Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 8. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moderne Kraftanlæg*.
Tarif-spørg*smaalet.
Lysstrøm.
Kraftssirøm.
35 % (3 1 E. verker) anvendte i 1904 kun pau
schaltarif, idag 2 %.
Sveriges import og eksport av turbiner
Kraftanlæg i Frankrige.
Stavanger den 19 marts 1920,
Fredrik Nannestad.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 10, 1920
I »Zeitschrift flir das gesamte Turbinenwesen» nr. 33
og 34 er der beskrevet et kraftanlæg i Dalmatien, der
viser endel eiendommeligheter i utførelsen av den hy
drauliske del. Saaledes er der ved vandindtaget ingen
egentlig dam, kun en skjerm, der leder vandet ind i
tilløpskanalen og ovenfor denne kanal er der anordnet
et sideløp, der munder ut i elven nedenfor vandindtaget.
Ved reguleringsluker i dette sideløp holdes vandstanden
i elven nogenlunde konstant og yderligere regulering
foregaar ved sideluker i kanalen. En saadan anordning
er truffen, da der ikke blev tillat nogen opstuvning av
vanstanden i elven. Eftcr at være ført ca. 300 m. i
aapen kanal og 1250 m. i tunnel, kommer vandet til
fordelingsbassinet, der er opdelt i 4 kamre, et for hvert
turbinrør, og her er anlæggets eneste avstængninsorgant
anbragt. Disse er utført som segmentluker med et frii
tversnit av 6,5 X 2,9 m. 2 med dreietapper liggende ,
hulrum i sidemurene, saa de er tilgjængelige under
driften. Fra fordelingskamrene fører turbinrørene ned
til hver sin turbine paa ca. 1800 hk. ved 107 ni, fald
og 375 omdreininger. Herav er der foreløbig anbragt
to, og de næste to er projekteret for 30 000 hk. hver.
De installerte turbiner er utført som dobbelt spiralturbi
ner med 2 spiralhus og 2 sugerør, et enbragt paa hver
sin side av generatoren med de to turbinhjul paa hver
sin frie ende av generatorakslen, saa denne hviler i 2
lagre for hele aggregatet. Dette blir derved til det
yderste semmentrængt og dog konstruktivt meget heldig
utført. Akslen er ca. 6,2 m. lang, 650 ram. diam.
ved polhjulet, der veier ca. 32,5 tons, og i lagerne
330 mm. diam. med 900 mm. lagerlængde. For at
ophæve mulig forskjellig aksialtryk fra de to turbiner,
er disses sugerør sat i forbindelse med hinanden ved
at akslen er forsynet med 180 mm. gjennemboring,
hvilket samtidig tjener til avkjøling av lagerne.
En av forkjæmperne for aarsprissystemet, hr. over
ingeniør Haga, uttalte sig förleden mot maalertarifens
indførelse i Norge, og henviste i denne forbindelse
til en schweizisk statistik fra aarene 1 905—1912. (Se
E. T. T. no. 6—1920.)
Jeg skal i den anledning ogsaa referere neden
staaende schweiziske statistik, som staar at læse i den
igaar ankomne »Bulletin des Schw. Elektrot. Vereins«
(no. 2 —1920).
31 % (36 E. verker) anvendte i 1904 kun pau
schaltafif, idag 2 %.
58% (66 E. verker) anvendte i 1904 begge tarif
systemer, idag 76 %.
11 % (13 E. verker) anvendte i 1904 kun maaler,
idag 22 %.
45% (39 E. verker) anvendte i 1904 begge
tarifsystemcr, idag 42 %,
20% (18 E. verker) anvendte i 1904 kun maa
ler, idag 56 %.
Föreningens generalsekretariat knytter hertil føl
gende kommentar:
»Siden 1904 har saaledes saavel lys- som kraft
strømtariferne undergaat en betydelig forskyvning hen
imot maalersystemet. Det fulde omfang av denne
overgang kommer dog endnu ikke tilsyne ved disse
tal, fordi de verker som anvender begge tarifsystemcr
idag sælger den største del av strømmen efter maaler,
i motsætning til hvad tilfældet var for 15 aar siden.
Det kan sies at saavel med hensyn til hyppig fore
komst, som især med hensyn til »omsætningstaU sta’ar
maalertarifen idag ubestridt i første række, og at dens
forrang i de nærmeste aar antagelig vil komme til at
bli endnu mere frerntrædcndec.
Turbinerne har ingen avstængningsventiler utenfor
de foran nævnte segmentluker, hvorfor disse kan luk
kes saavel fra bassinet som fra stationen.
Det er for hele anlægget lagt an paa en yderst
enkel utførelse, hvad der for turbinernes vedkommende
er lykkedes meget pent, mens det for den hydrauliske
del forøvrigt maa siges at være gaat ut over drifts
sikkcrheten. Det er vel værdt at lægge merke til,
hvad man har ment at turde gaa til av forenkling for
at bringe anlægsomkostningerne ned.
Jeg tror at aarsprisens talsmænd burde lægge sig
dette paa hjerte. Overgangen til maaler er en naturlig
utvikling og hænger sammen med elektricitetens økede
anvendelse til kokning og varme.
Dengang folk i sine boliger kun anvendte elek
triciteten til lys, var de energimængder som det dreiede
sig om saa smaa, at litt sløseri ikke spillede nogen
rolle imot den forenkling som vippesystemet indebærer.
De energimængder som nu benyttes i boligerne er
saa store, at vi ikke har raad til at sløse, men maa
gaa over til rationellere beregnings-maater; de samme
som allerede længe har været saagodtsom eneraadende
for industrielt bruk.
Ifølge Sveriges handelsstatistik blev der i aarene 1916 og
1917 indført til Sverige vandturbiner for en samlet sum av 3900
kr, respektive 9800 kr. og av dampturbiner 70 000 og 9900 kr.
Samme aarene eksporteredes vandturbiner til en værdi av 300000,
respektive 417000 kr, av dampturbiner for 1375000 respektive
1 577 000 hr.
Før krigen var der i Frankrige utbygget vandfald paa til
saminen ca 75° 000 hk. Under krigen er videre utbygget ca.
855 000 hk. herav i Alperne 428000, i Pyrenæerne 190000, 1
de centrale dele 200000, i Jura og Vogeserne 35000, i de
vestlige dele 2 000 bk. Endel av kraften anvendes til jcrnbane
drift, og det er meningen fnere og mere at elektrificere denne.
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
