Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 26. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke benyttes for smaa tversnit.
Paa grund av den uhyre korte tid hvori disse
lig kortslutning. %
1
Avgreninger fra hovedanlægget maa tilknyttes
Fcj>. !Z /
X nct?’ossc2sjOo2(i’
n ot.t.ix. .—. „ ,
cl, - utiosc/wo7/ttrvt:
cu t
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 12
saa stor opvarmning som en ledning paa 50 m/m2.
Ved tilknytning av maaletransformatorer maa. derfor
I ringlcdninger er denne gradering umulig, idet man
aldrig vet hvor ringen vil bli aapnet. En sikker gra
dering ogsaa ved ringledninger faar man dog ved de
»spændingsavhængige tidsrelæerc, hvor tidsindstillingen
er avhængig av spændingen paa stedet. Er tiden
kortest hvor spændingen er lavest, vil jo brytningen
altid ske i kortslutningsstedet og en ideel gradering
for alle tilfælde være lilstede. Ved parallelt arbeidende
dobbeltledninger anvendes ogsaa med fordel differen
tialrelæer, >dissymmetrirelæer«. Spændingen i begge
strømtransformatorer, fig. 12, ophæves i normal drift.
voldsomme varmeraængder utvikles, er det aldeles ute
lukket at beskytte sig mot kortslutningens varmevirk
ninger ved bryterutløsning. Derfor maa disse varme
virkninger begrænses ved anvendelse av et mindste
tversnit av de strømførende ledninger og beregnes
dette tversnit ved hjælp av den for hver enkelt led
ning tillatte maksimale temperaturstigning ved pludse-
samleskinnerne ved hjælp av drosselspoler for at be
skytte selve avgreningerne mot de svære opvarmninger
ved kortslutning paa hovedanlægget, og dernæst for
at beskytte hovedanlægget mot optrædende kortslut
ninger i avgreningerne. Denne forholdsregel bør træf
fes seiv om hovedskinnerne som ovenfor antydet med
drosselspoler er opdelt i forskjellige grupper. Disse
kortslutningsvirkninger, saavel de termiske som de
mekaniske, maa idethele haves for øie ved de enkelte
Ved kortslutning i det ene ledningsnet derimot vil der
i strømtransformatorernes sekundærkreds opstaa strøm
i den ene eller anden retning, der da bevirker, at
kun det ledningsnet, hvori kortslutningen optrær, blir
utkoblet.
konstruktioner f. eks. ved avstivning av generatorers
og transformatorers viklinger. Kabelendcmuffer bør
saaledes ikke ha loddesteder, men kabelkjernerne bør
føres direkte igjennem og helst helt frem til samle
skinnerne. I skjøtemufferne maa kjernerne omhyggelig
avstives med distancestykker og solid forbindes i
skjøterne, da de ellers mekanisk kan rives fra hinan
den under en kortslutning. En ting, som kan synes
bagatelmæssig og derfor sjelden paaagtes, er ved olje
brytere med direkte paabyggede utløserclæer at paase,
at disse relæer utkobles samtidig med bryteren, d.v. s.
de maa anbringes paa den gjennemføring av bryteren,
der vender fra samleskinnerne. Ved den store kort
slutningsstrøm løses bryterne ut men relæerne brænder
samtidig op. Hvis relæerne kobles slik, at de ikke
blir spændingsløse ved utkobling, kan disse indlede
nye kortslutninger og større ødelæggelser, idet de paa
grund av den store kortslutningsstrøm er opvarmet
saa sterkt, at de gløder eller er kommet i brand.
Samleskinnerne maa omhyggelig avstives mot de me
kaniske paakjendinger ved kortslutninger. Disse dy
namiske kræfter kan ogsaa gjøre sig gjældende ved
knivbrytere. Ved disses montering maa der paasees,
at ikke ledningsføringen danner strømsløife, som under
strømstøt kan bringe kniven til at springe ut, idet
man kun behøver at være opmerksom paa, at kraften
virker fra sløifens centrum og utover. Kan en saadan
sløife ikke undgaaes, maa bryteren stænges’ paa en
eller anden maate. Likeledes bør jerngitter ikke an
bringes for nær skinnebrytere, da der isaafald danner
sig et magnetisk felt (magnetisk gummisnor), som søker
at trætte bryteren ut. Disse forhold gjør sig ogsaa
gjældende ved oljebrytere idet de hyppige isolatorbrud
ved oljebrytere og disses gjennemføringer oftest er at
føre tilbake til mekaniske kortslutningspaakjendinger.
Ingen oljebrytere bør ha en kortere utløsetid end
1 sek., thi i motsat fald vil kortslutningsstrømmen ved
store enheter endnu være for høi til at brytningen kan
ske uten fare. Vistnok kan kortslutningsstrømmens
momentanværdi ved reaktansspolcr reduceres f. eks.
med sin halve værdi, men herved reduceres ikke
strømmens termiske og dynamiske virkninger, som
man skulde anta 4 gange, men kun med 50 % idet
systemet nu fordrer den dobbelte tid for at avdæmpes
til den varige kortslutningstilstand. Dette forhold maa
man være opmerksom paa, idet det, som av diagram
met fig. 13 fremgaar, kan hænde, at strømstyrken i
utløsemomentet er større med reaktansspole end uten.
Dette kan igjen foraarsake brytereksplosioner, som
kunde været undgaaet hvis ikke drosselspoler hadde
været anvendt.
Ved de trykfaste oljebrytere forblir de ved bryt
ningen utviklede oljegaser i kjelen og som følge her
av kan ved brytning av de store kortslutningsstrøm
styrker trykket i oljckjelen stige til 6 atm. og mere.
Som følge herav maa disse brytere bygges meget so
lide, med stive vægge og kraftige jernkonstruktioncr,
hvorfor de blir meget kostbare. Man har derfor kon
struert de saakaldte »slukningskammerbrytere« hvor
brytningsfunken optas i egne ekspansionskanaler, hvori
der kan optas et tryk paa 30—40 atm., hvilket store
tryk begunstiger brytningsfunkens slukning. Denne
Relæutløsning av brytere har voldt mange vanske
ligheter, idet det særlig er forbundet med vanskelighet
at faa kun de rette brytere til at falde ut. Dette er
hittil som oftest søkt opnaadd ved tidsrelæer indstillet
trinvis fra x sek. op til 12 —16 sek. for generatorerne.
F’j. 13 1
98
I
! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
