Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 13
dæmpningen og for sammenligningens skyld er den
driftssmæssige fasespænding Ey indtegnet i rigtig stilling.
Ved denne regelmæssige vekslen mellem tænding
og slukning av jordslutningsfunken vil altsaa spæn
dingen paa de to faser pendle sig op til ganske be
tragtelige værdier, saaledes at disse overspændinger
under dæmpningens indflydelse kan stige indtil 3 og
3-5 gange driftsspændingen. Foruten disse oyerspæn
dinger der fordeler sig jevnt over det hele system,
opstaar der i den jordede fase for hver tænding en
vandrebélge av den i fig. 15 antydede form med
stadig større spændingssprang, alt eftersom spændin
gen i den skadede fase ifølge fig. 17 pendler sig op
til altid større værdier. Der vil altsaa fra jordslut
ningspunktet for hver halvperiode saalænge jorslutnings
funken bestaar, utgaa et stadig tog av disse yderst
farlige spændingsbølger, der vil angripe de svake
punkter i anlægget. Som følge herav er en intermit
terende jordslutning det farligste, der kan hænde et
anlæg. Som av ovenstaaende tremgaar har en først
indledet jordslutningsfunke meget vanskelig for at
slukne og kan den trækkes ut i enorm længde paa
8—10 m. og mere. Naar derfor en fjernlednings
isolator slaar over har lysbuen meget let for at bli
staaende og utvikle sig til ogsaa at omspænde de
øvrige ledninger, hvorefter den gaar over i kortslut
ning. Dette er da den hyppigste aarsak til drifts
forstyrrelser paa kraftledningerne. En fordel er det
jordslutningslysbuen viser saa stor bevægelighet, idet den
vandrer fra sted til sted langs ledningen rned stor hastig
het. Derfor blir varmevirkningen ikke koncentrert
om noget bestemt punkt, hvorved som oftest saavel
ledninger som isolatorer undgaar alvorligere skader,
Alluminiumsledninger blir dog, grundet disse funker
hyppig sterkt forbrændt.
de to faser nødvendigvis maa være lik driftsspændingen,
vil spændingen i fase 1 likeledes momentant søke at
indstille sig paa spændingen 7- 2 Ey. Paa grund av
systemets kapacitive egenskaper — se fig. 8 — vil
denne spænding naaes ved svingning over kapaciteten
Ku og spændingen vil som følge herav i denne egen
svingnings første halvperiode naa den maximale værdi
2(— 2 Ey) = 4 Ey. Under visse bestemte forusæt
ninger slukkes jordslutningsfunken i det øieblik (Z2),
da denne svingning har naadd sit maximum, saaledes
at altsaa i dette øieblik den friske fase har en spæn
ding av vu = — 4 Ey og nulpunktet en spænding av
v0 =— 2 Ey. mot jord med den følge, at det hele
system nu vil erholdc en likespænding, naar der ikke
tas hensyn til dæmpningen, av vgi ——2Ey om hvilken
værdi de to fasers spænding vil søke at pendle nem
lig mellem — 3 Ej- og — 1 Ey. Fra det øieblik fun
ken igjen har slukket, fig. 17 punkt L, vil spændingen
paa den jordsluttedc fase 2 efter en halv periode ha
naadd en værdi av — 3 Zf, saaledes at en ny tænding,
en ny jordslutning vil opstaa. Spændingen paa fase
1 vil igjen ved egensvingning om K\\ prøve at ind
stille sig paa 2Ey og svinger om denne værdi
mellem ydergrænserne —Zy og 5Ey og vil nul
punktet under samme forutsætning som ovenfor erholde
spændingen -|- 2,5. Ey hvis der altsaa ikke tas hen
syn til dæmpningen. Spændingen i de to faser ved
denne uavbrutte tænding og slukning av jordslutnings
funken er frerastillet i fig. 17 og 18, hvor ogsaa den
oversvingning er amydet, der opstaar naar funken
slukker og kortslutningen av kapaciteten K22 pludselig
ophører. En eiendommelig følge av disse stadige
tændinger og slukninger av jordslutningsfunken er at
nulpunktet erholder en hvis likespænding, der forblir
nogenlunde konstant og veksler pludselig for hver ny
tænding.
For at avdæmpe og forebygge jordslutningens
skadelige virkninger maa man hurtigst mulig søke at
avlede til jord den ved funkens slukning paa syste
met tilbakeblevne likespændingsladning, thi det er
denne likespænding, der er aarsak til funkens stadige
tilbaketænding med de derav følgende overspændinger,
steile vandrebølger og tilslut indledning av kortslutning
med paafølgende driftsstans. Hvis altsaa i halvperi
oden mellem L og Z i fig. 16 den hele likespæn
dingsladning kunde bli avledet vilde spændingen i
fase 2 stige kun til fasespændingen — som punkteret
antydet — og funken vilde ikke ha saa let for igjen
at tændcs. Denne avledning av likespændingslad
ningen kan ske enten ved hornavledere med tilhørende
dæmpningsmotstande, eller ved varig indbyggede
Ohmske motstande enten mellem fase og jord eller
mellem nulpunktet og jord. Disse forholdsregler er
dog ikke helt tilstrækkelige, thi hvis motstandene er
saaledes avstemt, at den hele likespændingsladning
blir avledet i en halv periode vil som av fig. 16
fremgaar fase 2 i tidspunktet Z staa under den fulde
fasespænding Zf saaledes at en mulighet for tilbake
tænding allikevel er tilstede.
Det sikreste middel mot den intermittcrende jord
slutning er den saakaldte kompensationsspole, der blir
tilknyttet i systemets nulpunkt mellem dette og jord.
Denne spole dimensioneres saaledes, at den under
Fig. 18.
I fig. 19 er nulpunktets spænding V0 ved inter
mitterende jordslutning antydet, idet her er tat hensyn til
Fig. 19.
106
Z L Z
~luJ 1 ZJ
2j Lj S Lt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
