Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drift og vcdlikehold. (Sluttes.)
forskrifter
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 1
økonomiske hensyn bestemte likeværdighetskurve1) mel
lem elektricitet og brændsel.
Det er allerede paapekt at en pris av 1,355 øre
vil bli en minimumspris hvortil elektricitetsverket i
knipetak burde kunne gaa ned. Jeg har fundet det
upaakrævet at la elektricitetsverkets tariffer gaa saa
langt ned og foreslog 1,5 øre som minimum. Komi
teen har forhøiet dette til 2 øre. Men de sedvanlige
priser vil komme til at ligge endnu meget høiere.
J fig. 2 viser kurven de priser som er foreslaaet for
opvarmningen.
Det er indlysende at ledig elektricitet solgt til op
varmning efter ovennævnte priser vil kunne bidra
meget til at forøke elektricitetsverkets driftsoverskud
eller gjøre driften billigere.
For at faa fuld klarhet over disse forholde trænger
vi som allerede nævnt at vite produktionsomkostnin
gerné for hver eneste kWh i hvert av aarets 8760 timer.
Foreløbig maa vi her som i saa mange andre til
fælder nøte os med et skjøn cg resultatet av dette
skjøn maa vel bli at energisalget til den foreslaaede
opvarmning bør bli lønnende endog om opvarmnin
gen kom til at forøke aarets maksimalbelastninger en
del og derfor blev bclastet med sin proportionelle
del av kraftanlæggenes amortisation og forrentning,
Disse priser er gjort avhængige av kokspriserne. Vi
maa vel i fremtiden regne med kokspriser mellem
kr. 3 og kr. 8 pr. hl. Hertil svarer elektricitetspriser
mellem 4,2 og 8,8 øre pr. kWh. Som utsigterne for
tiden er formoder jeg at man, naar de foreslaaede
opvarmningsanlæg blir tilstrækkelig utnyttet, kan re
ducere den høiere del av priskurven. Denne del lig
ger nemlig forholdsvis høit over den av utclukkende
*) Jeg har fundet det heldigst at ikke medta denne likeværdighetskurve i den indsendte utredning. Prisen 1,355 øre
pr. kWh. for en kokspris av kr. 1.37 pr. hl. koks ligger eksempelvis paa denne kurve.
Forskrifterne for elektriske anlæg föreligger nu
virkelig i sin endelige form, færdig undertegnet og
dateret fra Departementets haand. Den 17de decem
ber 1919 er herved blit en merkedag i vor elektro
tekniske historie.
bortkastet av værdifuld tid paa utarbeidelse av tegnin
ger og forslag til krydsningsforanstaltninger og sikker
hetsanordninger for hver eneste vei-, telefon- eller jern
banekrydsning og hvert eneste anlæg hele landet over,
fordi man ingen forskrifter har hat at holde sig til,
da maa man indrømme at tilstanden har været tem
melig uholdbar og at folkets taalmodighet har været
sat paa en haard prøve.
Fire og en halv maaned behøvet den av de tek
niske foreninger nedsatte forskriftskomite for at utar
beide det komplette forslag til disse forskrifter. Fire
og et halvt aar har Departementet anvendt for at
sætte ind et par av sine gamle bestemraelser, som det
ikke vilde gi slip paa, i forskriftskomiteens forslag
som ellers praktisk talt er bibeholdt uforandret. Naar
man ser hen til arbeidets omfang i de to instanser
vilde det vist nok været naturligere om de to tidsrum
hadde været ombyttet, og for arbeidets kvalitet vilde
det muligens ogsaa været det heldigste. Forskrifts
komiteens arbeide kunde nemlig hvad den ogsaa seiv
var opmerksom paa med fordel været foretat under
et mindre arbeidspres, men dengang gjaldt det kun
at faa et nogenlunde brukbart grundlag hurtigst mulig
ut i livet for at senere praksis kunde irettelægge even
tuelle nødvendige ændringer.
Det grænser jo ogsaa optil det utrolige at landets
første utgave av generelle høispændingsforskrifter
traadte i kraft den iste jan. 1920. Hittil har man
intet andet hat at rette sig efter end de eventuelle
særbestemmclser som koncessionen maatte indeholde
naar den engang kom, ofte længe efter at anlægget
var færdig.
Den værste ulempe har dog til alle tider været
at de forskjellige oftentlige etater hver for sig har hat
selvbestemmelsesret med hensyn til krydsningsanord
ningerne. Jernbane, rikstclegraf og veistyre har op
opstillet hver sine egne betingelser og paa hvert sit
indbyrdes høist avvikende grundlag. Hvis disse eta
ter endda hadde umaket sig med at opstille generelle
forskrifter hvorefter der kunde utarbeides standard kon
struktioner, saa kunde dog adskildig været tilgivet.
Men det har saalangt fra været tilfældet. Snart har
der for eks. været forlangt ophægning paa to isola
torer og snart paa tre, snart dobbeltledninger med
indbyrdes sammenknytninger og snart enkelt ledning
o.s.v., det hele uten system eller maal. I det hele har
der fra det offentliges side været vist en saadan rin
geagt for de almindelige sterkstrømnets interesser at
det trodser enhver beskrivelse.
Nu har man kun opnaadd at faa et fem aar gam
melt forslag ophøiet til lov, mcdens utviklingen i mel
lemtiden har gaaet sin jevne, sikre gang fremover.
Det første som maa gjøres blir vel derfor at la de nye
forskrifter underkaste en gjennemgripende kritik for
at se om de endnu holder maal.
Hele denne saks utvikling synes tydelig at vise
at administrationsordningen av disse ting forlængst
er moden for en rekonstruktion. Naar man tænker
paa hvad der i dette lange interregnum har været
Statens nye for elektriske anlæg.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
