Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 17. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telefonförbindelse.
Mastefundamenter.
Isolalorer.
No. 11, 1920 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
induceres en spænding av 140 volt for hver 100 amp.
driftsstrømstyrke. Ved en driftsspænding av f. eks.
7000 volt paa det ene ledningssæt og 100 amp.
belastning paa det andet utgjør saaledes den indu
cerende spænding 2%. Ved asynkrondrift pendler
altsaa spændingen med + 2%, hvilket er tilstræk
kelig til at frembringe merkbare pulsationer i lyset.
Disse ulemper kan dog ophæves ved at revolvere de
to ledningssæt indbyrdes paa den ovenfor antydede
maate. Strømmen foraarsaker magnetiske kræfter
mellem ledningerne. Ved asynkrondrift blir disse
kræfter pulserende og hvis pulsationerne tilfeldigvis
skulde falde sammen med ledningernes naturlige svin
getid — hvis der altsaa er resonans tilstede — kan
disse pulserende kræfter føre til at ledningerne slæn
ger samrtien. Dette er noget av det farligste, som kan
indtræffe ved høispændingsledninger, thi hvis de to
ledninger, der slaar sammen, har motsat spænding,
vil spændingen mellem de øvrige faser bli ca‘ den
dobbelte driftsspænding. Ved f. eks. en driftsspæn
ding av 100 kV. opstaar der i de to ledningssæt
paa denne maate en spænding av ca. 200 kV. hvil
ket kan lede til direkte kortslutning.
denne metode blev meget ubekvem og kostbar. I
Tystkland benyttes nu seiv ved store master for 100
kV firkantmaster med 1 fundament — og ikke som
i Amerika 4-delle fundamenter — idet disse master
ikke kræver saa stor grundflate.
Av den største betydning for et anlægs sikre
drift er at ha en virkelig betryggende telefonfor
forbindelse mellem stationerne. Ved driftsspændinger
over 20 000 volt er driftstelefon paa hoispændings
stolper ikke meget brukbar. Man har da den utvei,
at bygge egne telefonlinjer, men er ogsaa disse ofte
usikre. I den traadløsc telefon har den sidste tid
derfor skapt et uvurdelig middel til avhjælp av disse
vanskeligheter. For kraftanlæg gaar dette særlig let
ved anvendelse av «traadløs telefonering med traad».
Dette sker ved at høifrekvente svingninger gjennem
en antenne overføres paa driftsledningerne og ved en
antenne paa mottagerstationen igjen overføres til
telefonapparaterne. Antennen bestaar kun i1 en tynd
ledning paa ca. 200 m. længde anbragt nogle meter
under høispændingsledningerne ved hver station.
Med de nyere stationer kan der med et energiforbruk
av kun 2 watt pr. 100 km. telefoneres med en tyde
lighet som overgaar den alraindelige linjetelefon.
Terrængforholdene spiller noget ind, idet overgang
over større vandløp svækker energien, saa man i saa
fald maa benytte større energimængder. Krydsningen
av Rhinen f. eks. har vist sig at øke den nødven
dige energi med 2 watt. Det blir allikevel saa smaa
energimængder som kræves at forstyrrelser utadtil
paa grund av denne telefonering er helt utelukket
og den funktionerer fortrinlig seiv ved forekommende
ledningsbrud. Disse traadløse telefoner er altid meget
tydelige seiv ved varig jordslutning av den benyttede
høispændingslinje, idet alle uvedkommende svingnin
ger holdes borte ved hjælp av «Siebspoler». Der
kan paa samme fjernledning samtidig føres flere for
skjellige samtaler, idet de enkelte stationer avstemmes
paa forskjellig bølgelængde. Det har vist sig at en for
skjel i bølgclængden av 5 °/o er tilstrækkelig naar
flere samtidig skal føres. Som fremtidsmulighet tæn
ker man sig at benytte traadløs fjernkobling, hvilket
dog endnu ikke er kommet til praktisk utførelse.
Ved dobbeltledninger paa samme raasterække bør
derfor — for at undgaa de antydede ulemper —
asynkrondrift av de to ledningssæt undgaas og bor
ledningerne arbeide parallelt. Hvis ikke en direkte
torbindelse paa høispændingssiden er mulig, bør
parallelkoblingen foretas paa lavspændingssiden. Hvis
man ikke ønsker en direkte metallisk forbindelse
mellem de to ledningssystemer kan der indkobles en
forholdsvis liten transformator, da der ikke trænges
nogen nævneværdig ydelse for at oprctholde den
synkrone drift.
Høispændte ledninger virker naturligvis ogsaa sta
tisk inducerende paa svakstrømledninger. Saaledes
induceier en 100 kV ledning paa en 100 m. avstand
parallelt løpende telefonledning en spænding av 250
volt, hvilken spænding ved jordslutning av 100 kV.
linjen stiger til 350 volt. Den inducerte spænding
avtar dog proportionalt med kvadratet av avstanden
mellem høispændings- og svakstromsledningen. Ved
passende revolvering av kraftledningen kan dog disse
statisk inducerte spændinger delvis ophæves.
De tidligere benyttede blokfundamenter er ved
nyere anlæg forladt, da de grundet cementprisens
stigning blir altfor kostbare. Der benyttes nu flaatc
fundamenter, idet der til hver bæremast anvendes 6
jernbanesviller, der befæstigcs til masteroten. Naar
mast med fundament er reist i gruben, fyldes og
stampes denne godt. Denne fundamenteringsmaate
er benyttet ved den nye 100 kV linje Golpa—Berlin
og har vist sig fuldt tilstrækkelig. Ved saadanne
utførelser har masten let for at ruste ved jordover
flaten, hvilket dog kan forhindres ved her at bestrykejernet
med rustbeskyttende stof eller omgi det med en let
ceraentstøpning. Tidligere benyttet man egne mastefun
damenter, der blev færdigstøpt før mastens reisning.
Dette er nu forladt, idet raasternes montering ved
Isolatorerne er fremdeles det svake punkt ved
kraftledningerne. Det er endnu ikke lykkes at finde
et isolerkit som ikke før eller senere vil ødelægge
isolatorerne, seiv ved de laveste spændinger. Kittet
har altid en større varmeutvidelseskoefficient end por
celæn og dette maa, naar hærdningen er endelig ind
traadt, føre til sprængning av isolatorhylserne. Det
er altsaa de termiske virkninger der ødelægger isola
torernc og de er især utsat for at sprænges paa
varme sommerdage. Man har søkt at motarbeide
sprængningen ved elastiske melleralæg av lak eller
vandglas med grafit og ligncnde. Dette er dog at
betragte som nødsforanstaltning saamegct mer som
isolatorerne hermed ’ har tilbøielighet til at løsne i
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
