Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 8. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligvis overflødige. (Forts.)
Tekniske bemerkninger
banemotorer.
elektriske
til bedømmelse av
Av Dipl. ing. A Tofte Thuesen.
Papirisolation 95 0 »
Mika, asbest, glas, porcelæn ,. . iio° »
Kollektorer, slæperinger 90°
Lager 8o° »
1920, No. 10
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
nembrudte gulve at faa fuld oversigt over hele statio
nen fra betjeningsgangen av. Illustrationerne viste
likeledes, hvorledes — særlig paa grund av overspæn
dingsbeskyttelsens forenkling — den elektriske del av
anlæggene i forhold til den maskinelle nu var blit
formindsket. Tidligere var den elektriske del den
mest voluminøse, medens den nu ved et dampanlæg
(incl. kjelerum) kun var ca. 15 % og ved et vand
kraftanlæg 40 —50 % av det hele.
idet et uheld med disse kan være like saa skjæbne
svangert, som et uheld med selve driftsledningerne.
Der maa derfor av hensyn til den mekaniske sikker
het benyttes store tversnit og en ordentlig og over
sigtlig montering. Den tid og omkostning man anvender
ekstra hertil vil betale sig mangedobbelt. Det
store antal maale- og betjeningsledninger som nu ut
kræves, gjør at ledningerne let maa kunne forfølges i
hele sin længde for en hurtig reparation og for at
undgaa forvekslinger. Ledningerne maa holdes helt
væk fra brytercellen eller lignende steder hvor en
oljebrand kan forekomme. Hvor ledningsenderne maa
føres ind i cellen, anbringes kabelmuften utenfor paa
et sikkert sted og føres bctjeningsledningerne herfrå
enkeltvis i tætte ildsikre tuber gjennem cellevæggen
frera til bryteren.
Den store vegt som nu lægges paa anlæggenes
forenkling tilsiger at maaletransformatorenes antal ind
skrænkes mest mulig. Som regelindskrænkes disse
til et komplet sæt paa lavspændingssiden mellem gene
rator og transformator for maaling av energien og
relæbetjeningen. For avgreningen til de utgaaende
høispændte ledninger benytter man de saakalte »en
stavtransformatorer«, hvis nøiagtighet er tilstrækkelig
for kontrollen av denne del av anlægget. Til disse
»enstavstrømtransformatorer* benyttes gjennemførin
gerne med bolten som primærvikling og sekundær
viklingerne anbragt utenpaa gjennemføringshylsen i
selve fatningen.
Primærledninger til spændingstransformatorer og lig
nende maa likeledes utføres med rigelig tversnit. Før
benyttet man her ofte kun 4—6 m/m. 2 mot nu fra
35 —100 m/m. 2 Ved de smaa tversnit risikerer man,
at ledningen ved forekommende kortslutninger helt
fordamper. Det samme gjælder sekundærledningerne
fra strømtransformatorene og andre maaleledninger. Foreløbig blir til transformatorenes beskyttelse be
nyttet drosselspoler. Transformatorene bygges dog nu
for stadig større sikkerhet, saaledes at drosselspolerne
ved nyere anlæg skulde bli overflødige. Eksempelvis blir
for en 110 kVA transformator til Bayernvverk denne
prøvet med 220 kVA i 1 time. 2 % av indgangs
vindingerne og likeledcs 2 % av vindingerne i nul
punktet skal i 2 rainutter taale den hele driftsspæn
ding rnellem 2 nabovindinger. De øvrige vindinger
i transformatoren skal taale en spænding av 60 kVA
mellem 2 nabovindinger. For transformatorer med
saadan isolation er beskyttelsesdrosselspoler natur-
Hængeisolatorer er upraktiske ved indendørs. mon
tering. Særlig ved skinnebrytermontering falder led
ningsføringen komplicert ut. Støtteisolatorer av por
celæn eller papir er derfor at foretrække seiv ved de
høieste spændinger. Gjenneraføringen ut til det fri
er et meget vigtig punkt. Den nuværende standard
utførelse er at anbringe gjennemføringerne paa et inde
bygget galeri, hvorfra de da let kan inspiceres direkte
fra galerigulvet. 1 det hele lægges der særlig vegt paa
en let inspektion og oversigtlighet, se: fig. 2, 3 og 4.
— Foredragsholderen demonstrerte ved en rækkelysbille
der de mest lyriske former for moderne apparatanlæg,
blandt andet hvorledes man kunde opnaa ved gjen-
med vekselstrøms-bane-motoren, viser det sig, at like
strømsmotoren har det største igangsætningsmomcnt
og den største virkningsgrad.
Sammenligner man en banemotor med en stationær
motor, ser man, at disse arbeider under helt for
skjellige vilkaar.
Hvad opvarmningsforholdene angaar, saa kan man
anvende de normer, som er angit av Norsk Elektro
teknisk Komité, hvilke omtrent tilsvarer de tyske.
En banemotor har gunstigere avkjølingsforholde
paa grund av raotorens bevægelse under belastningen.
Desuten blir en banemotor ganske anderledes ujevnt
belastet end en stationær motor. Maalt med termometer gjælder følgende tempera
turer for tilladelige:
Det er derfor naturlig, at en banemotor maa be
dømraes efter andre regler end en stationær motor.
Bomuldsomspinding, uimpregneret 85° C.
> impregneret 95° »
Ved bestemmelse av en banemotors størrelse maa
man for det første ta hensyn til opvarraningsforholdene
og desuten maa man undersøke om motoren har til
stækkelig stort igangsætningsmomcnt. Her skal straks
bemerkes, at den mest ideelle banemotor er likestrøms
seriemotoren. Sammenligner man nemlig denne motor
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
