindeligvis
paastemplet 220 volt, men de færreste aner vel neppe,
at man naar spændingen gaar ned 5 % faar 20 %
daarligere lysutbytte. Dette er et forhold som man
bør være opmerksom paa, idet der paa dette omraade
syndes meget — særlig ved utvidelse av bestaaende
anlæg.
Et andet forhold som i det daglige liv volder mange
ubehageligheter er det kunstige lys’ sammensætning
og de derved skiftende farver. Brukes dagslyset som
det normale lys og betragtes derefter nogle elektriske
lyssorter, faaes følgende forholdstal for de for øiet væ
sentligste grundfarver: grønt og ved siden herav rødt
og blaat.
Lyskilde Rød Grøn Blaa
Dagslys (dækket himmel) x 1 1
Elektrisk glødelampe ... 1,7 0,77 0,22
Kviksølvdamplampe .... — 0,78 0,58
Siden disse opgaver blev samlet i 1905 er den
spektrale sammensætning av det elektriske lys blit
gunstigere, men der findes dog endnu en betydelig
overskud av rødt. For at frembringe dagslysets spek
trum har mange hjerner været i arbeide. Et tysk
selskap meddeler, at det har løst opgaven og bragt
paa markcdet en armatur, som efter firmaets utsagn
bør benyttes, hvor der kommer an paa farveprøvning
ved kunstig lys.
Naar der er tale om vindusbelysning, saa
deles denne gjerne i 2 hovedgrupper. Den første
gruppe omfatter forretninger som trænger en livlig
belysning, saasom frukt- og kjøtforretninger, endvidere
ur-, guldsmed-, silke- og installationsforretninger. Den
anden gruppe omfatter papir-, kunst- og møbelforret
ninger m. v. som trænger et mildt lys for at øke ut
stillingens tiltrækningskraft. Den første gruppe belyses
helst direkte og da igjen saadan, at lyskilderne ikke
fremkalder blending hos publikum. Belysningen for
den anden gruppe bør ordnes med halv-indirekte ar
maturer.
Tilstrækkelig og rigtig anvendt belysning øver
ogsaa sin virkning paa arbeidstempoet. Det er en
kjendsgjerning at de stedlige forhold hvorunder et men-
neske arbeider, har en betydelig indflydelse paa resul
tatet. Arbeidslederne gjør derfor ofte nu ret anseelige
anstrengelser for at skaffe folkene bra arbeidspladse.
Men en ting blir svært ofte forsømt, nemlig den knn
stige belysning. Den som har arbeidet paa et verksted
f. eks. vil sikkert kunde gjenkalde i erindringsn arbei
deren — med en fra taket nedhængende pendel, med
en flat blikskjærm og blank lampe (ofte svært skidden
og derved lyssvækket) — fartende omkring for at
opnaa den gunstigste belysning for sit arbeidsstykke!!
En arbeidsplads maa være belyst saadan, at arbeidet
ikke hindres av utilstrækkelig lys. Arbeideren maa
like let kunde gripe sit verktøi ved kunstig belysning
som ved dagslys. Der maa ikke kasseres mere mate
riel eller foretas flere feilmerkninger ved kunstig be
lysning end ellers. Hvis saa er tilfælde er der sikkert
noget galt ved belysningen. I U.S.A. regnes med at
40 mill. doll. tapes aarlig paa grund av daarlige lys
forholde i verksteder og fabriker.
Uten belysning kan man ikke læse, men eftersom
lysstyrken omkring læseren tiltar, kan man læse hur
tigere indtil lyset blir saa sterkt at man blendes.
Forholdet mellem ydelser og belysningen kan frem
stilles ved følgende kurve.
de.lyc>m ncf
De eksakte værdier er avhængig av hvilke mate
rialer man har under bearbeidelse (cfr. tidligere op
stillet tabel over nødv. lux.) Specielt amerikanerne
har foretat talrige undersøkelser ang. arbeidsydelser
ved kunstig belysning. Man regnet gjerne tidligere,
at ydelser sank med mindst 20 % efter mørkets frem
brud, men efterat man videnskabelig har utforsket det
kunstige lys har man opnaadd at reducere det pro
centiale tap til det halve. Specielt ved arbeider ute
under aapen himmel som f. eks. paa skibsverfter og
bygninger tror jeg vi her hjemme har meget at lære.
I længden virker daarlig belysning paa folks øine.
Man kan vel for en del skrive paa den daarlige be
lysnings konto, at typografer gjennemgaaende har daar
ligere synsevner end grovsmede, landarbeidere o. s. v.
Utilstrækkelig belysning er ofte den mer eller min
dre direkte aarsak til ulykker baade i gater og paa
verkstedstomter, i trappeganger i verksteder og ved
roterende maskiner, let tilgjængelige transmissioner etc.
Jeg hitsætter efter Simpsom en kurve (fra Trans. III.
Eng. Soc. 1914 og 1915) over ulykker som direkte
og indirekte kan tilskrives belysningsforholdene.
Det fremgaar av kurven, at ulykker tiltar i en
uhyggelig grad med de korte dage og den tilsvarende
okning av kunstig lys. Simpson har ogsaa paavist,
at av samtlige ulykker som fandt sted i industrielle
bedrifter i 1910 skyldes 24 % daarlig belysning. Jeg
A
0 f
I* /
/ »
— .— i
Fig. 1.
280 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
