Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 26. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
= 510 amp. pr. fase.
74.7
Z=r Yx’2- -f R2 =Y 1 o,7 3 -(- =74,7 ohm,
vandkraft
Utenlandske kul eller norsk som varmekilde i vore boliger
66 000
Impedansen er da
1920, No. 3
ELEKTROTEKNISK T 1DSSKR1F T
vikle derfor kun bli den normale kortslutningsstrøm;
hvis generatorerne derfor var bygget saa at de kunde
taale en pludselig kortslutning, kunde de ogsaa taale
at synkroniseres at av fase. Værre er det naturligvis
at synkronisere en generator ut av fase til en samle
skinne, hvor allerede mange generatorer er parallel
forbundne. Hvis man regner med grænsetilfældet,
d.v. s. et ubegrænset antal av generatorer parallelfor
bundne til den samme samleskinne, da er deres for
enede reaktans lik med nul, og den kortslutningsstrøm
som fremkaldes, hvis den indkommende generator er
helt ut av fase, blir det dobbelte av den enkelte ge
nerators kortslutningsstrøm.
og den symmetriske effektive kortslutningsstrøm paa
høispændingssiden er da:
Paa samme maate kan man naturligvis beregne
den permanente kortslutningsstrøm, som faas, efter
at forholdene er blit konstante; kun maa man i oven
staaende eksempel indføre den synkrone reaktans for
generatoren istedet for den »øieblikkeligee.
Fra diagrammet (fig. 22) ses det dog let, at saa
længe faseforskyvningen mellem den generator {Ei), som
skal indkobles, og samleskinnen (E2) ikke er mere end
6o°, vil den resulterende spænding Es (og altsaa strøm)
ikke overstige værdien for en enkelt generator og det
seiv om antallet av generatorer paa samleskinnen cr
ubegrænset.
Spørsmaalet om hvormegen strøm man kan vente
i en centralstation, hvis en kortslutning finder sted paa
samleskinnerne eller i en av generatorerne, eller hvis
en av generatorerne synkroniseres ut av fase, er ofte
av betydning. Dette avhænger av reaktansen i gene
ratorerne og av deres antal. Hurtige om end ret voldsomme metoder at synkro
nisere brukes derfor ikke sjelden i farefulde tilfælder,
hvis driftslederen har tillid til sine maskiner. Fig. 23
viser saaledes et oscillogram av 2 stk. 10000 kW
1 1 000 volt 3-fase maskiner, der simpelthen blev syn
kronisert ved først at forbinde deres vekselstrømsside
til en samleskinne og derefter slutte magnetstrømmen
samtidig til begge magnetfelter; man ser, hvorledes
maskinerne gradvis drar hinanden ind i synkronisme.
La os anta (se fig. 21), at f. eks. 5 stk, 3-fasede
generatorer, hver paa 20000 kW, t i 000 volt og med
10 pct. »øieblikkelig reaktans«, er parallelforbundne
til de samme samleskinner, og at en 3-faset kortslut
ning finder sted paa disse. — Fuld belastningsstrøm
20 000
paa hver generator vilde da være — 1050
1/3-11 000
amp. og kortslutningsstrømmen 1 o gange saa stor eller
10500 amp., eller da der var 5 generatorer, en total
strøm i kortslutningsstedet paa 52500 amp.; hvis kun 2
generatorer hadde været tilstede, vilde strømmen
kun blit 2X10 500 =21 000 amp. o. s. v. Hvis
paa den anden side kun 2 generatorer var blit syn
kronisert fuldstændig ut av fase, vilde den resulterende
spænding ganske vist være den dobbelte, men de
2 reaktanser vilde ogsaa være i serie, og strømmen
En anden lignende metode for hurtig synkronisering,
som stundom brukes, bestaar i at forbinde en umagneti
sert generator, som skal indkobles, og som har omtrent
det rigtige omdreiningstal, til en samleskinne under
spænding, ved _ simpelthen at slutte oljebryteren først
og derefter saa hurtig som mulig magnetfeltet (fig. 24).
Alle den slags metoder fremkalder dog naturligvis
betydelige spændingsvariationer. (Forts.)
var emnet for Polyteknisk Förenings vasdragsgruppes
møte d. 2. dec. 1919.
istedenfor de krigsfordyrede kul, medens Normændene
— verdens fikéste vandkrafteiere —: tyr til England
for at faa kul istedetfor egen vandkraft ti! sin mat
lagning.
Medlemmernes damer og en række representanter
for kvindeorganisationer var indbudt.
Aftenens fordragsholder var hr. ingeniør A. Saxe
gaard, der øiensynlig gjorde sig flid for at fremlægge
de tekniske data i saa letfattelig form at ogsaa de
ikke-tekniske tilhørere kunde følge ham.
Foredragsholderen fremholdt videre motsætningen
mellem den italienske stat, der hadde utfærdiget en
række bestemmelser for at paaskynde ogsaa den pri
vate vandkraftutbygning og Norge, der negtet Dram
men utbygning av Maar-vasdraget og lot 50 000 fær
.digbyggede hk. gaa i Sørfjorden i Hardanger. De
50 000 hk., rnotsvarer omtrent 600 ton kul pr. dag
og vilde være tilstrækkelig for elektrisk kokning for
hele Kristianias befolkning.
Foredragholderen anførte indledningsvis, at det
engelske selskap Nitrogen Products and Carbid Com
pany Ltd. ifølge avismeddelelse av 21. november iaar
hadde tat til orde for, at deres fäbrikker i Norge
maatte gjøres helt uavhængig av kullene.
Et par dage senere saa han Aftenpostens illustra
tion av det nye gasverk ved Filipstad anslaaet til
12 mill. kroner, der selvsagt skal drives med engelske kul.
I disse motsætningsforhold maatte man se et ut
tryk for, hvorledes de av krigen fremkaldte forhold
virker forstyrrende. Opgaven blev nu at se bort fra
øieblikkets virvar og fastslaa de langsigtige utviklings
linjer, der automatisk vil komme i virksomhet igjen
efterhvert- som tiden fjcrner os fra verdenskrigen.
Det der slog mig ved disse to avismeddelelser
var den ret forbløffende ting, at kullenes hjemland,
England, tyr til Norge og Island for at faa vandkraft
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
