Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1820, No. 13
Jeg er fuldt enig i principet at indførelse av
standardspændinger ved tvang eller paabud ikke bør
komme paa tale, ihvertfald ikke for fordelingsanlæg.
For de store overføringer kan det nok være mulig
at Departementet bør gjøre sin indflydelse gjaeldende
for at faa en størst mulig enhet.
Ser man saaledes paa saken som et væsentlig
fabrikationsteknisk spørsmaal saa taper ogsaa faktoren
J/" 3 mellem de enkelte spændingssprang sin væsent
ligste betydning idet det fabrikationsmæssig er vel saa
letat foreta koblingen 1 : 2 söm at omkoble fra tre
kant til stjerne. Hertil kommer at koblingen trekant
stjerne (skema C\ og C 2) formentlig mere og mere
vil indarbeide sig som den mest fordelagtige saa al
man selv efter en omkobling ønsker al bibeholde denne.
Ang. selve spændingsrækken viser de av ing. Berg
punktvis fremsatle betingelser, hvor vanskelig det er
et finde en tabel som kan vinde almindelig aner
kjendelse idet enkelte vil se mere paa den ene end
paa den anden av de nævnte mange og motstridende
forutsætninger. Jeg vil faa lov at formulere betin
gelserne noget anderledes saa at de væsentlige mot
sætninger fjernes.
Hvad jeg ovenfor har anført tar særlig sikte paa
alle fordelingsa?ilæg og deres materiel, det vil si det
store gross av vore ledningsnet. Ved disse net spiller
standardiseringen d/iftsmeessig seet en mindre rolle,
men har fabrikationsraæssig en overveiende stor be
lydning. Muligheten for en senere sammenkobling
mellem nabonet, som skulde være det store hensyn,
kan ikke tillægges særlig vekt. Hvor en saadan sam
menkobling kan tænkes at bli aktuel oversees dette
som oftest paa forhaand og da kan man allerede fra
først av ta fælles spænding enten den er normal eller
ci. Hvis man først efterpaa opdager fordelen ved en
slik sammenkobling vil det vel være et slumpetræf
om de to net, seiv om de pinlig har holdt sig til en
standardspænding, allikevel har samme spænding idet
det er like sandsynlig at den ene har 10000 og den
anden 15 000 volt som noget andet.- At fastsættelsen
av standardspændinger her skal føre til særlige for
bedringer kan jeg ikke indse. Desuten arbeider
fordelingsnettene oftest med temmelig store spændings
tap hvilket meget vanskeliggjør denslags sammenkob
linger. Man har jo ogsaa utveien med en mellem
transformator, som da det her handier sig otn mindre
energimængder ikke medfører særlig store omkost
ninger sammenlignet med ledningsnettenes.
1. Der skal være saa faa standardspændinger at
de for fabrikerne virkelig kan være til nytte ved at
man kan samle sig om endel standardtyper. Spran
get mellem ,de enkelte spændinger maa dog ikke være
større end at raellernspændinger utenfor standard
rækken overflødiggjores.
2. Der bør være en jevn stigning med naturlige
tal opgjennem hele rækken.
3. Der maa tas et væsentlig hensyn til fremmede
ländes standardspændinger.
Foiholdet til vore egne bestaaende anlæg synes
jeg spiller liten’ rolle, eller rettere disse kan idet hele
ikke tilgodesees da driftsspændingerne ligger jevnt
fordelt over det hele uten noget som helst system.
Hensynet til andre lands stardarder er av mere vegt
og særlig fremtidig naar man faar en international
standard, hvortil de indledende skridt allerede er tat.
Disse forannævnte grunde leder til et forslag som
næsten helt falder sammen med ing. Bergs, nemlig:
23°, 380, 3000, 6000, ro 000, 15000, 20000
30000, 60000, 100000 volt. Hele forskjellen er
at 17300 er opdelt i to nemlig 15 000 og 20000
hvorved forholdet 1:2 er foretrukket for 1 :]/’3. Personlig
kunde jeg godt stemme for at sloife 15000 volt,
men under de mundllige diskussioner som vi har ført
i Elektricitetsforsyningskommissionen og Norsk Elek
troteknisk Komite har jeg ladet mig overbevise om
at optagelsen av denne spænding ikke er ubeføiet,
særlig hvis man derved kan undgaa 17 000 voltsan
læggene, som kun er fremkommet ved spængingsfald
fra 20000 volt og ikke har nogen fremtidig beret
tigelse.
Anderledes er det med anlæggene for spændinger
over 30 000 volt. Her skifter anlæggene oftest ka
rakter og blir rene overføringsanlæg med et faatal av
lilknyttede transformatorer med stor ydeevne. Trans
formatorene blir da ikke længer masseartikel da stør
relserne maa mere nøiagtig avpasses i hvert tilfælde
saa det fabrikationsmæssige trær i bakgrunden.
Standardiseringens driftsm-æssige betydning blir
derimot ved disse anlæg langt større idet sammen
koblingen raellem disse stamlinjer byder ganske vse
sentlige fordele. Nødhjælpen med mellemtransformatorer
veier sammenholdt med ledningsomkostningerne ad
skillig tyngere, idet disse store transformatorer kræver
baade store bygninger og instrumenteringsanlæg med
stadig tilsyn.
De »subsidiære spændinger* mener jeg ogsaa kun
vil forkvakle forholdet.
Her kan man heller ikke paa forhaand överse
hvilke senere sammenkoblingsmuligheter som naturlig
vil by sig frem. Det maa derfor ansees som en
uvurderlig fordel om man paa dette punkt kunde
enes om en eller to standardspændinger som ikke
uten ganske vegtige grunde maatte fravikes.
Store uoverensstemmelser ang. selve spændings
rækken ’ later det saaledes ikke til at skulle opstaa;
men som sagt, la os diskutere en ting ad gangen og
faa enighet om grundlaget for fordelwgs- og vverførings
spændingerne, saa ordner de ovrige talrækker sig av
sig selv gjennem procentvise tillæg eller fradrag.
110
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
