Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdsvis meget kostbare anlæg og kraftoverføringer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No 1, 1920
til høie priser. Men saadant salg er forholdsvis begræn
set og der vil bli igjen uhyre energimængder som kun
kan bli avhændet til billigere priser.
Hvad koster det elektricitetsverket at producere hver
k !lh. av den energi som er avsælbar som topdriftenergi?
Dette spørsmaal burde været utredet for hver eneste
større og middelstort elektricitetsverk her i landet, men
det har, saavidt jeg vet, aldrig været utregnet.
Elektrisk opvarmning vil bli en av de fordelagtigere
maater at avhænde disse energier paa. En rnængde
industrier vil ikke betale saameget som opvarmning.
Særlig kan bemerkes at de »kraftslukende» industrier
paagrund av konkurrance med billig drevne anlæg
andetsteds neppe vil kunne betale efter saa høie tarifer
som opvarmning. Der findes jo seiv ved det nu
værende kostbare tidspunkt paa flere steder her i landet
kraftanlæg som tilbyr store mængder energi til kun en
brøkdel av hvad »opvarmning» vil betale.
Det har været min hensigt at faa utredet dette
spørsmaal for Bergens elektricitetsverks vedkommende
og indsende beretning derom sammen med min utred
ning om den elektriske opvarmning av brandstrøket.
Det var min mening ved hjælp av denne beregning
at kunne paavise med rimelig nøiagtighet hvormeget
hver kWh. ved Bergens elektricitetsverk kunde ansees
værd i hver eneste av aarets 8760 timer. De kommunale elektricitetsverker vil næsten ute
lukkende levere energi til de bedre betalende indu
strier og til anvendelse i hjemmene og jeg formoder
at man ved anvendelse av ledige anlægskapaciteter
vil levere saameget energi til opvarmning som man
faar godt betalt (eller som kommunerne paa anden
maate faar fordel av).
Utførelsen av denne omkostningsberegning viste
sig ved utarbeidelse at bli et ret stort og kompliceret
problem som jeg ikke fik tid til at utrede inden den
tid da utredningen angaaende brandstrøkets strømfor
syning maatte være færdig.
Under visse forutsætninger har jeg fundet at denne
opgave kan løses med saapas stor nøiagtighet at resul
taterne turde faa en ret stor praktisk værdi. Ja det
forekommer mig ikke umulig at resultaterne vil danne
en korrekt basis (og kanske den eneste rigtige) for
fastsættelse av tariffer.
Energi til industrielt bruk blir for en stor del leve
ret som bestanddel av aarets raaksimalbelastninger.
Det samme gjælder hjemmenes forbruk —og ogsaa
(i specielt høi grad) belysningen. I et eller andet
forhold (som det her ikke er nødvendig at gaa ind paa)
maa for tiden disse belastninger forrente alle de ind
kjøpte vasdrags kostende (som dog forholdsvis er saa
lave at de ingen videre rolle spiller) og de maa ogsaa
(i et noksaa kompliceret forhold) belästes med amor
tisation, forrentning, drift og vedlikehold av de for-
Jeg haaper inden altfor lang tid at faa anledning
til at fuldføre de arbeider som kræves for løsningen
av denne opgave. Jeg vilde da senere meget gjerne
faa anledning til igjen at opta diskussion angaaende
dette spørsmaal og spørsmaalet om avhændelse av energi.
For tiden nøier man sig med en skjønsmæssig
avgjørelse av disse spørsmaal. Min personlige mening
er at den aller øverste topdriftbelastning ikke er videre
lønnende for elektricitetsverkerne saalænge de tilsva
rende tiendedele av anlægskapaciteten ikke tillike ut
nyttes i ledige tider paa en indbringende maate.
For Bergens vedkommende vil den gjennemsnitlige
bruttoindtægt pr. kWh. neppe kunne paaregnes stort
høiere end 3 til 4 øre pr. kWh.
Jeg haaper at Bergens kommune ikke blir hindret,
paagrund av det endnu ubestemte kWh. prisspørsmaal,
i at utarbeide det paatænkte prøveanlæg.
Derved vil saavel elektrisk opvarmning som brænd
selsopvarmning kunne bli omhyggelig prøvet og sær
lig vil da værdien av den elektriske opvarmning
kunne bli klarere bedømt.
La os betragte elektricitetsmuligheterne i Bergen
ut fra nogen andre generelle synpunkter.
Bergen har, sammen med kommunerne paa Bergens
halvøen, allerede sikret sig eiendomsret til ca 1 mil
liard kWh. vandkraft pr. aar. Og byen, sammen med
kommunerne, kan, naarsomhelst den bestemmer sig
derfor, erhverve flere gange saameget mere.
Av disse enorme energimængder kan det aller
meste paa en forholdsvis billig maate opmagasineres
til vinterbruk.
Denne raa vandkraftenergi koster forholdsvis lite.
Det vil koste ca 30 gange saameget som kjøpesum
mene at utbygge vasdragene for den slags belastninger
man for tiden har. Disse utbygningsomkostninger vil
kunne reduceres med flere millioner kroner, kanhænde
ned til 2/s i tilfælde man utnytter meget av vand
kraften ved hjælp av de ledige maskinkapaciteter.
Forsøker man at gaa høiere vil mangen en industri
og dermed endnu flere hjem søke sig hen til de mange
smaabyer som holder paa at vokse frem ved flere
av vestlandets større kraftkilder.
Nu spørs det sig om hvordan opvarmningsanlæg
lik de for brandstrøket planlagte vil lønne sig for
Bergens elektricitetsverk.
La os anta at man vil sælge saameget som mulig
av energien i den mest mulig forædlede form, altsaa
Fig. 2.
// - Fr/s / Pf/g pp/. jfets w er-ks Pro Prs
7
//-
Qj/°-
V. /
,° 9-
f:
\é X
/ //>A7/Wy 6W
Ö =//62H-rOo6sn 2-
/
y /
Z /
/
ol , , , , , ,
° / Z J y (y 7 8 ’? /O II !Z
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
