Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 8. mars 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Anlægget i Litledalen samt vand-
falde og eiendomserhverv. m. v. ca. kr, 6740000
2. Fjernledningekspropriationerm.v. x> » 1940000
3. Sekundærstationen m. eiendcms-
erhvervelse » » 464000
4. Høispændingsfordelingsnet med
transformatorkiosker » » 1370000
ger og maalere » » 983 000
»
6. Gatebelysningsanlæg » > 129000
7. Verktøi, transportmidler, betje-
ningsbolig og div » » 199000
Sum Kr. 11825 000
Billigere ledningsnet.
Utførclsen fremgaar iøvrig av fig. 1, 2 og 3.
No. 7, 1&20 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Følgende firmatr har hat større leverancer til an
lægget: Turbinmaskineri, A/B Karlstads Mek, Verk
stad, Sverige. — Generatorer, instrumentering, Norsk
Elektrisk & Brown Boveri, Kr.a. — Transformatorer.
A/S Per Kure, Norsk Motor & Dynamofabrik. — Tur
binrorledning, Thyssen & Co., Mulheim a. d. Ruhr, ved
diplomingeniør Otto Kahrs. — Løpekraner, Drammens
Jernstøperi. — Damluke og optrækspil m.m., Kværner
Bruk, Kr.a. — Maskinistboliger og barakker, bygmester
Andr. Olsen, Bergen. — Jordkabler for høi- og lav
spænding, Westinghouse N. A., Kr.a. — Jernmaster
m. v., Alfred Andersen, Larvik. — Kobberkabel til
fjernledningen, Magn. Mortensen, Kr.ia. isolatorer —
Porcelænsfabriken Hermsdorf ved Fr. Berghaus eftf.
Kristiania.
5. Lavspændingsfordelingsnet med
omformeraggregat og stiklednin-
dinger bør forsøkes nu, da bygningsomkostningerne
har naad en slik høide, om end kanske vindingen her
devis gaar op i spindingen. Men det bør forsøkes,
saal vi kan faa erfaringer ogsaa paa dette felt.
Landets fremtidige elektrificering staar eller falder
med elektricitetspriserne eller med andre ord med
utbygningsomkostningerne. Skal vort land kunne holde
skridt i fremtidens økonomiske væddeløp, maa vi se
at bringe vore utbygningsomkostninger ned. Dette
menes nu ålment som universalmiddel at kunne ske
vei de store sammenslutninger og gjennem store kraft-
anlæg.
Idethele maa vi nu forsøke med litt nye metoder
og ikke være for ængstlige for at gaa utenfor de gamle
slagne landeveie. De store sammenslutninger som har
raad til det faar gaa i spidsen og vore større konsu
lentfirmaer, som for en stor del har utviklingen i sin
haand, maa træ støttende til. Bare en saadan ting
som at vi endnu i vort land ikke har et eneste anlæg
med synkronkompensering, viser at vi ikke holder
skridt med tiden. For en række av vore større kraft
overføringer vilde et slikt kompenscrings-anlæg fler
dobbelt betale sig og kraftstationernes ydeevne økes
med adskillige procent. Ved en forsøksberegning for
overføringen fra Nore f. eks. vil et kompenseringsanlæg
paa 3 millioner kunne spare ca. 20 millioner paa det
øvrige anlæg uten at der enda er tat hensyn til den
besparelse som formindskelsen av priraærgeneratorerne
gir, eller værdien av det formindskcde watt-tap i over
føringen. Ofte er den sidste faktor alene tilstrækkelig
til at dække alle kompenseringsutgifter.
Dette er imidlertid kun sandhet med modifikation,
og kan være en farlig universalregel. Faar man nemlig,
trods den lave produktionspris som de store primær
anlæg oftest kan gi, ikke en saa billig strømpris ved
husvæggen, at de store forbruk pr. individ tilsikres, da
er de store sammenslutninger ofte mere en hemsko
end en hjælp, idet man da maa gaa saa langt med
ledningsnettet for idcthele at faa en tilstrækkelig sam
let belastning, at vindingen gaar mere end op i spin
dingen. I svært mange tilfælder kommer man derfor
billigere fra det med smaa-anlæg.
Med vort nuværende prisnivaa er det derfor gjennem
gaaende ledningsneitet som falder for dyrt, idet det sam
men med husinstallationerne veier 3—4 gange saa
meget som produktionsprisen i kraftstationen.
Vi maa derfor lægge al mulig vegt paa at forenkle
og billiggjøre vore fordelingssysterner. Dette lar sig til
en viss grad gjøre ved at gaa op med fordelings
spændingcn og spare paa mellemtransformeringerne.
Rigtignok lider driftssikkerheten ved at blande hoved
ledninger og fordelingsiedninger sammen og belaste
hele systemet med den store mængde av smaa-trans
formatorer, men naar økonomien tilsier det, maa man
slaa av litt paa fordringcrne til driftssikkerheten og
desuten faar man holde fabrikanterne i ørene, saa de
leverer driftssikkert materiel ogsaa for de høiere spæn
dinger.
Men som sagt, fordelingsanlæggene er den vigtigste
faktor, som vi i særlig grad maa søke at reformere.
I »El. World< for oktbr, 1919 staar et regnskaps
resumé for en 33 000 volts kraftledning 3X4S mm. 3
paa ca. 50 km., som kan gi adskillig grund til efter
tanke. Rigtignok har vel Amerika billigere material
anskafielser end vi, mens lønningerne vel omtrent kan
sidestilles. Denne ledning kom paa ca. kr. 10000
pr. km. (dollarkurs = 5,00). En tilsvarende ledning
hos os efter vore gjængse konstruktioner vilde komme
paa ca. kr. 20000 pr. km. eller nøiagtig det dobbelte.
De enkelte konstruktionsdata er følgende: Lednings
tversnit 3X45 mm.2. Jordlinje paa toppen 50 mm.2
av Siemens Martinstaal. Normal spændvidde 100 m.,
med forkortede spænd paa 50 m. som nabospænd til
alle vinkelpunkter. Normal stolpehøide 7,6 m.
En driftsspænding paa 20 000 volt bør nu være
fuldt normal og 30 000 volt bør heller ikke længer
virke avskrækkende som vanlig fordelingsspænding med
utendørs montering. Utendørsinstallationer for seiv
større transformatoranlæg ogsaa ved de høieste spæn-
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
