Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. C. H 6° H G.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 13, 1920
men med ca. go°/o utøver kompensationsspolen ogsaa
en anden virkning, der er av den største betydning for jord
slutningsfunkens momentane slukning. Nettets samlcde
kapacitet Kn -f- K22 danner nemlig i forbindelse med
spolens induktivitet Thomsonsk svingningskreds og ved
rigtig avstemning av spolen stemmer denne svingnings
kreds’s naturlige svingetid nøiagtig overens med nettets
driftsfrekvens f.eks. 50 perioder. Følgen herav er
at saasnart som jordforbindelsen brytes lagrer de spæn
dingssvingninger der opstaar som følge av systemets
egensvingning sig over driftspændingen i den defekte
fase paa en saadan maate at denne fases spænding
mot jord stiger meget langsomt. I fig. 22 er dette
forhold vist, idet spændingskurven V0 viser det svin
gende systems egensvingninger og V22 den defekte
fases spænding, hvorledes den langsomt stiger fra det
øieblik L da funken slukner.
indvirkning av fasespændingen optar samme strøm
styrke i0 som den kapacitive jordstrøm iCm Kompen
sationsspolens strøm er rent induktiv og vil derfor i
sin fasestilling være 90° efter spændingen, mens jord
slutningsstrømmen som ren kapacitiv i fase ligger 90°
foran samme spænding. Begge strømme vil gaa
gjennem jordslutningspunktet og kan saaledes gjen
sidig ophæve hinanden.
Som det av ovenstaaende fremgaar vil muligheten
for tilbaketænding av en jordslutningsfunke bli mindre jo
langsommere den defekte fases spænding stiger. I
fig. 23 er dette forhold fremstillet, idet jordslutnings
punktets spænding er angit i den første halve periode
efter funkens slukning for de ovenfor bchandlede 3
forskjellige tilfælder. Kurve I frcmstillcr spændingen
ved jordslutninspunktet for et ubeskyttet net, hvor der
altsaa ingen mulighet er tilstede for at faa den op
trædende likespændingsladning avledet, hvor altsaa
spændingen stiger til den dobbelte fasespænding, kurve II
viser spændingsstigningen i et net med varig ind
koblede Ohmske motstande, hvor spændingen i gun
stigste tilfælde kun stiger til fasespændingen, og kurve III
viser spændingsstigningen i et net beskyttet med
kompensationsspole.
Ikke mindst for generatorerne danner kompensa
tionsspolerne en velkommen beskyttelse. I el ubeskyttet
net opstaar der ved jordslutning en meget usymmetrisk
kapacitetsbelastning som bevirker sterke oversvingninger
i generatorerne. Disse motarbeides som nævnt ved
dæmpeviklinger, men bortfalder helt ved anvcndelse
av kompensationsspolen, idet generatorerne ved disse
blir helt uberørt av jordslutningen.
Foruten fare for anlæggets isolatorer medfører den
varige eller intermitterende jordslutning ogsaa fare for
menneskeliv, idet jordpotentialet omkring jordslutnings
stedet kan gi anledning til ulykker av meget omfat
tende natur. Ogsaa disse ulemper ved de hoispændte
kraftledninger forsvinder helt ved anvcndelse av kom
pensationsspoler.
Foruten dette at den nedsætter jordslutningsstrom-
fig. 22
Fig. 20 forestiller et enfasesystem med utført nul
punkt o, hvor spolen er tilkoblet. K\\ og K22 er
som tidligere de to enfaseledningers kapacitet mot
jord og kapaciteten K22 er kortsluttet gjennem jord
slutningsforbindelsen eller = funkcn. Ladestrømmen
;’c gaar i kredsløpet som paa figuren vist fra fase 1
over dennes kapacitet — bestaaende av bl. a. denne
fases samtlige isolatorer — til jord, opsøker jordslut
ningspunktet, følger herfrå den defekte fase til trans
formatorerne, hvor den igjen føres op til den friske
fases potential. Den induktive spolestrøm z0 gaar,
som likeledes paa figuren antydet, fra transformato
rerne gjennem den defekte fase til jordslutningspunktet,
hvorfra den følger jorden tilbake til stationen til
spolens jordingspunkt og gjennen denne op til poten
tialet for transformatorens nulpunkt. Disse to strømme
lagrer sig over hinanden, saaledes at de kompenserer
hinanden i jordslutningspunktet- og danner det kreds
løp som paa fig. 21 vist. Jordslutningsstrømmen inde
holder foruten den wattløse ogsaa en watt- eller
tapskomponent, likeledes er den induktive spolestrøm
i besiddelse av wattkomponenter. Da disse de to
strømmes tapskomponenter ligger i samme fase, kan
de følgelig ikke ophæves, men summen av disse
wattkomponenter danner den saakaldte reststrøra der
fortsætter at løpe gjennem jordslutningspunktet, saa
længe funken bestaar. Denne strøm er dog saa liten —
ca. 10% av jordstrømmen — at den er uten betyd
ning.
Fig. 21
107
i 75 2
Fig. 20
M/WWWVV2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
