Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 26. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 3
Under sin forhaands imøtegaaelsc av de forskjel
lige indvendinger mindet foredragsholderen om, at
gasverkerne oprindelig var bygget kun som lysverker
og omkring aarhundredeskiftet hadde overtat ikke litet
arbeide som kraftverker gjennem gasmotorerne. Baade
som lys- og kraftverker er de allerede konkurrert ut
av elektricitetsverkerne. Disse har alle betingelser for
at gjøre det samme inden kokeomraadet.
Det som har optat os en stund iaften har sin
betydning som nyt led i et stort nationalt fremgangs
arbeide. Europa over ser vi de samme bestræbelser,
saasandt betingelserne er tilstede. I »Neues Pester
Journal*, Budapest, for 1. nov. 1919 finder vi under
rubriken Volkswirtschaft en redegjørelse for utnyttelse
av vandkraften i Donaus sideelve. Konklusionen er,
at kraftverkernes anlæg vil spare landet for 1 million
ton kul og at Ungarns hovedstad derigjennem for
evige tider er befriet for sin kulmangcl.
Men det elektriske kjøkkens fordele er ikke færdig
med at brændslet er skiftet om. Skulde noget kunne
indføre spisestuekjøkkenet, blir det den elektriske kom
fyr. Vi er de eneste i verden der sitter igjen med
storvaskdagene hver 6te uke. Ved elektricitetens hjælp
kan vi forbausende let la klæsvask gaa ind i det dag
lige stel. Vi sparer vor vaskekjælder, vort rulleværelse
og kanske vort tørkeloft, og vi er kvit vore vaskekone
bekymringer.
»Luzerner Tageblatt* for 12. nov. 1919 fremholder
hvor nødvendig det er, at der i høiere og lavere
skoler overalt indarbeides forstaaelse av at Schweiz
gjennem utnyttelsen av sin vandkraft maa se at befri
sig for avhængigheten av utlandet. Elektriciteten maa
overta banedrift, industri, haandverk, belysning og
opvarmning.
I det hele set: den elektriske kokning reformerer
vor kokemetode, den forenkler vort husstel, den støtter
os i hushjælpnøden, den letter litt beboelsesvanskelig
heterne og den gjør os paa et ømtaaligt punkt uav
hængig av utlandet. Av de 510000 ton kul, der
medgaar i vore boliger og offentlige bygninger, bræn
der vi antagelig ca. 200 000 ton under vore gryter,
og denne del kan elektriciteten erstatte.
I »Anglo-Spanish Journal* for 30. sept. 1919 lig
nende skildring fra Spanien.
I »Sjøfartstidende« for 25. nov. 1919 ser vi, at
England maa begrænse kuleksporten og at kulpriserne
agtes normert efter det hensyn, at de hjemlige hus
holdningskul sælges til underpris der dækkcs ved
overprisen paa eksportkullene.
La være at overgangen tar tid, at vore elektriske
kokeapparater maa gjennemgaa sine barnesygdomme;
saken er dog saa stor, at den fortjener vore offentlige
myndigheters planmæssige undersøkclser og utprøvnin
ger. Der findes million familier i landet, og vi
har intet ensartet arbeidsfelt saa stort som det kvin
delige huslige.
England producerte før krigen 280 millioner ton
kul og brukte seiv 220 mill. ton. Til eksport hadde
man 60 mill. Nu er eksportoverskuddet minket til
halvparten, 30 mill. ton og prisen steget fra 15 kr.
pr. ton til 130 kr. pr. ton, og vi ser intet tcgn til
snarlig synkning. Av disse kul er det gasverket ved
Filipstad gjør os avhængig.
Den samlede energi der tiltrænges til alle landets
kjøkkener, anslaaes til 300 000 kW, hvorav Kristiania
vilde behøve ca. 30 000. Hertil svarer 1j% mill. hk.
i kraftstationerne eller 1/80 av landets 15 mill. hk.
Foredragsholderen saa mindre lyst paa opvarmnings
spørsmaalet.
Ved slutningen av forrige verdenskrig indlededes
det industriens og maskinkraftens aarhundrede, der
har dampmaskinen som sit symbol. Vor verdenskrig
markerer overgangen fra dampkraft til elektriciteten.
Hvordan er nu Norges stilling ved disse to vende
punkter? Ved Napoleonskrigenes slutning stod vi som
et politisk ufrit et utsultet og utarmet folk, der med
beundringværdig arbeidslyst og arbeidskraft kom sig
op, uagtet at alle maskinkraftens kilder laa utenfor
landet. Nu staar vi som et suverænt folk beriket
av krigen og likeovcrfor en fortsat maskinel industriel
vekst, der har sine kraftkilder i rikelig mon inden
landet. Og den nye kraftnorm, elektriciteten, der nu
erobrer verden, muliggjør reformer og arbeidslettelser
ikke alene paa produktionsomraadet og inden mæn
denes virkefelt, men ogsaa inden kvindernes arbeids
felt, hjemmene, og kvinderne staar færdig til at opta
sin del av opgaven.
Av i kg. kul antok han 3000 kalorier utnyttet
ved almindelige ovne. Herfor betales (efter 100 kr.
tonpris) 10 øre. De 3000 kal. motsvarer 3Va kWt.
Pr. kWt. kan vi altsaa betale litt under 3 øre. Spild
kraftens pris maa sættes ut av betragtning, da splid
kraften vilde bli ganske utilstrækkelig. Regner man
med almindelig aarstarif f. eks. 220 kroner og med
7 maaneders opvarmningstid i aaret, vil kWt.-prisen
bli 4,4 øre. For den sterkere varme, de kræves i de
kortvarigere kuldeperioder, vilde prisen bli væsentlig
høiere.
Det der under nuværende forhold kan anbefales,
er at ta et par mindre elektriske ovne tilhjælp. Der
ved avkortes ildfyringstiden noget og fyringen falder
litt lettere.
Hvad der behøves er interessert oplysningsarbeide
og praktisk samvirke mellem de socialt og politisk
likeberettigede kjøn.
I badeværelset er derimot elektriciteten overlegen,
saafremt man bruker badet regclmæssig —et pr. dag —
men den tillåter ikke rnassebadningen lørdag eftm.
— Efter foredraget utspandt der sig en livlig diskus
sion under hvilken indledercns synspunkter fik megen
tilslutning.
Foredraget avsluttedes saaledes:
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
