Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 8. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Driftsmaskinernes regulering.
z ~i’
V
Apparatanlægget.
f
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 10, 1920
parallelt 9 stk. trefasekabler a 185 mm.3 kobbertver
snit. Hvor anvendelsen av kabler ikke er mulig, kan
der parallelt med skinnerne anordnes en kapacitet, der
helst bør bestaa av kabler, da driftssikre kondensa
torer for tiden ikke kan skaffes og til dette øiemed
har en kabellængde av 100 m. vist sig tilstrækkelig.
Kapacitivt overførte spændinger føres ved denne kon
densatorbeskyttelse momentant til jord gjennem gene
ratorens nulpunktsjording. Disse overførte ladestrømme
kan bli noksaa store, da store transformatorer har en
betragtelig kapacitet mellem primær- og sekundær
viklinger, nemlig 0,03 til 0,05 mikrofarad.
baade i økonomisk henseende og av bygningshensyn.
Ved denne utførelse samler man alle skinnebrytere i
en etage, idet ogsaa kablerne føres helt op i anden,
saaledes at man straks kan forvisse sig om hvilke
felter er ute av drift ved forckommende koblinger og
arbeider. Alle ccllevægge mellem de enkelte faser
sløifes, hvorved baade plads og oversigtlighet vindes.
Samleskinnerne oplægges ved siden av hinanden hori
sontalt i samme høide saa at samtlige støtteisolatorer
kan inspiceres til stadighet uten anvendelse av stige.
Beskyttelsesindklædninger bør-av samme grund und
gaaes. Skinnebryterne bør anordnes i ikke altfor stor
høide over gulvet og bør disse udelukkende anvendes
som 3-polede med fast montert bevægelsesmekanisme,
hvorved erholdes en hurtigere betjening og undgaar
man herved kipoverspændinger. Betjeningshaandtaket
for skinnebryterne bør av hensyn til betjeningens sik
kerhet anordnes noget til siden.
Naar to eTer flere maskiner skal arbeide paral
lelt, maa de ha samme ydelsestal L, der uttrykkes
ved :
Maale- og betjeningsledninger maa vies den største
omhu baade med hensyn til materiale og forlægning,
hvor P er maskinens avgivne effekt og ön dens hastig
hetsforandring. L maa være lik for alle parallelt lø
pende maskiner, hvorfor. det nøie maa kontrolleres at
regulatorene i de forskjellige kraftverk stemmer över
ens. Turbogeneratorer har saaledes en regulerings
evne av i 1/2%» mens vandturbinerne i gunstigstc
tilfælde har 3%. Disse fine værdier nytter intet ved
paralleldrift, ti belastningsvariationer fordeler sig paa
de forskjellige aggregater i forhold til ydelsestallet
som paa fig. 1 antydet. Naar derfor belastningsvaria
tioner optræder vil den maskine opla variationerne,
der har den mindste hastighetsforandring. Paa denne
maate kan man utnytte kraftverkene saaledes at en
kelte verker övertar grund belastningen og gaar det
hele døgn fuldbelastet, idet regulatorene indstilles saa
ledes at de virker først ved 5 til 10 % variationer i
frekvensen. Et andet verk der ligger centralt i for
hold til belastningen og som har adgang til f. eks,
at døgnregulere vandforbruket, blir da tildelt den hele
regulering og overtar belastningsvariationerne.
Selve apparatanlægget indtar nu langt mindre plads
end de som blev utført tidligere. Seiv for de høieste
spændingcr kommer man ut med to etages bygninger,
hvor man før anvendte 3 —4 etager. Det er en ganske
væsentlig fordel at slippe disse taarnagtige bygninger
Fig. 2. Koblingsstation.
Fij.-f
Fig. 3. 100 kV. Transformatorstation Golpa
Fio. 4- Transformatorstation Bitterfeld.
81
W|
| -/öld 1 I
1 I
$ l I a, I
At <P. CL,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
