Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 18. mars 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.«Ä
1920, No. 8
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ogsaa i vort land var saa mange, som hadde befattet
sig med traadløs telegrafi og telefoni saa man hadde
utsigt til at ha tilstrækkelig av ingeniører til at ta op
denne store og vigtige opgave.
Kontorchef Engset: Det forholdt sig ganske rigtig
saa, at staten hadde forbeholdt sig fuld eneret til drift
av traadløs telegraf og telefon, mens der for den al
mindelige telegrafs og telefons vedkommende var gjort
nogen undtagclser fra statens monopol, f. eks. overfor
jernbanerne og likesaa overfor private, naar det gjaldt
anlæg kun til eget bruk. Naar saadanne undtagclser
ikke var gjort med hensyn til den traadløse telegraf
og telefon, kunde dette nok se lidt besynderlig ut,
men det hadde sin specielle grund, nemlig de eien
dommelige forhold ved den traadløse telegraf og tele
foni. De traadløse apparater sendte sine elektromag
netiske bølger ut i alle retninger, og det var i hvert
fald for fagfolk en bekjendt sak, at disse bølger kunde
paavirke andre mottagerapparater, end den for hvilke
de var bestemt, seiv om disses bølgelængde var noget
forskjellig avstemt. Naar disse bølger ikke laa i til
strækkelig avstand fra hinanden, vilde de forstyrre
hinanden. Netop dette moment hadde ogsaa skapt
vanskeligheter ved istandbringelsen av den traadløse
telegrafiforbindelse mellem Norge og Amerika, idet
det hadde vist sig, at bølgerne fra den station, som
Marconi hadde bygget i Amerika for korrespondance
med Norge, virket forstyrrende paa den amerikanske
marines traadløse station. Det var først efter et par
maaneders arbeide det var lykkedes at faa forbindel
sen iorden, saaledes at den ikke generte den ameri
kanske marines radio. Der kunde nævnes mange
lignende eksempler paa denne slags forstyrrelser. Det
maatte derfor være absolut nødvendig, at staterne
forbeholdt sig fuld eneret med hensyn til traadløs
telegraf og telefon, saa disse kommunikationsmidler
kunde bli til størst mulig nytte for menneskeheten.
Der laa i den traadløse telefoni store opgaver for
staten, og der maatte ikke spares paa pengene, naar
det gjaldt dennes utvikling og nyttiggjørelse paa de
forskjellige felter. Taleren var ogsaa av den mening,
at man i første række maatte se at nyttiggjøre sig
den traadløse telefon til etablering av sikker forbin
delse mellem vore kraftstationer, og dette var en op
gave staten maatte søke at faa løst. Han var heller
ikke i tvil om, at det var statens pligt, naar den nu
hadde forbeholdt sig eneretten paa dette omraade, at
hjælpe til at nyttiggjøre dette nye kommunikations
middel for vort lands kraftoverføringer, som han regnet
som en av de største opgaver vi hadde her i landet
paa elektricitetens omraade. Den traadløse telefoni
hadde paa dette felt en stor opgave til støtte for disse
anlægs effektivitet, for deres kontinuerlige drift og for
deres sikkerhet. Denne opgave kunde tænkes løst
enten paa den maate, at staten bygget og drev de
traadløse telefonstationer, som da fortrinsvis skulde
være til bruk for kraftanlæggene, naar de trængte dem,
eller saaledes at kraftanlæggene seiv bekostet dem,
men at staten drev dem og at de blev indordnet i
det system, som man maatte organisere for det hele
land. Der var allerede skeet flere henvendelser til
telegrafstyrelsen i den anledning, og det var talerens
mening, at staten ikke kunde vise denne opgave fra
sig. Taleren var ikke i tvil om, at man om nogen
aar vilde ha traadløs telefonförbindelse mellem Norge
og De forenede stater, og det var glædelig, at det
Ingeniør Co/let Holst: Det er glædelig at høre, at
en av telegrafstyrelsens embedsmænd indtar en saadan
holdning i dette spørsmaal. Vilde telegrafstyrelsen
søke at ophjælpe benyttelsen av traadløs telefoni paa
de felter, hvor den med fordel kunde anvendes, maatte
man være vel fornøiet. Særlig kraftanlæggene var
inleresseret i den traadløse telefon. Telegrafvæsenet
hadde i sin tid bygget en telefonlinje til Kykkelsrud,
og denne hadde kostet ikke mindre end 70 000 kroner,
men under tordenveir eller lignende forstyrrelser kunde
man være sikker paa, at netop den linje var ubruk
bar. En traadløs telefonlinje her vilde bare koste
10000 kroner i hver ende. Man vilde altsaa opnaa
baade en sikker forbindelse og en direkte økonomisk
besparelse. Et forhold som foredragsholderen ikke
var kommet ind paa var det, at de elektriske bølger
følger kraftoverføringsledningerne, saa de blir mange
ganger forstærket, og da var der kanske ogsaa mindre
fare for forstyrrelser paa andre kommunikationer gjen
nem luften ved kraftstationernes anvendelse av de
traadløse apparater.
Direktør Friis vilde gjerne ha oplysning om, hvor
dan det stillet sig med betjening av traadløs telefon
av ikke fagfolk. Dette vilde særlig ha interesse, hvis
fiskerflaaten kunde utstyres med traadløs telefon. Saa
vidt taleren vidste var den traadløse telefoni nu kom
met saa langt, at der den dag idag vilde kunne
telefoneres mellem Kristiania og London — men kun
ved fagfolk.
Ingeniør Magnus hadde personlig ingen erfaring
med hensyn hertil, men det firma taleren repræsen
terte, de Forest Radio Telegraph Company, hadde
nu apparater, som efter hvad der var sagt naarsom
helst kunde betjenes av ikke fagmænd.
Direktør Gottwald, Norsk Marconikompani: Kunde
man ikke gaa frem paa samme maate med hensyn til
anlæg av traadløs telefon, som der var gjort med den
traadløse telegraf likeoverfor handelsflaaten, hvis staten
ikke straks kunde gaa igang med anlæg av stationer.
Handelsflaaten hadde faat koncession paa 5 eller 10
aar til anlæg av traadløse telegrafstationer, og det
samme maate jo ogsaa kunne gjøres likeoverfor den
traadløse telefon, i hvert fald som en overgang. Med
hensyn til apparaternes betjening av ikke fagmænd
var det talerens erfaring, at det endnu ikke var lyk
kedes at fremstille et helt full proof traadløs telefon
apparat. I hvert fald trodde han ikke at Marconi
selskapet hadde fremstillet full proof apparater. Man
maatte huske paa, at der mellem avsenderens mikro
fon og mottagerens høiretelefon laa mange fine smaa
apparater, og energien var saa liten, at den mindste
forstyrrelse kunde vælte det hele overende, og da
maatte der fagfolk til for at bringe det i orden igjen.
Taleren trodde derfor, at det i alle fald foreløbig ikke
kunde bli tale om, at f. eks. fiskere uten speciel ut
dannelse dertil kunde behandle de traadløse telefon
apparater.
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
