Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 29. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bake til den første beholder, og kredsløpet holdes
gaaende.
Kompressorpumpen er perpendikelen i dette per
petuum mobile og al den synlige krafttilgang er den
motorkraft som trænges for at holde denne perpen
dikel igang. Den nødvendige motorkraftstørrelse i
forhold til den samlede indvundne varmemængde er
væsentlig avhængig av temperaturdifferencen som øn
skes mellem den varmeavgivende og varmemottagende
materie. De gunstigste resultater opnaaes ved for
dampningsprocesserne, hvor det kun gjælder at tilføre
kalorier for at inddampe en vædske, idet temperatur
forskjellen her er rent minimal og al tilført varme gaar
til fordampningen. I disse tilfælder kan opnaaes op
til det 3 5 dobbelte av motorkraften i indvundet varme
energi. Der maa dog da benyttes multipleksapparater,
det vil si, hvor avdampen fra den ene fordampnings
beholder benyttes til opvarmning og fordampning i
næste beholder under samtidig sænkning av trykket,
hvorved kokepunktet sænkes. Avdampen fra denne
benyttes i en tredje paa samme maate o.s.v., alt efter
processens art.
Ved regulære simplex-apparater opnaaes oftest et
forhold mellem motorkraft og varme paa 1:12. Men
allerede dette er jo imponerende og maa for mange
kemiske processer være av stor økonomisk betydning.
Fremgangsmaatens fortrinsmæssige betydning blir
derfor ved alle inddampningsprocesser av forskjellige
saltopløsninger saaledes som almindelig forekommer i
den kemiske industri. Herunder kan man ofte med
fordel sløife varmeoverføringsmediet og kun benytte
selve saltopløsningen til varmeoverføring. Avdampen
suges da direkte ind av kompressorpumpen, kompri
meres under fortætning og temperaturstigning, og føres
gjennem varmespiraler ind i kokebeholderen og kan
efterpaa endnu utnyttes til forvarmning av ny saltop
løsning til paafyldning paa kokebeholderen. For at
holde det hele gaaende maa man skyte til en mini
mal varmemængde direkte ad andre veie som friskdamp,
elektriske varmespiraler o. a.
Kompressorpumpen kan utføres paa vanlig maate.
Stempelpumper er mindre heldige for elektrisk drift
paa grund av sit lave omdreiningstal som betinger
stor plads og rem-overføring. Turbokompressorer som
kan arbeide op til 3000 omdreininger og kobles direkte
til elektromotoren er mere hensigtsmæssige.
Hvor eget varmemedium anvendes er dettes kriti
ske temperatur og tryk av betydning. Pumpen bør
ikke av konstruktionsraæssige hensyn arbeide under for
høie tryk. Ammoniak er i frysemaskiner det mest
anvendte fluidium og har ganske gunstige forhold i
denne henseende. Svovldioxyd har dog endnu gun
stigere trykforhold.
brandlidte strøk i Bergen med fordel ogsaa lot sig
utføre efter denne metode.
For tørkeanlæg er metoden ogsaa meget anvende
lig, idet luften tørres og ophetes ad samme proces
under trykstigning. Angaaende boligopvarmning vilde
foredragsholderen senere om et halvt aars tid komme
tilbake hertil, idet han drev praktiske forsøk hermed i
sit hjem i Trondhjem.
Forutsætningen for alle disse opvarmningsanlæg
er selvsagt, at man har et let tilgjængelig varmeav
givende medium i tilstrækkelige mængder for haanden.
Dette findes dog overalt enten i sjøvandet eller større
ferskvandsansamlinger eller i selve atmosfæren.
Foredraget var rikelig belyst ved plancher og illu
strationer hvorved det selvsagt blev langt mere tyde
lig og klart fremstillet end det i dette kortfattede re
ferat har været mulig. y c. h
Med dieselmotortog* landet rundt.
Under denne overskrift bringer »ASEA’s egen tid
ning* følgende meddelelse:
Diesel-Elektriske Vagn-Aktiebolaget (DEVA) har
företaget en propagandafærd gjennem Mellem- og
Sydsverige med en 120 hk. dieselelektrisk motor
vogn — forøvrigt den samme vogn, med hvilken der
blev opretholdt »hurtigtogs*-forbindelse mellem Vä
sterås og Stockholm 3 uker under lokomotivbetjenin
gens streik i januar—februar iaar.
Kundturen, som blev fortat for at gi vedkom
mende jernbaneadministrationer anledning til paa egen
haand at studere den nyeste utførelsesform av de die
selelektriske motorvogne, foregik omtrent utelukkende
over private normalsporede banestrækninger, i et antal
av ikke mindre end 34. Av den totale banelængde
3508 km., falder paa statsbaner kun 127 km. og paa
privatbaner 3381 km. Motorvognen har den hele
tid — med enkelte ubetydelige undtagelser, trukket
2— 3 tilkoblede personvogne, og forbruket av brænd
selsolje har under hele færden været gjennemsnitlig
0,47 kg. pr. km., hvilket med den nuværende pris for
oljen, ca. 15 øre pr. kg., gir en midlere brændsels
utgift av 7 øre pr. km.
Under rundreisen, som blev foretat under ledelse
av DEVA’s direktør, ing. Paulsen, blev git rikelig
anledning til at anstille direkte sammenligninger mel
lem brændselsutgifterne for et tog trukket av den die
selelektriske vogn og et tog av tilsvarende sammen-
sætning, trukket av damplokomotiv. Vedføiede tabel
Motortogets SB.bj
D
r« ~ »
a. o* b
W M d
! |
o S £
CR VT
! Laeugde
km, Vegt
Kjøre
hastigh.
km.
pr. time
Brænd-
selsutgift
ton
kr.
Ved centralanlæg for badeanstalter eller boligkom
plekser hvor man kan nøie sig med en temperatur
paa det varme vand paa ca. 450 kan man opnaa en
kraftbesparelse paa ca. 1 : 6. Rigtignok blir appa
raterne dyrere end de vanlige kjedelanlæg saa at kul
priserne blir avgjørende for det heles økonomi. Fore
dragsholderen tænkte sig dog at en opvarmning av
hele kvartaler saaledes som nu blev planlagt for de
Halmstad—Nässjö
Klippan-Ängelholm-Klippan
Hälsingborg—Landskrona.
Eslöv —Kristianstad
Hässleholm-Klippan - Eslöv
Växiö—Karlskrona
Karlskrona—Emmaboda ..
Kalmar—Nässjö
Nässjö—Hultsfred
89
82,9
86,14
79,14
81
81,99
81,99
80,66
77,3
36,0
33-3
39,8
39,8
40,0
45,2
32,4
38,4
41,8
U,13
4,68
3,32
5,45
5,93
5,36
4,34
11,90
3,53’
300,00
90,00
60,00
104,00
97,50
94,5°
84,00
225,00
63,00
292 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
196
54
39
67
82
114
57
167
83
1919, No. 3$
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
