Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 26. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overspændinger.
fra koblinger i anlægget,
paa grund av atmosfæriske forstyrrelser,
jordslutningsfænomener.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1920
sidste slags bryter har mange fordele fremfor de tid
ligere benyttede trykfaste, bl. a. derved at den meka
niske opbygning blir meget lettere og kan man seiv
ved 100 kV-brytere nøie sig med kun 2 brudsteder
pr. fase. Paa grund av det i slukningskammeret til
latte høic tryk kan disse brytere ved kortslutning ut
koble allerede i første periode.
For at undertrykke de 3dje harmoniske spændings
bølger som opstaar ved vanlige maskiner under kort
slutninger, anbringes dæmpevindinger paa vanlig maate.
Ved nyere maskiner benyttcs hyppig skjæve poler og
forkortet viklingsskridt for at motarbeide danndsen av
3dje harmoniske svingninger. Hvis nemlig ingen ekstra
foranstaltninger er truffet og anlægget tilfældigvis
skulde bli avstemt paa en egensvingetid svarende til
den 3dje harmoniske, vil denne spændingsbølge kunne
utvikles i den grad, at grundspændingen antar karak
teren av en deformeret sinusbølge av en meget spids
form, men en amplitudeværdi, der langt overstiger
grundspændingens, og kan dette forhold ha meget
ubehagelige virkninger.
Overspændinger kan efter sin aarsak inddeles
i 3 klasser nemlig:
Overspændinger der opstaar som følge av atmo
sfæriske utladninger spiller ikke den rolle som man
tidligere tillagde dem, efter at man har lært ät be
skytte sig mot deres farligste følger, nemlig jordslut
ningsoverspændingerne. Ved indvirkning fra en elek
trisk ladet sky samles der paa en ledning en vis elek
tricitetsmængde, svarende til det forhaandenværende
jordfelt. Denne elektricitetsmængde eller statiske lad
ning opstaar ved fordeling i selve ledningen og blir
den tilsvarende f. eks. negative ladning enten avledet
til jord gjennem anlæggets jordforbindelser, vandstraale
apparater, jordingsdrosselspoler etc. eller, hvis ingen
saadan jordforbindclse forefindes, frastødt til ledningens
længst bortliggende dele. Ved pludseligt sammenbrud
av jordfcltet ved lynnedslag frigjøres de paa ledningen
opsamlede og fastholdte ladninger og sætter disse sig
i bevægelse som vandrebølger med en spænding sva
rende til ledningernes kapacitet. Hvis den statiske
ladnings spænding ikke er større end isolatorcrnes
overslagsspænding, foraarsaker de utløste vandrebølger
ingen større skade, idet de har en forholdsvis avslepet
front uten steile övergånger og reflekteres de av sta
tionernes drosselspoler og omsættes delvis i varme i
disse spolers dæmpningsmotstande, saaledes at det
hele resulterer i at ladningen føres til jord gjennem
anlæggets jordforbindelser. For at formindske den
spænding der ved atmosfærisk indvirkning kan opstaa
paa ledningcrne, for altsaa at forøke sandsynligheten
for at en atmosfærisk utladning skal foregaa uten at
danne isolatoroverslag og jordslutning, har man ved
oplægning av jordledninger over de strømførende led
ninger forøket disses kapacitet mot jord. Disse jord
ledninger har været av overmaade stor betydning, dog
efter at man ved jordslutningsspoler kan uskadeliggjøre
en jordslutnings virkninger, er de som overspændings
beskyttelsc blit overflødige og bibeholdes kun, som
tidligere anført, for at sikre en god jordforbindclse av
masterne. Jo høiere man kommer op med driftsspæn
dingen, jo sikrere er anlægget mot atmosfæriske utlad
ninger, idet den inducerte spændings størrelse er di
rekte avhængig av ledningernes kapacitet. De samme
ladninger der foraarsaker isolatoroverslag ved 50 000
volt ledninger, er saaledes paa langt nær tilstrækkelig
til at slaa over ved en 100 000 volts-linjes isolatorer.
Der findes nok en række andre overspændinger
av forskjellig aarsak som ikke saa let kan paavises og
som derfor regnes at være tilstrækkelig mott gjennem
en god isolation av anlæggene.
Naar en ledning fra en under spænding staaende
station skal indkobles, vil der i denne ledning gaa en
ladespændingshølge med steil front og vil samtidig en
negativ spændingsbølge likeledes med steil front for
plante sig ind i selve stationen, og størrelsen av de her
ved opstaaede spændingsbølger er avhængig av de i
betragtning kommende bølgemotstande. Naar en under
spænding staaende ledning skal utkobles, optrær like
ledes ved >tilbaketænding« spændingsbølger med steil
front, der kan foraarsake store overspændinger. For
at motarbeide og avdæmpe disse ved ut- og indkobling
optrædendc spændingsstøt, maa oljebryterne forsynes
med forkonkaktmotstande, der bør dimensioneres saa
store at ladestrømmen ved en lednings indkobling
foraarsaker et Ohmsk spændingstap av ca. 70—80%
av den indkoblede spænding. Disse forkontaktbrytere
anvendes ogsaa for betjening av generatorer og trans
formatorer, idet de samme baade ut- og indkoblings
spændingsstot forekommer som for ledninger. Brytere
med forkontakter bør anvendes for transformatorer fra
200 kVA og opover, Specielt er dette av vigtighet
ved utkobling av tomtløpende transformatorer, idet
man uten forkontaktmotstande kan faa en utkoblings
spænding av indtil 4 gange normalspændingen (se
fig. 14). Likeledes ved indkobling av transformatorer
kan man være utsat for voldsomme strømstøt, der i
væsentlig grad avdæmpes ved forkontaktmotstande.
Fig. 14.
99
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
