Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 29. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Elektroteknik og Maskinindustri *
Organfov »Norsk Elektroteknisk Foreningcc ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förenings
rrnnnriiiiiiiiiiu H
Ni_ 36. KBISTIANIA 29. DECEMBER 1919. 32. AARG
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 12.00 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbiand kr. 16.00. Betalingen erl«gges
forskudsvis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst lb øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm.
Reservert plads tillæg av 3 øre pr mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
IrvdFiolci :
Norsk Elektroteknisk Förening. (Referat fra møtet). — Nordc Elektroteknisk Förenings organisation. — Omsætning av elektrisk
energi i varme. — Med dieselmotortog landet rundt. — Nyere større turbinanlæg. — Nye forskrifter for elektriske anlæg. —
Elektriciteten og industrien.
Referat fra møtet i Kristiania
Formanden, direktør Bjerke aapnede møtet idet
han hilste de indbudne herrer av Elektricitetsforsynings
kommisionen og Vasdragsvæsenet velkommen. Han
mindede om den paagaaende avstemning an
gaaende gruppesaken og henstillede om at svarbrev
kortene snarest maate bli indsendt idet endnu kun
halvdelen av medlemmerne hadde avgit sin stemme.
Da ingen andre saker forelaa til behandling gav
han straks ordet til aftenens foredragsholder ing. Collett
Holst som holdt et med megen interesse paahørt fore
drag om nElektricitetsforbruket og økonomien
Foredraget var bygget paa den av foredragshol
deren tidligere utarbeidede artikel i E. T. T. nr. 30
hvortil henvises. Av hensyn til refeiatet av den paa
følgende diskussion gjengis nedenfor et ganske kort
resumé av foredraget.
Foredragsholderen omtalte hvorledes man rent ræson
nementsmæssig kunde slutte sig til at der maatte
være et bestemt avhængighetsforhold mellem strøm
prisen og foibruket. Sirøm til belysning kunde betales
med en relativt meget høi pris, men gav et litet for
bruk. Kokning og motordrift gav større forbruk, men
kunde til gjengjæld ikke betales saa høit, og til op
varmning endelig vilde medgaa meget store konsum
mængder mens prisen maatte til gjengjæld sættes
meget lav for at denne art forbruk skulde kunne faa
almindelig indpas. Resultatet vilde bli en hyperbel
lignende kurve naar forbruket pr. individ sættes som
abscisse og prisen pr. kW-aar som ordinat. Denne
ræsonnementsmæssig opsatte kurve hadde tal. søkt
at sætte i den rette maalestok ved at benytte opga
vene fra alle de av landets elektricitetsverker hvorfra
statistiske data forelaa og indsætte dem som punkter.
Han viste hvorledes disse punkter tydelig angav den
samme kurveform. Saafremt den nu fleraarige krise
tid ikke var kommet vilde man ad denne vei kunnet
opnaa meget sikre oplysninger om det søkte forhold,
men vanskeligheten laa netop i at bedømme hvor
megen indflydelse denne omkalfatring av prisnivaaet
vilde utøve. Tal. var tilbøielig til at tro at den frem
stillede kurve ikke vilde ligge særlig langt fra den
Norsk Elektroteknisk Förening.
8. december 1919.
nærmeste fremtids værdier. For det første var punk
terne indtegnet paa basis av opgaver fra 1917 —18
altsaa efteråt dyrtiden allerede hadde begyndt at gjøre
sin virkning. 1 )ernæst maatte der tas i betragtning
at det man nu bygget vilde ha den nuværende top
konjunkturs høie anlægspriser at slæpe paa, mens
prisnivaaet forøvrig vilde synke.
Hertil kommer at verkerne mere og mere bygges
efter de »kommunale» principer hvorefter hver ind
bygger saa at si har krav paa elektricitet hvilket uvil
kaarlig maa forhøie strømpriserne og sænke konsumet.
Blandt de punkter hvorpaa kurven er baseret ligger
desuten flere verker som ikke er mættet som for eks.
Stavanger. Hvis prisnivaaet skulde utøve en særlig
indflydelse maatte dette allerede ha git sig tilkjende
ved disse verker hvilket ikke er tilfældet.
Tal. trodde derfor at man, naar man vilde bedømme
de paaregnelige konsum ved nyanlæg i den nær
meste fremtid, burde benytte en kurve ikke væsentlig
avvikende fra den fremviste. For at kunne finde dette
antagne konsum maa man ha en oversikt over utbyg
ningsomkostningerne ved de forskjellige forbruk. Dette
er en ren regnemæssig opgave og ial. fremviste flere
kurver over saadanne omkostninger fra bestemte anlæg.
For en saakaldt normalbygd utregnet som middeltal
av fire østlandskommuner viser det sig at omkost
ningerne pr. hvert kW-aar ligger höieie end de priser
man kan sælge strømmen for helt til man kommer
ned til et forbruk paa 50—100 watt pr. hode.
Herav fremgaar den store risiko ved at utbygge
verkerne for et for høit antat konsum • idet anlæggene
herved kunde saa at si økonomisk ødclægges for evige
tider mens man ved en trinvis, langsommere utvikling
stadig kunde holde sig paa den sikre side av økonomien.
Foredragsholderen gjennemgik derefter generelt lan
dets elektrificeringsmuligheter sammenlignet med andre
lande, idet han særlig pointerte at vort lands fordele,
som laa i den rikelige mængde raa vandkraft, mere
end opveiedes av de ugunstigere forhold som brtinges
av den spredte bebyggelse, idet primærkraften kun
repræsenterer ca. V3—1U av de samlede utgifter. Han
Elektroteknisk Tidsskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
