Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 17. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
i
(Fortsættes.)
Endnu litt om strømtarifferne.
Av ing. Sven A. Solberg.
1920, No. II
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
foretrukket, men . for at undgaa disses slette termiske
egenskaper har man i den sidste tid søkt at konstru
ere dem kitløse. Der er i den senere tid fremkommet
flere saadanne typer. En har en fjærende ring, som
passer ind i et halvrundt spor i saavel kappe som
porcelæn, likesom ogsaa bolten er utstyrt med saadan
ring. Denne type, fig. 10, har vist sig mekanisk
meget solid, idet den kan taale en strækpaakjending
av 6 — 8000 kg. En anden utførelsc, vist paa fig. 11
har hode og fotstykke i omvendt kegleform, disse
utføres med et utvendig opgjænget cylindrisk stykke,
som er opsplittet og utenpaa dette kan da forbindelses
leddet paaskrues.
kittingen. Blymellemlæg som en tid blev anbefalet
har vist sig at føre til store uheld, idet der dannes
blyoxyd. der driver meget sterkt og i kort tid spræn
ger samtlige isolatorer,
Man kan reducere faren ved sprængvirkningen
ved at gjøre isolatorhodet kuleformet istedetfor den
tidligere benyttede cylinderform, ved at gjøre isola
torkapperne tynde samt vei at tilpasse de enkelte
dele nøiagtig til hinanden, saa at kitlaget blir saa
tyndt som mulig. Man har dog endnu ingen erfaring
for at disse forholdsregler avhjælper støtteisolatorernes
termiske svakheter, idet de nye isolatortyper kun har
været i drift nogle faa aar. Hittil har de iraidlertid
vist sig bra.
Ved hængeisolatoren er opgaven lettere at løse
ved anvendelse av kitløse förbindelser. De hittil
hyppigst benyttede hæ-ngeisolatorer har været de
saakaldte kappeisolatorer, der har den fordel at kje
den blir forholdsvis kort. De er dog i besiddelse av
de samme ubehagelige termiske egenskaper som støtte
isolatorerne. Hewlettisolatoren er den bedste isolator,
da den er helt kitløs. Ved denne isolatortype opstaar
der sterke glimmutladninger i hullerne for forbindelses
kjeden og antok man tidligere at disse utladninger
vilde ødelægge isolatorerne. Dette har dog vist sig
ikke at være tilfælde, idet de to eneste- stoffer, som
uten skade til stadighet kan utsættes for glimmutlad
ninger er porcclæn og glimmer. Glimmutladningernc
danner et jevnt felt om kjedens led, der beskytter
porcelænet mot altfor store elektrostatiske paakjendin
ger. Desuten blir paa grund av disse glimmutlad
ninger egenkapaciten for de ledningen nærmest
hængende led forøket, hvilket bidrar til at gjøre
spændingsgradienten mer retlinjet. Av denne grund
har man i den sidste tid forladt det princip at sam
menbygge en kjæde av led med forskjellig egen
kapacitet.
Angaaende leddenes antal var det tidligere praksis
at benytte 5 led ved ioo kV., saa gik man over til
Ved en ioo kV. dobbeltledning, der blev sat i
drift i 1915, blev det ene ledningssæt utstyret med
kappeisolatorer og det andet med Hewlettisolatorcr.
Efter 4 aars drift var 60 % av kappeisolatorerne
ødelagt, derimot meget faa av Hcwletttypen.
7, men er man nu blit staaende ved 6 led. Det
viser sig nemlig at en isolatorkjede trods de
mange led allikevel i sterk taake er utsat for overslag,
men disse overslag kan ikke længer anrette nogen
skade, hvis anlægget er utstyret med nulpunkts-kom
pensationsspole, der ophæver de kapacitive jordslut
ningsstrømme.
En 7 leds kjede av kappetypen er ca. r,2 m.
lang, hverimot en tilsvarende kjede av Hcwletttypen
trænger en længde av 1,6 til 1,8 m. Som følge
herav kræver Hewlettisolatoren høiere og kostbarere
master og betinger et dyrerc anlæg. Paa grund av
den korte byggelængde blir derfor kappeisolatoren
Ved avspændingskjeder anvendes ved 100 kV.
mindst 8 led. For avspændingsisolatorerne har man
dog endnu ingen tilfredsstillende konstruktioner.
förargelse. Ikke bare fagfolk, men ogsaa bygnings
ingeniører og husmødre har reist sig for — som de
seiv tror — at verne om de uraistelige goder, vi be
sidder i og med den hos os saa utbredte anvendelse
av pauschaltariffen.
Om end den diskussion, som i den senere tid har
været ført i vor fagpresse angaaende metoderne for
salg av elektrisk strøm, ikke har ført frem til nogen
løsning av dette likesaa vigtige som vanskelige spørs
maal, saa har den dog alt gjort sin nytte. Ingeniør
J. C. Holst’ s foredrag, som danner diskussionens ut
gangspunkt, har virket til forfriskelse, opvækkelse og
At den faste aarspris har vundet en saa domine
rande plads hos os, er i og for sig naturlig. Før i
tiden hadde vi jo ofte megen og relativt billig vand
kraft at raade over og en av de første og største
opgaver bestod i at faa elektricitetsverkenes abonnenter
Fig. ix.
92
9
Fig. io.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
