Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 29. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75.00 pr. kW for kraft til jernbanernes drift, og det
var jo et ganske godt tal. Der var for nogen aar
siden sat op en foreløbig kontrakt med jernbanen om
levering av strøm til Bergen—Nesttun-banen for kr.
75.00 pr. kW.
Den tilstand som nu hersket med et betydelig
udækket behov av elektrisk kraft vilde visselig komme
til at holde sig i mange aar fremover. Kulpriserne
hadde en betydelig indflydelse paa dette spørsmaal,
og de vilde uten tvil holde sig ganske høie endnu en
række av aar, saaledes at de anlæg, som nu blev
utbygget i denne forholsvis dyre tid, vilde faa an
ledning til at nedskrive sine anlægsutgifter ganske
betragtelig. Seiv med betydelig høiere priser end de
nuværende mente taleren, man skulde kunne sælge
energi baade til kokning og opvarmning. Ingeniør
Collett Holst hadde nævnt, at den elektriske kraft blev
solgt paa en ufordelagtig maate derved at der var
stipulert fast aarspris, og deri kunde taleren være enig;
man burde faa tariferne revidert mere i retning av
en kilovvatt-timepris. Det rigtige vilde være en kom
bination med en pris for et bestemt antal kilo
watt og et tillæg pr. kW time over dette maksimum.
En ting, som gjorde at anlæggene ikke blev tilstræk
kelig utnyttet var, at vore forskrifter ikke i alle til
fælde tillot hel utnyttelse av ledningernes tversnit.
De kunde uten nogen væsentlig fordyrelse belästes
mere end som almindeligvis nu v. r tilfældet.
Ingeniør Collett Holst: Ingeniør Nissens første ind
vending var, at den kurve taleren hadde tegnet op
var basert paa punkter, som var i stadig bevægelse.
Dette hadde selvfølgelig ogsaa taleren seiv været op
merksom paa, men det var dog særlig i byerne at
bevægelsen var saa rask. Paa landsbygden derimot
var bevægelsen ikke paa langt nær saa stærk, saa for
landsbygdernes vedkommende vilde de punkter man
hadde ikke være saa ustabile som for byerne. Men
punkterne var altsaa ikke faste, og hele forholdet var
desværre noget løst, men noget maatte man jo ha
at bygge paa, og det eneste grundlag man da hadde
var erfaringerne fra ældre anlæg.
Ingeniør Nissen hadde nævnt, at det var en feil,
at taleren ikke hadde trukket kurven igjennem yder
punkterne. Den kurve som taleren hadde sat op skulde
imidlertid ikke være en maksimalkurve, men en kurve
for den belastning man kunde anta at faa, og skulde
derfor snarere gaa gjennem punkternes middeltal. Ved
at lægge den længere ut var derfor allerede tat hen
syn til punkternes bevægelse. Den laa nemlig temmelig
langt ute i periferien, idet Kristiania, Sandnæs og Lille
hammer var de eneste som laa utenfor, og for Sandnæs’
vedkommende hadde taleren positivt bevis for at op
gaverne var feilagtige. Kurven kunde selvfølgelig ikke
gjælde for alle tider, den kunde kun gjælde for plan
læggelse nu momentant, naar det gjaldt at se hvor
stort ledningsnettet burde lægges an.
De tal som elektricitetsvæsenets opgaver indeholdt
var i denne forbindelse vildledende, idet de ikke alene
angav stigningen ved hvert enkelt verk, men ogsaa
indeholdt de nye verker som kom til efterhvcrt. Naar
ingeniør Nissen hadde anført, at landsplanen skulde
baseres paa et forbruk av 250 watt pr. hode, saa
trodde taleren at dette var en misforstaaelse. De som
hadde med landsplanen at gjøre vilde vistnok være
enig i, at det ikke nyttet at sætte forbruket ens for
det hele land. Forholdene var forskjellige paa de
forskjellige steder i landet, og det som begrundet den
store forskjel. det var prisen. Kunde man opnaa en
lav pris, vilde man komme langt over 250 watt, og
der hvor prisen var høi, vilde man ikke komme over
100 watt. Stort set vilde taleren si, at det som in
geniør Nissen hadde anført var- meget interessant, men
det hadde alhkevel ikke rokket talerens antagelser.
Den av taleren <v ntte kurve var resultatet av en ut
viklingsperipde ; . 10—15 aar ved adskillige verker,
og at man ved et nyt verk pludselig skulde hoppe op
til langt større tal, hadde taleren vanskelig for at
tro. Hvad man muligens kunde opnaa om saa og
saa mange aar, det var en anden sak.
Direktør Bjerke hadde vistnok misforstaat det som
taleren hadde nævnt om kilowatt-timepris. Det som det
efter talerens mening gjaldt, var at opelske en øko
nomisk sans hos vor nation, som nu manglet, og en
ganske lav kilowatt timepris sammen med en normal
grundpris pr. kW vilde i saa henseende være av meget
stor opdragende betydning.
IngeniørJacob Nissen paapekte at de to kurver det
her gjaldt for konsumet og omkostningerne var saa like
av form. Da konsumkurven var baseret paa punkter
i bevægelse skulde der bare en liten forskyvning til
for at faa dem til at dække hinanden og da kunde
man like let sælge 750 watt som 100 watt.
Direktør Bache-Wiig fremholdt at det av ing. Collett
Holst fremlagte arbeide ikke stod i motsætningsforhold
til ing. Nissens fremstilling ifjor, men at de gjensidig
supplerte hinanden. Tal. antydet at man muligens
kunde komme til en bedre forstaaelse av forholdet
mellem konsum og pris om man kun saa hen til for
bruket hos de tilknyttede konsumenter og trak ifra
alle der»" som ikke var tilkoblet nettet. Man vilde
kanske ..erved faa et sikrere grundlag at bygge paa.
Han var iøvrig enig med Collett Holst i at det var
tryggere at gaa ut fra et litet konsum og senere ut
vide end at stille hele økonomien i fare.
Tal. henviste til vanskeligheten ved at skaffe penge
hvilket var et like stort problem som at finde hvilket
konsum man skulde gaa ut ifra.
Bygget man i en billig tid var det vanskelig at
skaffe penge medens dette under en høikonjunktur
faldt langt lettere.
Ingeniør Schølberg-Henriksen .- Ing. Nissen har paa
pekt at punkterne paa kurven bevæger sig bortover
horisontalt. Paa grund av det synkende prisnivaa vil
de snarere bevæge sig vertikalt opover. Man maa
nemlig ikke glemme at priserne nu er 2—3 gange
høiere. Man burde nu heller ikke se længere frem
end de allernærmeste aar og la de store planer hvile
indtil videre.
Collett Holst nævnte at han hadde været opmerk
som paa at omkostningskurven og konsumkurven var
av samme form og seiv tidligere været ængstelig for
at dette vilde gjøre det hele illusorisk. Imidlertid naar
kurvene dækker hinanden, viser det kun at betingel
serne for fuld mætning er tilstede og at isaafald Nissens
No 36, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 289
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
