Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 16. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Grænseværdier og rigtig anvendelse av dem.
Dette har heller ikke været min mening.
VI. Reguleringsforholde ved Bergens vasdrag.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 2
fig. 2 viste priskurve. Denne kurve er av stor prak
tisk interesse for konsumenter av energi til opvarm
ning og den har stor betydning for elektricitetsverket.
for de forskjellige aar, at man for de koldeste aar
kan faa svære forbruk som nødvendiggjør opdæmning
av meget mere end hvad den paaregnede halve mil
lion strækker til for, medens i milde vintre kun en
mindre del av anlæggene blir utnyttet. Disse mulig
heter er imidlerlid meget begrænset.
Den under 5 bestemte grænsepris er vigtig nok
og fortjener at diskuteres. Men den er kun en teo
retisk værdi og den er borteliminert fra den pris
kurve som bestemmer de praktiske prisberegninger.
Aarenes middeltemp&raturer har for Bergens ved
kommende i ca. 50 aar ikke variert mere end i.i°C
under og ikke mere end x.o°C over det gjennem
snitlige for alle disse aar. Dette vil igjen bety at
det aarlige energiforbruk for opvarmning vil variere
indenfor 4,6 % under og 4,2 °/« over et middelsaars
forbruk.*)
Det er mulig at mangen en fagmand vilde valgt
at gaa ut fra en anden saadan minimums grænsepris.
Han kunde forutsat den høiere eller lavere, dette spil
ler liten rolle saafremt han vurderer den riglig ved
bestemmelsen av den endelig valgte priskurve.
En maate at kritisere prisen 1.355 øre Pr- kWh.
paa, er at sammenligne den med den kokspris som
den er sidestillet med, nemlig kr. 1.37 pr. hl. koks.
Dersom hr. bureauchef Mjøen og hr. ingeniør J. C. Holst
anser den første av disse priser likesaa ulønnende for
et elektricitetsverk som den anden pris er ulønnende
for et gasverk, — ja da skulde disse herrers og min
mening om de økonomiske utsigter stemme nogen
lunde overens.
Man erholder altsaa meget jcvne aarlige energifor
bruk for opvarmingen.
Jeg er helt ut enig med hr. J. C. Holst i, at det
ikke er berettiget at beregne kun merutgifter til energi
produktion ved nogensomhelst slags strømlevering.
Jeg er ogsaa tilbøielig til at tro, at disse herrer,
efteråt ha gjennemgaat utredningens 131 maskinskrevne
sider og dens 42 tabeller, kurveblade og tegninger,
vilde komme til et lignende resultat som den om
hyggelig utvalgte sakkyndige komite til dato er kom
met til. Denne komite har saken fremdeles under
behandling. For tiden forelægger komiteens varme
kyndige medlem, hr. civilingeniør Hugo Theorell, saken
for diskussion i svenske ingeniørkredse. Meddelelser
herom vil findes i svensk »Teknisk Tidskrift«.
Man bør imidlertid ved undersøkelsen av saa man
geartede og tildels komplicerte spørsmaal som det
her handler sig om søke at bestemme ydergrænserne,
for ved hjælp av dem at kunne naa frem til de prak
tiske muligheter.
Som et eksempel paa denne fremgangsmaate kan
nævnes følgende serie opgaver som jeg under utar
beidelsen av utredningen om opvarmningsspørsmaalet
föresatte mig at løse i den orden de er nævnt:
r. Hvor store ledige energimængder kan man i de
forskjellige aar fremover paaregne som anvende
lige for opvarmning i tilfælde av en ideelt jevn
middels vinter og under forutsætning av en ide
elt jevn aarlig belastningforøkelse med tilsvarende
anlægskapacitet for de elektriske anlæg?
Samnangervasdraget kan med lethet bli døgnre
gulert. Der vil ogsaa kunne opdæmmes energi for
mange maaneder.
Men sammenlignet med de fleste andre vestlandske
vasdrag som er utbygget eller er under utbygning
kan Samnangervasdraget ikke ansees for at være ideelt
for topdrift. Foruten dette vasdrag eier Bergen, sam
men med landskommuner, Teigedalsvasdraget, Bergs
dalsvasdraget og Torfinsvasdraget. Efter de oplys
ninger at dømme, som jeg har indhentet under mit
studium av forholdene, er Samnangervasdraget det av
disse vasdrag som er dyrest at opdæmme, d.v.s. op
dæmningsomkostningerne for hver opmagasinert kWh.
blir betydelig dyrere end for de øvrige vasdrag.
2. Hvilken maksimal energimængde pr. aar maa man
regne med at der kan kræves for brandstrøkets
opvarmning?
3. Hvormeget vil de for 2 nødvendige regulerings
utgifter i vasdragene andra til?
4. Hvilke brændselskvantiteter vil ved en yderst
økonomisk fyring kunne molsvare 2?
5. Hvilken elektricitetspris er den aller laveste som
man bør kunne gaa ned til i tilfælder da kon
kurrance med brændsel maatte kræve lavest mu
lige priser for energi til opvarmning?
Resultatet herav bør efter min mening bli at Samn
angervasdraget er mindre skikket for topdrift end de
øvrige vasdrag. Dette vasdrags energi bør for en
ikke liten del utnyttes til de tider da dets forholdsvis
smaa og dyre reservoirer holder paa at flomme over
eller er saapas fulde, at man med rimelighet kan paa
regne, at de snart vil strømme over, hvis der ikke
blir tappet av dem for øieblikkelig nyttiggjørelse.
6. Find »likeværdighetskurven« mellem kWh. og
brændsel under forutsætning av at de sanitære,
æstetiske og andre fordele som følger med den
elektriske opvarmning ikke tages i betragtning.
7. Hvordan kan man fastsætte elektricitetspriserne
for opvarmning for de praktiske tilfælder?
Et av de vigtigste resultater som naaddes ved ut
arbeidelsen av ovennævnte opgaveserier var den i
De egentlige topdriftanlæg (d. v. s. stationer med
forholdsvis stor maskinkapacitet) bør absolut fortrins
vis bygges der hvor man har de største reservoirer
for energi.
*) Jeg har her paast-aat at ovennævnte temperaturvariationer
for hele aar blir like smaa for de 9 maaneder da opvarmning
sedvanligvis trænges i Bergen. For 9 maaneders perioder vil
jo avvikelserne bli noget større, men disse avvikelser vil slet
ikke i nogen væsentlig grad overskride ovenstaaende smaa vari
ationer.
1 Teigedals-, Bergsdals- og Torfinsvasdragene kan
paa en økonomisk maate reguleres saa fuldkomment
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
