Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 16. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 2
finde sin fordel i forøket anvendelse av elektrisk kraft
i sommerhalvaaret til vand overrislingsanlæg, elektriske
landbruksmaskiner etc.
behov brukes 300 000 kW, saa staar der hvert aar
ca. 959 mill. kW-timer til forføining for det borgelige
behov, som ikke blir benyttet. Denne energimængde
tilsvarer ca. 480 000 ton kul, naar man tar kullenes
nytbare varemængde i betragning. Jeg regner her,
at der gjennemsnitlig utnyttes 1/i av kullenes varme
ved almindelig opvarmning.
En jevn belastning vil ogsaa fremhjælpes ved merc
utstrakt envendelse av elektricitet til kokning, stek
ning og bakning. Her vil spildkraft kunne anvendes
aaret rundt.
Eksempelvis kan anføres, at i Schweiz regner man
brændselsforbruket for brødbakning alene tilsvarende
200 000 ton kul aarlig. Der arbeides ivrig for
omlægning til elektrisk drift, idet man indser fordelenc
derved. Man regner, at der medgaar 16 kg. kul pro
100 kg. brød ved kulfyring i store ovne. De elektriske
bakerovne garanteres av fabrikerne for et maksimalt
forbruk av 50 kW-timer pro 100 kg. brød. Saadannc
bakerovne skulde kunne bygges som magasinerende
ovne for opsamling av spildkraft.
Ved denne anslagsvise beregning er kun byernes
elektricitetsverker tat i betragtning; gjennemfører man
beregningen for samtlige elektricitetsverker, kommer
man til meget høiere tal.
Det har for vort samfund den største betydning,
at vi faar bedst mulig utnyttelse av vore kostbare
clektricitetsverker. Naar kun 40 % av den aarlige
energimængde benyttes, maa det være en følge av, at
vi endnu staar paa et forholdsvis lavt standpunkt med
hensyn til utnyttelsen av vort lands vigtigste kraftkilder.
Det største brændselsforbruk fordrer opvarmningen
av vore huse, og de elektriske magasinovne blir de
største avtagere av spildkraft. Disse magasinovne
kan bygges kombinert for opvarmning, kokning og
stekning, saaledes at familier med kun stue og kjøkken
kan klare sig med kun en saadan kombinert ovn, og
kun behøver at fyre i de gamle brændselsovner til de
koldeste aarstider. I mange land arbeides der ivrig
for forbedring av disse magasinovne, saaledes at de
kan bli tilstrækkelig driftssikre og billige for alminde
lig anvendelse.
Ved anlæg av elektrotermiske fabriker, tilknyttet
hvert kraftverk, kunde vi maaske naa til fuld utnyttelse
av den til forføining staaende elektriske energi, men
det skulde være at anta, at der er gunstigerc maater
at naa maalet paa.
Det mest rentable vil antagelig være at opnaa en
forøket anvendelse av den ledige energi til opvarmning
av vore huse og til mat-tilberedning, da vi derved kan
reducere vor brændselskonto. Det er enorme brænd
sclsmængder, som medgaar i det borgerlige »behov«.
1 Sverige regner man at hjemmenes brændselsforbruk
utgjør 40 % av landets samledc brændselsforbruk.
Kunde vi spare ind bare ro % paa kulkontoen,
vikle dette bety over 30 millioner kroner aarlig be
sparelse for landet. De familier, som faar spildkraft
til opvarmning, kan spare ind halvparten av sine ut
gifter til brændscl. Jeg regner med, at der ved de
fleste verker kan skaffes nok spildkraft til hel opvarm
ning av boliger ved utetemperaturer indtil —2 0 C.,
saaledes at der kun fyres med brændscl som supple
ment til de tider, hvor utetemperaturen synker under
2 kuldegrader.
Kommer der en praktisk anvendelig magasinovn,
vil den finde like stor utbredelse paa markedet som
de nu almindelig anvendte smaa elektriske ovne.
I almindelighct er jo stillingen den, at man ikke kan
faa mer elektrisk strøm til bruk døgnet rundt, derimot
kan spildkraft faaes, og den kan benyttes til opvarm
ning ved hjælp av elektriske magasinovner.
De magasinovner som förtiden leveres er for svære
og tunge, og de har derfor ikke vundet særlig indpas.
De er heller ikke saa driftssikre som ønskelig. Meget
vilde være vundet, om man kunde finde en magasi
neringsmetode, hvor apparaterne indtok mindre plads
og var av mindre vegt.
Her i landet maa vi som regel opvarme vore
boliger i 7 maaneder om aaret, I disse maaneder vil
al spildkraft kunne disponeres, verkerne vil kunne faa
fuld belastning døgnet rundt, og endda vil neppe be
hovet være dækket.
For tiden er stillingen den, at der trænges ovner
paa ca. 1000 kg. vegt og 700 kubikdecimeter volum
for at kunne opmagasincre en varmemængde paa 24
kW-timer. Denne varmemængde er kun tilstrækkelig
for opvarmning av et middelsstort værelsc paa 75 m. 3
i 16 timer i vaartiden.
1 de 5 varme maaneder vil det være vanskelig at
faa solgt s-pildkraften. Undersøkelser bør anstilles for at
bringe paa det rene, om der kan foretas forskyvninger
av elektricitetsforbruk fra vinterhalvaaret til sommer
halvaaret. Yed særlig billig spildkraftpris om sommeren
vil kanske mange bedrifter se sin interesse i at for
skyve endel av sit kraftbehov saaledes, at vinterkraft
frigjøres. Elektrotermiske bedrifter vil kunne gi avkald
paa endel kraft om vinteren, og drive forceret i den
varme aarstid. Kraftbehovet til møller, sagbruk, ved
kapning, tørreanlæg etc. vil delvis kunne forkyves paa
lignende maate. Ved merc utstrakt elcktrificering av
landbruket, ved hjælp av billige sommertariffer, vil
mere sommerspildkraft kunne disponeres, og dyr ar
beidskraft spares til andre formaal. Landbruket kan
Der arbeides ivrig for forbedringer paa dette om
raade, og det skulde være at anta, at der inden lang
tid kan komme billige og gode magasinovner paa
markedet.
At spildkraftens utnyttelse fremmcs, er i første
række avhængig av elektricitetsverkernes stilling til
saken. Der fordres et stort arbeide, men den større
avsætning av elektricitet skulde skaffe større indtægter.
Der raaa desuten tages hensyn til forbrukernes
interesser, og ikke mindst den national-økonomiske
betydning det har, at vi i disse vanskelige tider ut
nytter vore egne hjælpemidler til det yderste.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
