- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 33. Aarg. 1920 /
83

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 8. april 1920 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dette fremgaar av fig. 3.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 10, 1920
Der forutsættes en maksimal lufttemperatur av 350 C.
For impregneret bomuldsomspinding som er det almin
delig ved motorer, er følgelig den maksimale over
temparatur 6o° C.
den maksimale ydelse tilnærmelsevis sXvarig ydelse
og den normale ydelse 2 X varig ydelse.
M. a. o. en motor med en timeydelse av 20 HK,
kan man belaste med ca. 10 HK. i 10 timer eller
ca. 50 HK. i 5 minutter.
En likestrøms seriemotors karakteristiske kurver er
angit i fig. 1. Denne bedømmelse av motorydelsen stemmer över
ens med de tyske normer, mens derimot de engelske
og de amerikanske er litt forskjellige. Disse före
skriver en maksimal overtemperatur av 750 C ved
timeydelse og 65° C ved varig ydelse.
Denne forskjellige overtemperatur avviker som man
ser helt fra vore forskrifter, hvor den endelige maksi
maltemperatur er den avgjørende. Disse 3 ydelser
har netop en saadan størrelse, at den samme over
temperatur vil naaes i alle 3 tilfælder.
En elektrisk banemotors størrelse er derved utve
tydig bestemt efter internationalt anerkjendte regler.
Ved de til kraftvogner og automobiler anvendte ben
zinmotorer, der arbeider under samme vilkaar, som
de elektriske banemotorer er forholdene ikke saa klare.
Saavidt forfatteren bekjendt findes der ikke ensartede
og bestemte normer for en benzinmotors størrelse.
Det vilde være av interesse at høre sakkyndiges uttalel
ser i denne anledning.
Til overføring av motorens dreiemoment til driv
hjulene brukes ved mindre motorydelser en almindelig
tandhjulsoversætning. Ved større motorer har det vist
sig nødvendig at indkoble en mellemaksel, hvorfra
motorkraften overføres til drivhjulene ved hjælp av
vevstænger.
Som man ser, er motorens omdreiningstal helt
avhængig av dreiemomentet. Seriemotorens karak
teristiske egenskap er nemlig at omdreiningstallet ind
stiller sig efter belastningen. Av denne grund maa
man ved angivelsen av seriemotorens ydelse samtidig
opgi det tilsvarende omdreiningstal.
Oversætningsforholdet mellem motorankeret og driv
hjulet bestemmes av igangsætningsmomentel henholds
vis igangsætningsstrørnmen og desuten av forskjellige
mekaniske hensyn.
For at ha en bestemt norm for en banemotors
størrelse, er man blit staaende ved den ydelse motoren
kan avgi i en time uten at temperaturen overstiger
de foranstaaende grænscr. Denne motorydelse har
man fundet tilstrækkelig for banemotorer og man angir
derfor altid disses størrelse i timeydelse eller normal
ydelse, Endvidere angir man en banemotors varige
og maksimale ydelse, hvorved forstaaes den ydelse
motoren kan avgi i 10 timer henholdsvis 5 rainutter
uten at bli for meget ophetet.
Av ligningen N — fremgaar det, at moto
716
rens ydelse i hestekræfter er direkte proportional med
produktet av dreiemoment og omdreiningstal. Disse
to størrelser er igjen avhængige av hinanden ifølge
motorens karakteristiske kurver. (Se fig. 1). Forandrer
man derfor oversætningsforholdet mellem motorankeret
og drivhjulet forandrer man derved kun motorankerets
dreiemoment og omdreiningstal. 1 det øieblik nemlig
dreiemomentet ændres vil omdreiningstallet ind
stille sig saaledes, at motorydelsen forblir den samme.
Nedenstaaende kurver gir en klar oversigt over
temperaturstigningen ved disse 3 forskjellige belastninger.
Forholdet mellem disse 3 ydelser er avhængig av
motorens størrelse. For mindre motorer tilsvarer
Her er motorankerets omdreiningshastighet og
belastning optat i avhængighet av dreiemomentet ved
en og samme motor men ved to forskjellige oversæt
ningsforhold nemlig i: 4,3 og i: 4,0. Dreiemomen
terne forholder sig altsaa til hinanden som 4lo : 4,3. Av
fig. 3 sees at motorankerets omdreiningshastighet i
første tilfælde er 576 omdr./min. og i andet tilfældc
480 omdr./min. Produktet n. Mji sees i begge tilfæl
der at være det samme. De optagne kurver viser tydelig
at motorydelsen og følgelig kjørehastigheten er uav
hængig av oversætningsforholdet. Man kan med andre
ord ikke forandre en møtorvogns kjørehastighet ved at
forandre overscetningsforholdet mellem motoranker og
drivhjul. Kjørehastigheten andres kun ved ai anvende en
anden motorstørrelse.
Fig. I.
Fig. 2.
83
I /
** /
l H.t[.
W
; X’
n y /’ — r
f /i Th/n/oiratursf/pø/nytr v*ef:
j / / *Tajr//ryafyei9!4m
I / l s/os/nat —
Il 3 Uacf/y
tok 1
Sm*n. //j/ne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:54:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1920/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free