Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 8. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(w +s) G
c ==
L
Motorydelsen blir som nævnt ved oversætningen
Samtidighetsfaktor
Joh. A. Haga.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 10
Er derfor motorvognens adhæsionsvegt givet er
dermed drivhjulets trækkraft og følgelig motorydelsen
begrænset.
(. Til kontrol av adhæsionsforholdene kan man be
nytte følgende formel:
hvor w er bevægelsesmotstand i kg. pr. ton
s » stigningsmotstand i » » »
G » samlet togvegt i ton
L > motorvognens ellerlokomotivets vegt i ton.
Denne ligning gir, som man ser, uttryk for
hvormeget motorvognens disponible adhæsionsvegt blir
utnyttet under kjøringen. Ovennævnte ciffer er et
erfaringstal, og man har konstateret ved praktiske
forsøk og ved driften fra elektriske baner, at dette
ciffer maa ligge mellem bestemte grænser for at motor
vognens adhæsionsforholde skal være tilfredsstillende.
overført til drivhjulenes periferi og derefter til skin
nerne. Drivhjulenes trækkraft maa naturligvis ikke
overskride drivhjulenes friktion mod skinnerne. Denne
friktion er som bekjendt produktet av adhæsionsvegten
og friktionskoefficienten.
Ifølge Siegel maa man forøvrig gaa ut fra at fast
aarspris i den omhandlede periode hadde endnu større
anvendelse, idet et stort anlal mindre verker med fast
aarspris ikke har meddelt opgaver.
I E.T.T. nr. 8 behandler ingeniør J. C. Holst
blandt andet samtidighetsfaktoren og nævner de van
skeligheter som stiller sig hindrende for ensartede op
gaver i vor statistik. Det er av saa stor betydning
at faa mest mulig nøiagtige værdier for denne grund
læggende faktor at jeg tillåter mig at henstille til vor
statistiks fortjente redaktør om mulig at faa verkerne
interessert i at meddele fyldigere opgaver, saaledes at
man faar bedst mulig oversigt over den virkelige sam
tidighetsfaktor for forbruksapparaterne. Jeg er enig
i at der bør komme et skarpt skille som utelukker
misforstaaelse og feilopgaver. Betingelserne Sz og S3
forekommer mig temmelig vilkaarlig valgt, jeg tillåter
mig isteden at foreslaa S& og hvor indexene h og
f skulde antyde henholdsvis husvæg og forbrukssted.
Desværre er der f. t. ikke anledning til at føre
sammenligningen frem til nutiden, idet Generalsekre
tariatet for Elektricitetsverkernes forbund i Schweiz
paa foranledning netop meddeler at statistikken for
aaret 1912 er den sidst utkomne, mens 1916 aars
statistik forberedes til trykning. — Samtidig kan vi
glæde os ved yderligere 5 aargange av vor egen statistik!
Jeg kan ikke indse at kulvanskeligheter skulde
bevirke mindre skikkethet til sammenligning; forøvrig
gjorde vel disse vanskeligheter sig først for alvor gjæl
dende dernede efter krigens utbrudd.
Jeg er fuldt opmerksom paa de vanskeligheter som
er forbundet med at kræve nye opgaver og optæl
linger av installationsværdien m. v. hos de enkelte
verker, men haaper at dette maa vise sig mulig.
Skulde der forøvrig ikke være grund til at foreta en
almindelig optælling av installationer og forbruks
apparater landet over, f. eks. i forbindelse med aarets
almindelige folketællinger? Saken er saavidt vigtig at
den fortjener offentlig støtte, ogsaa pekuniært til be
arbeidelsen av mateiialet.
Naar et land paa Schweiz’ breddegrader har fun
det sig vel tjent med fast aarspris, er der efter min
opfatning endnu mere grund til at benytte den hos os.
Seiv om imidlertid alle andre land foretrak maa
lertarif kunde jeg allikevel tænke mig at fast aarspris
var det rigtige herhjemme, idet fremmede landes er
faring ikke altid passer paa ens egne forhold.
Nedenstaaende utdrag av Norske elektricitetsver
kers statistik viser utv klingen i tidsrummet 1905—<7.
Angaaende forholdene i Schweiz medgis at raaa
lerne dcrnede i 2 av de behandlede 4 tidsintervaller
relativt har vundet terræng, dog ikke mcre end at
der i 1911 —12 tilknyttedes 12030 g kunder med
fast aarspris mot 61 704 kunder med maalere, hvor
ved det relative forhold 2 : 1 blev opretholdt.
Som man ser er her fast aarspris overlegen, baade
absolut og relativt — uten noget tilbakeslag — en
utvikling som maa glæde cnhver tilhænger av prin
cippct.
At man herhjemme har sparsomme erfaringer paa
maalertariffens omraade er jeg enig med herr Holst i.
Av overingeniør
og strømtariffer.
Fig. 3-
84
*o 60 flo /oo f20 *40 *60 /6o A?e? —*“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
