Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 8. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forholdene i Sverige.
Kristiania 22 mars 1920.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 10
andre, kunde det sidste anlæg forsyne Østlandets elek
triske stamnet med flomkraft om sommeren, mens man
ved Nore kunne opmagasinere mest mulig av flom
vandet til bruk om vinteren, naar Glommens vand
føring er mindst.
forretningsmæssige virksomhet var utskilt fra hverandre.
Denne tankegang var i sin tid fremholdt bl. a. av
den norske ingeniørforening, vasdragsdirektøren og
vasdragskommissionens flertal. Desto merkeligere er
det at den nu vedtatte flertals-indstilling ikke har tat
hensyn til disse uttalelser.
Tendensen gaar derfor overalt i retning av en
sammenslutning av de større kraftanlæg. Her i landet
bør man imidlertid være noget forsigtig i denne hen
seende; det kan jo tænkes at mindre, lokale kraft
anlæg kan falde betydelig billigere paa mange steder,
hvor befolkningen bor spredt og kraftledningerne blir
uforholdsmæssig kostbare. Dette er vel specielt til
fældet mange steder paa Vestlandet.
Hr. Blakstad, mindretallets ordfører, fremholdt under
stortingsdebatten de samme synspunkter som ovenfor
nævnt og uttalte forøvrig bl. a.:
»Hvad den organisationsmæssige side av saken
angaar, lider departementets forslag av flere alvorlige
svakheter. Generaldirektøren vil efter departementets
forslag bare bli en ekspeditionschef og faar ikke den
handlefrihet og myndighet, som han maa ha, hvis han
skal kunne løse sin opgave. Skal generaldirektøren
være en sterk mand, vil han ikke finde sig i at en
sak behandles i en anden aand end hans egen. Derfor
vil mindretallet, at de øvrige direktører skal under
ordnes generaldirektøren, mens flertallet vil gjøre dem
selvstændige. Jeg betviler at man vil faa en sterk
mand i spissen for en organisation, som bygges op
efter flertallets forslag.«
I Sverige har staten gaat i spissen med hensyn
til opgavens løsning. Staten har der bl. a. utbygget
3 større kraftanlæg, nemlig Älfkarleby i Dalelven,
Västerås dampeentral ved Mälaren og Trollhätte kraft#
anlæg i Götaälv nedenfor Vänern. Dcsuten utbygges
fortiden bl. a. Motala kraftanlæg nedenfor Vättern
mens Trollhätte kraftanlæg utvides betydelig.
Man faar for landets skyld haape at den nye
administrationsordning ikke faar nogen særlig lang
levetid. Ellers er jeg ræd for at den ansvarsløshet
som gjør sig gjældende förtiden ogsaa kommer til at
fortsætte i fremtiden og at vort lands elektrificering
vil stagnere og ikke kunne holde skridt med utvik
lingen i andre lande.
For at disse anlæg skal kunne utnyttes bedst mulig,
er der planlagt et større landsnet, hvis hovedlinje
imellcm Wästerås og Trollhättan antagelig blir færdig
næste aar. Fra Västerås utgaar en nordlig stamlinje
til Älfkarleby og videre til nedre Norrland, mens det
sydligste Sverige skal faa en stor del av sin kraft fra
Trollhättan.
Som et typisk eksempel paa den planløshet som
hersker nu, kan nævnes at hr. generaldirektør Blak
stads udmerkede plan om at overføre 50000 k. W.
fra Tyssedal i Hardanger til Østlandet maatte opgis
paa grund av manglende tilslutning. Staten viste en
forbausende liten interesse for projektet, antagelig paa
grund av den nuværende utbygning av Nore, og
Kristiania kommune abonnerte bare paa 5000 kW, og
det endda paa betingelser.
Vi har som nævnt endnu ikke faat utarbeidet pla
nerne for en samkjøring imcllem de største kraftanlæg
paa Østlandet. Det er isandhet trist at vi her som
saa ofte cllers kommer efter andre nationer. At spørs
maalet spiller en fundamental rolle med hensyn til vore
kraftanlægs projektering m. m. erfares saa at si daglig
av dem som sysler med disse ting.
Prisen ca. 100 ä 11 o kr. pr. kW. leveret nedtrans
formeret i nærheten av Drammen, var saa lav, at neppe
et eneste av de anlæg som förtiden er under utbyg
ning paa Østlandet vil kunne levere kraften saa billig.
Det kan i den forbindelse nævnes at Kristiania
kommune har nu abonnert paa 5000 kW. fra Kykkels
rud foruten de gamle 20 000 kW. Prisen er ca. 175 kr.
pr. k. W. i de 5 vintermaaneder 1 Reflektionerne gjør
sig seiv. Her maa der i sandhet være noget galt paa
færde og rette vedkommende kan neppe ha den til
børlige oversigt over situationen.
I Sverige har en mand, generaldirektør Hansen,
ledclsen og ansvaret; hos os er ansvaret opdelt, snart
i vasdragsvæsenet, snart i departementet eller i elek
tricitetskommissionen o. s. v. Kan derfor nogen und
res paa at det gaar som det gaar?
Enkelte sangvinikerc hadde haabet at administra
tionen av vore fossefald og elektricitetsforsyning skulde
blit forandret væsentlig ved den indstilling, som skog
og vasdragskomiteens flertal fremkora med nylig, men
blev desværre bittert skuffet. Departementets og skog
og vasdragskomiteens flertals indstilling vedtokes av
stortinget i forrige uke, mens mindretallets forslag kun
opnaadde 32 stemmer. Dette forslag vilde imidlertid
utvilsomt været meget heldigere end det vedtatte for
slag og da særlig fordi statens kontrollerende øg statens
Da den bedst mulige utnyttelsc av vore kraftanlæg
er av en fundamental hetydning for dei hele samfunds
kraftforsyning faar man haape at de interesserte parter
maa kunne finde en løsning med hensyn til de uund
gaaelige vanskeligheter vedrørende kraftpriser, kraftens
fordeling m. m., saa at et samarbeide kan komme igang
snarest mulig.
Forholdene hos os.
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
