Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 16. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII. Slutning.
Utnyt landets elektriske kraftstationer!
Av dipl.ing. Thomas Bryn.
Regner vi anslagsvis, at der til det borgerlige
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No 2, 1920
at man i regnfulde aar vil kunne opsamle store energi
mængder for bruk i regnfattige aar.
og har som bekjendt gjennemgaat utredningen som
den i det hele og store vistnok har fundet korrekt.
Dette har selvfølgelig git mig grunde til at forsvare
opvarmningssaken mere høilydt end tidligere. Det
vil dog i længden opta formeget av min tid stadig at
vareta denne ved at besvare alle de forespørsler, ind
vendinger og argumenter som fremkommer i aviser
og fagskrifter eller som naar mig privat. Jeg vil der
for senere se mig nødsaget til kun at vælge ut de
tilfælder som jeg tinder det paakrævet at besvare.
Det sier sig jo seiv at disse topdriftanlæg bør
arrangeres for yderligere forøkelse av maskinkapaciteten
i tilfælde der fra Bergenshalvøens kraftanlæg i frem
tidige vintre blir solgt energi til Østlandet, f. eks. til
supplering av kraftanlæggene ved Gloramen.
En saadan fremtidsmulighet bør imidlertid slet
ikke skræmme Vestlandet fra at utnytte elektriciteten
til opvarmning. Dertil vil elektrisk opvarmning bli
altfor fordelagtig; desuten har Vestlandet uhyre mæng
der av energi at ta av fra andre vasdrag for over
føring til Østlandet.
Det turde være heldigst at henvendelser om saken
blev sendt til Bergens elektricitetsverk. Særlig gjæl
der dette forskjelligartede forslag, patenter og lignende.
Det ser ut til at være en noksaa almindelig me
ning i Bergen, at Samnangcrvasdraget bør utbygges
for topdrift. Og jeg formoder, at det er paa grund
lag av saadanne meddelelser, at hr. J. C. Holst har
antat Samnangcrvasdraget som ideelt for topdrift
anlæg.
Jeg maa faa lov at frembringe min tak til de
herrer som har deltat i diskussionerne efter de fore
drag jeg holdt om den elektriske opvarmning av
brandstrøket i Bergen. Jeg maa ogsaa specielt takke
hr. bureauchef Mjøen og hr. ingeniør J. C. Holst for
de vel uttænkte og vitale spørsmaal disse herrer har
bragt frem.
Ovenstaaende kapitel gaar for en stor del utenUr
denne artikels ramme, men da de omtalte og meget
vigtige spørsmaal har været berørt, finder jeg det
rigtig at uttrykke min mening derom.
Jeg har i det ovenstaaende søkt at besvare, eller
diskutere, disse spørsmaal i samme venlige og alvor
lige aand som de blev fremført. Dog maa etpar spe
cielle punkter faa staa hen indtil kWh prisspørsmaalet
er blit nærmere utredet.
En saa omfattende og komplicert sak, som dette
elektriske opvarmningsspørsmaal i virkeligheten er,
kan sees fra mange synspunkter og kan da ofte ta sig
helt forskjellig ut. Jeg har her kun berørt nogen av
de vigtiske økonomiske forholde, som har været frem
ført til diskussion. Jeg er gjerne rede til, om det
skulde bli nødvendig, at gaa ind paa flere andre
sider av saken eller dypere ind paa enkelte av de
oven omtalte spørsmaal.
Under mine undersøkelser med hensyn til den
elektriske opvarmning kom jeg til den förmening, at
det næsten blir en livsbetingelse for vore større byers
trivsel, at der gaaes over til elektrisk opvarmning. Mange
vil muligens anse mig for at være overstimulert paa
grund av de interessante undersøkelser og de even
tyrlige muligheter. Det tør her være paa sin plads
at oplyse, at jeg mere end en gang under arbeidet
har overveiet min mentale tilstand uten dog at findc
nogcn farlige symptomer. Men jeg kom under disse
overveielser til det resultat, at den sak jeg arbeidet
med var saa vigtig at utredningen derom fortjente at
behandles av en kyndig komite førend Bergens kom
mune tok stand til saken. Denne komite blev nedsat
Forøvrig er jeg som allerede antyde* av den för
mening, at den av mig indsendte utredning om saken,
sammen med bedømmelseskomiteens dokumenter, klar
gjør saken saapas, at det næste logiske skridt bor
være realisation av det forsoksanlæg som man har
under overveielse i Bergen.
kunne utnytte vore elektricitetsverker bedre og avse
mere strøm til opvarmning. Der skal et vel organisert
arbeide til for at fremme saken, og et energisk, maal
bevisst arbeide paa dette felt vil kunne spare samfun
det og den enkelte for store utgifter. Som saken nu
ligger an, utnytter vi nennlig kun 30—40 % av den
elektriske energi, som vore elektricitetsverker kan avgi.
(Storindustriens elektricitetsverker er ikke medregnet.)
Vi eksporterer nu aarlig flere hundrede millioner
kroner til indkjøp av kul.
Fagfolk oplyser os om, at der ingen utsigt er til
nævneværdig nedgang i de nuværende volsomt høie kul
priser. Da omkostningerne for opvarmning ved
kul förtiden er mere end 5 gange større end
omkostningerne for rationel opvarmning ved elektrici
tet (cfr. beregningerne for Bergen), melder der sig
et noksaa nærliggende spørsmaal: Efter Norske Elektricitetsverkers statistik for aaret
1910 er den gjennemsnitlige belastningsfaktor for by
erne 0.33, i 1916 er den 0.37. Eksempelvis er Kri
stianias belastningsfaktor 0.36, Bergens 0.305, Bodøs
0.30 i aaret 1916. ,
Kan vi spare ind paa kulkontoen ved bedre utnyt
telse av vore elektricitetsverker, saaledes at mere strøm
kan avgives til opvarmning?
Jeg skal hcrved faa fremlægge endel data som
viser, at vi har store muligheter og chancer for at
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
