Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
5 10 20 30 40 50 75
100 200 300 400 500 750
1000 kVA o. s. v.
ETT. red.
Normalisering av spændinger
Av ingeniør J. C. Holst.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 13, 1920
uten større omkostninger vil kunne gaa over til be
nyttelsen av disse spændinger.
er 1 mindre end efter det sidstnævnte forslag, naar
man intet hensyn tar til fabrikspændingerne. Jeg kan
saaledes ikke forstaa at sidstnævnte forslag skulde
indeholde altfor mange spændinger, naar der ikke er
en større forskjel.
Sammenligner man spændingsrækken med de i ut
landet benyttede spændinger vil man finde at ved en
spændingsdiffcrance av 10% nedover og 6% op
over kan næsten alt det i utlandet benyttede mate
riel ogsaa finde sin anvendelse hos os. Vcdstaaende
tabel viser dette bedst. Opgaverne er hentet fra pro
fessor Jacobsens foredrag, og de med fete tal mar
kerte spændinger viser de spændinger hvor dififerancen
ikke er større end at de samme typer av materiellet
kan benyttes.
Med hensyn til de høie spændinger bør man ikke
anvende altfor store spændingssprang, da man som
regel har at gjøre med større strækninger, og prisen
pr. km. vil influere sterkt paa den endelige sum.
Hovedhensigten med normaliseringen er vel egent
lig at indskrænke antallet av typer og derigjennem
reducere omkostningerne. Da dette ikke kan ske
uten paa bekostning av spændingernes antal, vil hen
sigten være- dobbelt naaet naar man faar anledning
til at benytte 2 spændinger til en type.
Samtidig med spørsmaalet om normaliseringen av
spændingerne bør der og$aa fastsættes bestemte stør
reiser ihvertfald for transformatorernes vedkommende,
og det vil da ligge nærmest at lægge de mest be
nyltede størrelscr til grund herfor. Man kunde kanske
for bekvemhets skyld opsætte følgende tabel;
Av andre fordele ved en saadan spændingsrække
kan nævnes at ikke ubetydelig reservemateriel kan
indspares; f. eks. i en transformatorstation for indgaa
ende 60 000 volt og utgaaende 35 000 og 20 000
volts ledninger vil man her kunne indspare en re
servetransformator med apparatanlæg, Likeledes for
holder det sig med spændinger henholdsvis paa
48000—27500 og 16000 volt.
I tilfælde av salg, ved en utskiftet transformator
vil disse være lettere salgbare.
(Forfalteren her oplyst at ovenstaaende var indsendt før
ing. Lars Bergs artikkel fremkom i sidste nr.)
De anførte spændinger ligger desuten saa nær de
nu benyttede at omtrent samtlige elektricitetsverker
Bcklageligvis blev referatet av prof. Jacobsens
foredrag i Trondhjem itjor om denne sak opstykket
og spredt over ca. 3/-i aar hvorved den ønskede
diskussion baade kommer for sent og faar et noget
haltende utgangspunkt. Jeg vil derfor i det følgende,
mere faa holde mig til ing. Lars Bergs meget koncise
og oversigtligc artikkel i sidste nr.
Jeg mener man netop bør standardisere fabrikations
typerne, saa vil anlæggene nok følge efter naar alle
abnormale typer koster 10—20% mere. Dette gjæl
der baade spændinger og aggregatstørrelser, hvilket
sidste er like saa vigtig. Paa den maate vil en række
av vore ældre anlæg med abnormale spændinger se
sin fordel i at gaa over til normale saadanne hurtigst
mulig. Skal fabrikerne være dem som følger ffter
kommer vi aldrig til en effektiv normalisering.
Spørsmaalet om standardisering av spændingerne
er netop nu aktuelt, da denne sak indgaar som et led i de
nye maskinnormer, som forhaabenllig blir behandlet
paa N. E. K.’s kommende generalforsamling. Der
er saalcdes ingen tid længer at spilde.
Det ingeniør Berg anfører om den forskjellige
sikkerhetsgrad som anlæggene utkræver tillægger jeg
mindre vegt, naar vi nu faar vore nye utvidede ma
skinnormer, som vel efterpaa maa suppleres med
normer for instrumentering og anlæg forøvrig, hvor
sikkerhetsgraden i de enkelte fald blir at fastsætte.
For tiden spiller sikkerhetsgraden for anlæggene en
mere teoretisk rolle idet, saavidt min erfaring rækker,
de fleste anlæg i saa maate alleredc nu gir sig
elektricitetsfirmaernc temmelig megct ivold uten nogen
finere gradering av sikkerbeten, Jeg bortser her selv
sagt fra specialtilfælder hvor det handler sig om
større aggrcgater eller idethele abnormale bestillinger
hvor særlige sakkyndige benyttes.
Jeg er saa fuldstændig enig med ingeniør Berg i
det meste av det han uttaler, om end mine præmisser
i enkelte punktet er noget forskjellige. Imidlertid vil
jeg først behandle de punkter hvor jeg ikke kan
være enig.
For at komme til et resultat og faa den bedst
mulige nytte av diskussionen tror jeg ikke man bør
dele forslaget op i forskjellige grupper med sine egne
spændingsrækker. Det kompliccrer forholdet unødig
og vanskeliggjør sammenligningen med fremmedc
ländes standarder. I saa henseendc finder jeg prof.
Jacobsens forslag mere oversigllig. Har man stan
dardisert en av grupperne falder de andre av sig seiv.
Kunde vi derfor komme derhen at alle fabrikanter
opsatte en prisliste over transformatorer med et be
grænset antal spændinger og typer og anførte at be
stillinger utenfor disse betinger et tillæg paa f. eks.
15 % saa var spørsmaalet løst og tillagt sin rette
betydning.
Videre mener ing. Berg at det ikke er fabrika
tionsspændingerne, men driftsspændingerne som bør
nprmaliseres, idet fabrikerne seiv vil følge efter og
rette sig efter anlæggene. Heri er jeg totalt uenig.
109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
