Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 26. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
La os forsøke den paa kokeoraraadet.
Allikevel staar vi os paa at bruke gassen.
No. 3, 1920 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Den faste aarspris i Kristiania er nu 220 kroner
pr. aar pr. kW. og kWt.-prisen blir da 2 1jz øre. De
5000 varmecnheter som fra gasverket koster 25 øre
koster altsaa fra elektricitetsverket 14 øre. Elektrici
teten er altsaa billigst saasandt vi kan skaffe os appa
rater, der kan ta imot varmen som en uavbrudt liten
strøm, lagre den for os og stille den til tjeneste i
stor mængde i de korte tider den tiltrænges.
Vi har fra Napoleonskrigenes avslutning til vor
verdenskrig gjennemlevet darapkraftens aarhundrede.
Dampmaskinen har underlagt sig store dele av det
menneskelige legemsarbeide og har skapt de store fa
briker, de store industricentrer og de store sociale
arbeiderspørgsmaal. Den ved maskinindustrien utvik
lede opfindsomhet har git os eksplosionsmotoren og
landbruksmaskinerne, ved hvilke menneskearbcidet er
overflyttet til hesten. Den varmemagasinerende elektriske komfyr er der
for et problem, som i mange aar har beskjæftiget tek
nikkerne og der föreligger flere former for løsninger.
Det er særlig en ting, der maa paakalde vor
opmerksomhet i denne utvikling, nemlig at hjemmenes
og dermed kvindernes arbeide staar uberørt av maskiner
nes store arbeidslettelse.
Fra de andre felter som elektriciteten allerede har
løst föreligger der visse erfaringer, som ikke maa
glcmmes, naar det gjælder noget nyt.
Hvilke midler har vi nu til ogsaa at yde hjemmcne
»maskinalderens« fordele? Kunstigt lys kjendte vi før kun fra en lysflamme
(tyristikke, tranlampe, talglys, petroleumslampe, gasblus)
og de første elektriske lamper hadde sat sig som maal
at frembringe den gammelkjendte lysende flamme.
Men det var ikke ved flammen mellem to kulspidser
problemet fandt sin praktiske løsning.
Kul og dampmaskine, gas og gasraotorer, jordoljer
og eksplosionsmotorer er utjenlige.
I 1880 fik vi den første praktiske elektriske lampe
— Edisons glødelampe— og i 1888 dreiestrømsdyna
moen, der muliggjør kraftoverføringerne. Hermed
hadde elektriciteten begyndt sin seiersgang og har sik
kert og rolig avløst de tidligere maskiner paa deres
omraade.
Edisons kultraadlampe er bygget paa et helt nyt
for elektriciteten tilpasset princip. Uen utvikler ingen
flamme, den fordrer intet surstof, Y)tx\gløder \ lufttomt rum.
Men elektriciteten magter meget mere end at lette
og videre fremme den av kul og dampmaskine utvik
lede industri, den staar færdig til at opta det praktiske
reformarbeide ogsaa i vor boliger og hjem.
Ogsaa fra fabrikomraadet har vi erfaring for, at
drift og anordninger har maattet forandres og at man
derigjennem har sat ut i livet lettelser og forbedringer,
som uten elektriciteten var ugjennemførlige.
Og kvinderne, der gjennem sin emancipation er
rykket op til mændenes socialt og politisk seet jevn
byrdige er berettiget og forpligtet til at arbeide med
i dette virke.
’Vi bør heri se et varsko om, at overalt hvor elek
tricitetens bruk paatænkes skal undersøke om hittil
benyttede fremgangsmaater er mangelfulde og om elek
triciteten kan hjælpe os av med manglerne.
Elektricitetens fremstilling er fordyret betydelig
efter krigen, men priserne paa kul, petroleum o.s.v.
er steget endnu langt mere.
Vi vilde undervurdere elektriciteten, hvis vi ikke
fastholder denne regel.
Elektrisk lys er allerede indarbeidet, det aktuelle
spørsmaal er: Kan vi koke vor mat og ilde vore
stuer med elektricitet?
Hvorfor opheter vi maten til vandets kokepunkt
istedetfor fødens kemiske kokepunkt, som næringsfysio
logerne for længe siden har fortalt os ligger betydelig
lavere og gir os en sundere og mcre velsmakende mat?
Paa kjøkkenet har gasen konkurrert ut kul og ved
og det ligger nær at veie elektriciteten mot gas. Hvorfor blander vi maten med vand ogsaa i de
mange tilfælde da kokevandet slaaes bort sammen med
endel næringsværdi, som det har trukket til sig?
Før krigen kunde vi kjøpe 1000 kg. kul for
20—25 kroner. Vi faar derfor 7Y2 mill. varmecnheter.
30 kroner maatte vi betale for den av de samme
1000 kg. kul fremstillende gas, der alenc gir os
1Y2 mill. varmecnheter.
Hvorfor er vor almindelige kokefremgangsmaate
saa primitiv, at et menneske næsten hele tiden maa
staa og passe paa at maten ikke ødelægges under
kokningen?
Forklaring ligger i, at »kulapparateU (komfyren)
har en ydcrst daarlig nytteeffekt (5 —7 %), mens
gasapparatets nytteeffekt er 30—50 %.
1 m3 gas gir os ca. 5000 varmecnheter, for hvilke
vi før krigen betalte 10 øre — nu 25 øre.
De samme 5000 varmecnheter kræver 5 */* kWt. Skal
elektriciteten ikke bli dyrere kunde vi altsaa før kri
gen betale pr. kWt. 1,7 øre nu 4,3 øre.
Svaret er kort og godt det, at hele vor fremgangs
maaie ved kokningen er betemt av ilden.
Vi behøver kokevandet, fordi ildens mange hun
drede grader under gryten ellers vilde ødelægge maten.
Vi maa ophete maten til de urigtige 100 grader,
fordi vandet begrænser temperaturen netop hertil.
Vi maa passe maten, fordi den beskyttelse koke
vandet gir ikke er effektiv nok.
Men her i Kristiania kan vi ikke faa kilowattti
men til denne pris. Vi kan faa den for 10 øre, men
seiv da kun med visse spærretider, som ikke er for
enelig med det praktiske husstel.
Elektriciteten kan befri os for alle disse mangler.
Et forsøk i den retning danner Saxegaards elek
triske vandkomfyr, der tillike løser problemet økono
misk, gjennem varmemagasinering.
Men hvis vi kjøper elektriciteten efter fast aarspris
(lyspris) og indretter os saaledes, at vi til vor kokning
bruker den uavbrudt (i alle aarets 8760 timer) blir
prisen pr. kWt. betydelig lavere og vi undgaar sperre
tiden.
Et forsøk paa problemets økonomiske løsning har
vi ogsaa i Sarpsborgkomfyren.
Nærmere redegjørelse for disse komfyrtyper blev
git gjennem citat av T. H. Aspestrands »Elektriske
Sterkstrømsanlæg« pag. 237 —239.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
