Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 29. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremboldt dernæst den nationaløkonomiske fare ved
de planlagte store forseutbygninger. Naturkraften er
nu værdt 5— 25 kroner pr. Hk medens den for at
komme til nytte i hjemmene fordyres op til 2000 kr.
pr. Hk hvilken fordyrelse væsentlig gaar i utlandets
lommer. Nationalrigdommen i fossene blir derfor noget
illusorisk.
Til slutning tok foredragsholderen til orde mot
den nu herskende ødsling med elektricitet som fast
pristarifferne har opelsket. Ved kun at anvende det
man trængte vilde den elektricitet vi allerede har naa
dobbelt saa langt uten nævneværdig ulempe for nogen.
En ganske liten kilowattimepris ved siden av den faste
aarspris vilde derfor være av uvurderlig opdragende
virkniiig, og hele elektrificeringen herved bringes hen
til en sund økonomisk basis hvilket er betingelsen for
at ikke vore naturlige rigdomme skal skaffe os armod
i stedet.
Formanden takket foredragsholderen for det interes
sante foredrag. De ting som her var tat op var av
en umaadelig rækkevidde, og taleren vilde slutte sig
til foredragsholderens haab om, at dennes kanske noget
pessimistiske anskuelser vilde vise sig ikke at holde
stik. Saaledes trodde taleren at der tidligere hadde
været for liten tro paa elektricitetens betydning. Tale
ren hadde saaledes hørt seiv fagfolk si, at det var
noget sludder at ville bruke elektricitet til opvarmning,
hvilket neppe fremtiden vilde vise. Taleren vilde imid
lertid ikke for øieblikket gaa nærmere ind paa saken.
Ingeniør Jacob Nissen vilde slutte sig til den tak,
som formanden hadde rettet til foredragsholtk ~n, fordi
han hadde tat disse spørsmaal op til undeiaøkelse og
drøftelse. Saken var av saa stor interesse og av saa
stor betydning, at den trængte en saa alsidig drøf
telse som vel mulig. Det var derfor med særlig in
teresse taleren hadde studert ingeniør Collett Holsts
artikel i Elektroteknisk Tidsskrift for en tid siden.
Taleren hadde straks været klar over, at der maatte
existere et forhold mellem det forbruk man kan opnaa
og den piis hvortil kraken kan sælges. Spørsmaalet
var derfor, hvorvidt det hadde lykkedes ingeniør
Collett Holst ut fra stillingen ved de i drift værende
elcktnciletsverker at kunne bestemme dette forhold.
Tal. var sterkt i tvil herom. For det første laa
de punkter man ad denne vei fik meget spredt, der
næst befandt disse sig i stadig bevægelse fra aar til
andet. Saaledes stiger for eksempel Bergens EV.
gjennem en længere aarrække med ca. 1400 kW pr.
aar. Og tilsvarende stigning findes ved andre verker.
Dernæst er foredragsholderens kurve ikke lagt gjennem
de ytterste punkter som saaledes burde angi maalet
for hvad man kunde opnaa. En saadan kurve burde
gaa gjennem punkterne for Kristiania, Tønsberg, Sand
næs og Lillehammer. Videre var de fleste av disse
verker allerede fuldbelastet saa de ikke kunde til
knytte mere, hvilket tal. beviste ved eksempler. Heri
laa den store vanskelighet i a* ,gge paa de for
haandenværende erfaringer. Tal. . ,„dde i sit foredrag
ifjor høst allerede paapekt vanskeligheten ved at
bygge paa erfaringer i dette stykke. For 10—15 aar
tilbake ansaa man 50 watt pr. individ som et rime
ligt maal, medens de verker som bygget paa dette
forlængst er sprængt. Den av foredragsholderen op
tegnede kurve er derfor rent vilkaarlig lagt. Den
kunde betegne situationen idag, men ikke i fremtids
billedet.
Tal. hævdet, at man ad rent ræsonnementsmæssig
vei, saaledes som av foredragsholderen i hans første
billede vist, kunde konstruere en langt sikrere kurve.
Ang. omkostningerne ved produktion og fordeling
faldt talerens indtryk sammen med foredragsholderens,
om end tal. paa grund av mangel paa tid ikke hadde
faat bearbeidet saken i detalj. Han gik imidlertid ut
fra, at denne kurve nogenlunde stemte med de virke
lige forhold. Den viser den samme synkning av pri
serne med stigende forbruk som tal. ifjor hadde an
tydet, nemlig at fordelings- og produktionsomkostnin
gerne er omvendt proportionale med kvadratroten av
konsumet. Det er dog ufordelagtig som av foredrags
holderen gjort at regne med en middelpris for hele
leveringen og anvende den paa hver enkelt del av
forbruket Man maatte belaste hver enkelt del med
det som tilkom vedkommende art av forbruk. Tal.
henviste til sine ifjor fremlagte beregninger, som for
aaret 1920 som sum for hele landet gav 1,95 mill,
kW. Dette forbruk skulde fordele sig med 230 000
kW til lys, 400 000 til kokning, 320 000 til haand
verk og industri, 300 000 til landbruk, 100 000 til
jernbanedrift og 600 000 til opvarmning. Efter oven
nævnte omkostningskurve skulde da prisen for lyskon
sumet sættes til kr. 350.00 pr. kW., hvilket ikke var
nogen ubrukbar pris. Kokningen kunde paa samme
maate beregnes til kr. 130.00 pr. kW eller for lys og
kokning sammen kr. 210 pr. kW, en pris som for
tiden er meget almindelig. Til haandverk og industri
blev prisen kr. 100 pr. kW og til jernbanedrift kr. 75.00
samt endelig for opvarmning kr. 100 pr. kW.
Man maatte derfor ikke regne med en middelpris,
men regne ut hvor meget vil det koste at ta den
næste anvendelse med. I hvilken rækkefølge man
vilde medta disse kunde være en skjønssak, men den
synkende omkostning vilde ialfald medføre, at man
kunde medta øiemed, som isolert set ikke kunde be
tale middelprisen.
Tal. fremviste kurver, basert paa elektricitetsvæse
nets opgaver,, over stigningen av generatorkapaciteten
og de forskjellige forbruk. I de sidste 8—10 aar
er generatorkapaciteten gjennemsnitlig nogenlunde jevnt
steget med 118000 kW pr. aar.
Paa basis herav hadde han forsøkt at utmåle sig,
hvorledes den fremtidige utvikling vilde gaa og viste,
hvorledes den faldt sammen med hans itjor opstillede
tabeller. Det var fortalt taleren, at landsplanskomis
sionen vilde bygge paa et konsum av 250 watt pr. hode.
Dette er dog ikke mere end hvad der allerede vil bli
naadd i 1920. Tal. trodde derfor at man maatte
betydelig høiere op og kunde ikke se at de av fore
dragsholderen nævnte faktorer var avgjørende for at
man maatte stoppe med disse nævnte 250 watt.
Formanden skulde være tilbøielig til at tro, at
ingeniør Nissen for en stor del hadde ret i sine an
skuelser; ingeniør Collett Holsts antagelser var noget
vel pessimistiske. Taleren hadde fæstet sig ved, at
ingeniør Nissen hadde regnet med en pris av kr.
288 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
